Unge overvejer at springe af hamsterhjulet

Andre ingredienser

At unge ønsker et andet arbejdsliv end det, der hersker mange steder, har ledelsesfilosof og ekstern CBS-lektor Tommy Kjær Lassen også bemærket – blandt andet baseret på den offentlige debat, hans kontakt til de studerende, og de emner og specialer, de tager op.

”Jeg ser en tråd i retning af, at noget skal være anderledes, at der skal andre ingredienser med i opskriften for arbejdslivet. Den arbejdsetik, der har præget generationerne før - hvor man mere eller mindre har accepteret det pres, arbejdslivet har på den enkelte, accepteres ikke længere."

Det er grundlæggende en sundere indstilling til arbejde, mener han:

"Der stilles spørgsmål ved, om det er nødvendigt, at man skal pine sig igennem sine 20'ere, 30'ere og 40'ere med et mindset, der handler om at være produktiv.  I stedet efterspørges et arbejdsliv, der er mere fleksibelt og hænger bedre sammen med det liv, man ønsker at leve."

Han påpeger, at den enkelte i generationer har måttet tilpasse sig arbejdslivet, nu må arbejdspladsen i stigende grad indrette sig efter tidens nye idealer om mening, identitet og bæredygtighed.

"Tidligere tiders materielle værdier som økonomi og statuts omdannes i stigende grad til postmaterielle værdier. Som tid, selvstændighed og selvudfoldelse."

Kravet om et bæredygtigt arbejdsliv tapper også ind i debatten om klimakrisen.

"Måske er det slet ikke de store huse og dyre biler, der gør os lykkelige, men et familieliv i balance og bedre tid til de nære relationer og interesser i livet."

Dovne piger

Modbevægelsen mod de tidligere generationers arbejdsiver har forskellige udtryk. Et af de mere ekstreme er Lazy girl, et populært TikTok-fænomen og hashtag, som følger i slipstrømmen på andre som ’The great resignation’ og ’Quiet quitting’.

Alle handler om at have et mere afslappet forhold til arbejdslivet og ikke give sig selv fuldt ud, men få en balance i livet med en karrierevej, der også levner god plads til privatliv.

Lazy girl job har for længst passeret 50 millioner visninger og viser eksempler på, hvordan især kvinder lægger afstand til det arbejdsliv, der kræver for meget – fx ved at arbejde hjemmefra, deltids, tage den lidt med ro på arbejde og drikke en kop kaffe eller glo huller i luften ind imellem.

Lazy girl konceptet har dog nogle alvorlige bagsider, mener Tommy Kjær Lassen.

”Det kan være et tilbageslag for ligestillingen, hvis man igen bliver afhængig af sin partnerens indkomst. Overordnet set oplever jeg stadig et højt ambitionsniveau blandt de studerende på CBS. De ved godt, at det gode i livet ofte ligger for enden af en nødvendig anstrengelse."

Forandringerne i arbejdslivet er også hjulpet på vej af de nye arbejdsmåder, vi var tvunget til at tage hul på under coronatiden; teams-møder, hjemmearbejde og nu firedages arbejdsuge.

”Ønsket om at designe sit eget liv slår stærkere igennem i vores tid end tidligere – og det foregår på tværs af brancher og sektorer. Jeg ser noget positivt i det, men det er klart, at det også kan have en bagside: det kan nedbryde fællesskabet og sammenhængskraften, hvis vi alle kun spørger: whats in it for me?”

Opgør med ’permafrost-ledelse’

Tommy Kjær Lassen tror, at bevægelsen mod et mindre drænende arbejdsliv er kommet for at blive.

Det samme mener Alison Taylor, der er professor ved New York University og som netop har udgivet en bog om ledelsesetik og hvad det kræves af ledere i dag, Higher Ground.

I et interview sagde hun for nylig, at mange virksomheder har en udfordring i kraft af det lag af ’permafrost’, bestående af en kerne af gamle og etablerede ledere og mellemledere, der har været mange år i organisationen.

De har svært ved at forstå og acceptere det nye mindset og hænger fast i det, der oprindeligt prægede organisationen.

”Det er en af grundene til, at det kan være vanvittigt svært at drive en virksomhed i dag,” sagde hun og slog fast, at det kalder på handling i organisationerne, selv om der er udfordrende problemstillinger at løse, som blandt andet kan kræve omrokeringer i ledelseslagene.

Hør de unge

En ny undersøgelse blandt Finansforbundets medlemmer viser, at omkring otte ud af ti er tilfredse med deres mulighed for selv at tilrettelægge, hvornår og hvordan deres opgaver løses.

Men der er brug for at fremtidssikre sektoren bedre, mener Line Gelting, der arbejder i Nykredits filial ved Nørreport i København og er blandt Finansforbundets yngste tillidsrepræsentanter.

Også hun er opmærksom på og optaget af, at mange unge tænker på en anden måde end tidligere generationer.

”Det med at arbejde fra 8-16, som stadig er almindeligt i sektoren, er noget af det, man kunne se mere på. For hvordan imødekommer vi unge i sektoren og bliver ved med at være attraktive for dem, så de ikke vælger en anden sektor med større frihed?”

Burger i stedet

En af dem, der valgte en anden levevej, efter at have snuset til finanssektoren, er Nicklas Lorente, der i dag er selvstændig med burgerbar. Selv om han i dag skal arbejde mere end tidligere, er han glad for selv at bestemme over sit arbejdsliv:

”Finanssektoren var alligevel ikke rigtig mig,” siger han. Læs hans historie her.