Udenlandsk forfatter kæmpede med at lære danske kolleger at kende - én ting hjalp hende

Stephanie Madsen føler sig efter mange år godt hjemme og integreret i Danmark med mange danske venner, men begyndelsen var svær.

"Det var svært for mig, fordi jeg ikke kendte kulturen og sproget. Mine kolleger var venlige, men der var også Jantelov," husker hun om sit første møde med det danske arbejdsmarked.

Svært at small talke

Samtidigt er danskere heller ikke det mest small talk’ende folk i verden. Vi sætter os ikke ved siden af andre i bussen, hvis det er muligt at undgå det, og hvor ekspedienter i en amerikansk butik straks siger ”hi, how are you doing?” – selv om de egentlig ikke er interesseret i at høre svaret – så er der stilhed i danske butikker.

For mange udlændinge, der kommer til Danmark og ikke nødvendigvis har det store netværk, bliver arbejdspladsen ”stedet”, hvor man kan mødes med andre. Men selv om man er fælles om en faglig interesse fra 9 til 17, så stopper den personlige interesse ofte, når arbejdsdagen slutter.

Vores kultur er ikke til, at man går ud sammen efter arbejde.

"Jeg var ansat i en stor dansk virksomhed, hvor kollegerne var søde og spurgte eksempelvis til frokost eller vores fælles morgenmad om fredagen, om de skulle tale engelsk. Jeg insisterede på, at de talte dansk, så jeg kunne lære sproget, men selv om vi egentlig lærte hinanden at kende ret godt, så mødtes jeg kun privat med én kollega: En kvinde, som talte fransk og også gerne ville forbedre sit franske sprog," fortæller Stephanie Madsen og drager en parallel til sit liv i USA:

"Jeg har boet i Californien, hvor alle kom fra et andet land. Man var nødt til at være åben, og det skaber en anden tilgang til andre. I Danmark er det anderledes," siger Stephanie Madsen.

Sproget er vejen til danskere

Den lukkede tilgang fører til, at udlændinge i stedet ofte finder sammen i grupper, og måske dér også styrker og dyrker historien om, at det er svært at falde til.

For mange, som kun skal bo her i to-tre-fire år, bliver det nemmere at opsøge andre i samme situation, og måske fravælger danskerne også de udenlandske kolleger på den konto: De er her jo alligevel ikke særlig længe.

På den måde opstår der en ”expat-boble”, hvor man fastholder afstanden til danskerne, lyder det fra Stephanie Madsen, som selv fandt en vej fem:

"Selv om danskere er rigtig gode til engelsk, er det vigtigt at lære sproget, selvom det er svært, fordi man kan følge med i nyhederne og blive en del af den samtale, som danskere har på arbejdspladsen. I begyndelsen var jeg meget ensom, men jeg lærte sproget, og det hjalp mig meget. Jeg har stort set kun mødt danskere, fordi jeg talte sproget, og har flest danske venner i dag," siger hun.

Dansk undren blev til bøger

Og så er der især én ting mere, og det har undret Stephanie Madsen:

"Hvordan fanden kan danskere være de mest lykkelige i verden? Hvad er hemmeligheden bag det?"

Dén undren om danskere blev først til ord i en dagbog og senere gav det Stephanie Madsen brændstof til bøgerne ”What’s So Special About the Danes” i 2017 og ”SWEET LEGOLAND®”, som udkom i efteråret 2023.

Det er bøger, der er skabt på baggrund af samtaler med politikere, meningsdannere, forfattere og andre udlændinge, som tilsammen giver et billede af, hvem vi danskere er, så udlændinge bedre kan forstå os.

Og vores hemmelighed bag lykken er… lidt en blanding af det hele, forklarer hun. Det er vores tryghed, tillid til hinanden og den vigtige sikkerhed om, at vores skattefinansierede sundhedsvæsen nok skal tage hånd om os, hvis noget går galt.

En ting, der ikke er alle forundt, uanset hvad man ellers synes om sundhedsvæsenet, påpeger Stephanie Madsen.