Menu luk

Sådan er det at være delegeret på landsmødet

Få et kort indblik i, hvordan det er at være delegeret på landsmødet. Tove Klampe svarer på fem hurtige spørgsmål.

2. okt. 2023
1 min

Hvad var det bedste ved at være med til landsmødet?

At møde tillidsrepræsentanter fra hele det finansielle område. Det er virkelig overraskende, hvor forskellige vi er på trods af, vi alle kommer fra den finansielle sektor.

Derudover er det meget inspirerende at bidrage til at sætte retningen for Finansforbundet de kommende tre år.

Hvor gjorde du en forskel?

Det gjorde jeg i temadebatterne, hvor jeg som repræsentant for mine tillidsrepræsentanter og kolleger i Danske Bank satte mit præg på og udtrykte mine holdninger til de fremtidsdilemmaer, vi diskuterede.

Hvad overraskede dig mest?

Det overraskede mig positivt – da jeg læste formandskabets beretning – hvor meget Finansforbundet egentlig gør en forskel for medlemmerne. Jeg tænker nogle gange: Vores arbejdsdage ville være markant anderledes, hvis ikke vi havde et stærkt Finansforbundet i ryggen.

Jeg oplevede også en stor synergi og fremdrift i vores debatter på landsmødet. Jeg er vildt begejstret for det fokus, vi havde fremadrettet på fx klimaudfordringer, den digitale udvikling, udfordringer i forskellige livsfaser på arbejdsmarkedet og bæredygtighed.

Vil du gerne med næste gang om tre år?

Ja, det vil jeg rigtig gerne.

Hvorfor?

Fordi jeg virkelig føler, at jeg gør en forskel ved at være her, og at vi flytter noget ved at være samlet som delegation fra Finansforbundet i Danske Bank.

Tove Klampe er til daglig områdetillidsrepræsentant og Senior Operation Officer i Estate Services i Odense.

Seneste nyt