Menu luk

Find balancen mellem sundhed, travlhed og stress

Grænsen mellem sundhed, travlhed og stress kan være svær at sætte, men al stress er som udgangspunkt skadeligt. Få mere viden, værktøjer og hjælp her.

God trivsel i arbejdsdagen opnås ved at skrue op og ned for de travle perioder og restituere imellem dem.

At have travlt i kortere perioder kan sagtens være stimulerende og være med til at skabe trivsel for dig. Du kan føle dig ekstra tændt, fuld af energi og glad for at blive udfordret.

Men hvis travlheden forbliver konstant, kan den udvikle sig til begyndende stress og værre endnu til helbredsskadelig stress.

En væsentlig forskel på travlhed og stress er tiden. Hvid du se en ende på den travle periode og dermed udsigt til restitution eller aflastning, så er der tale om travlhed.

Travlhed er psykologisk og stress er fysiologisk. Travlhed opstår i hovedet, når du føler, at du skal nå meget. Det kan være, at du har en deadline, som skal overholdes og derfor skal løbe ekstra hurtigt i en kort periode.

Stress derimod er en påvirkning af din krop, hvor du føler ubehag og har svært ved at overskue tingene gennem en længere periode.

Grænsen mellem sundhed, travlhed og stress kan være svær at sætte, men al stress er som udgangspunkt skadeligt på længere sigt.

Har du vænnet dig til at arbejde alt for meget over lang tid, er du særlig disponibel for det som kaldes fartblindhed. Det betyder, at du simpelthen ikke indser og anerkender i tide, at du har stress, før du og din krop kollapser. Dette fænomen opstår i stigende grad blandt videns medarbejdere, hvor grænsen mellem arbejde og privatliv er mere flydende og hvor du ofte skal lede dig selv. Det gælder især for mange medarbejdere i den finansielle sektor.

Symptomer på stress

Stress er en ubalance mellem dine evner og de muligheder og krav, som omgivelserne stiller til dig. Nedenfor kan du se, hvilke symptomer du skal være opmærksom på.

Fysiske Symptomer:
Hovedpine muskelspændinger, hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, træthed, svækket immunforsvar, ondt i maven og fordøjelsesbesvær.

Kognitive symptomer:
Dårlig koncentrationsevne, overfølsomhed over for lys og lyd, dårlig hukommelse, forvirring og manglende overblik, unuanceret tankegang, tankemylder og indlæringsvanskeligheder.

Følelsesmæssige symptomer:
Bekymring og uro, vrede/aggression, kynisme, oplevelse af skyld og skam, angst og nervøsitet, oplevelse af håbløshed, depression, nedstemthed, negativitet og sårbarhed og irritation over bagateller.

Adfærdsmæssige symptomer:
Lavere præstationsniveau, svært ved at falde i søvn, social tilbagetrækning, træthed, uoplagthed, glemsomhed, ukoncentreret, manglende engagement, ubeslutsom, rastløshed, øget brug af stimulanser, humørsvingninger, konflikter med andre og øget sygefravær.

Viser dine tankemønstre symptomer på stress?

Har du eller har du haft nogle af følgende tankemønstre, som meget ofte præger stressramte:

  • Jeg er bagud på jobbet. Jeg er derfor ikke god nok. Jeg bør arbejde mere, så jeg indhenter det, jeg er bagud med.
  • Hvis jeg presser mig selv hårdere, kan jeg nå mere.
  • Jeg kan ikke slappe af og have arbejdsglæde, hvis jeg er bagud.
  • Jeg skal kunne klare mig selv og jeg vil ikke ulejlige andre med mine selvskabte stressproblemer.
  • Jeg bør tage mig sammen og udvise initiativ, også når jeg har travlt.
  • Jeg er svag, når jeg ikke kan håndtere min stress.
  • Jeg bør være mere opmærksom på det, jeg har svært ved.
  • Hvis ledelsen opdager, at jeg er stresset, bliver jeg nok frataget de spændende opgaver.

Kan du se hvor på stresstrappen, du befinder dig?

Stresstrappen er udviklet af psykologerne Marie Kingston og Malene Friis Andersen

Det skal du gøre, hvis du har symptomer på begyndende eller alvorlig stress

Eksempler på ting, du selv kan gøre, afhængig af, hvor alvorlig din stress er – og hvor længe det har stået på.

  • Tale med andre på jobbet om dine stress-symptomer, følelse af overbelastning og manglende trivsel. Det kan f.eks. være en tillidsrepræsentant eller allerbedst din nærmeste leder, som har mandatet til hurtigt at gøre noget ved din situation.
  • Aktiver evt. din sundhedsforsikring og få en aftale med en ekstern stresskonsulent.
  • Opsøg evt. din egen læge og fortæl om din situation. Bliv undersøgt for dit stressniveau. En sygemelding kan komme på tale, hvis din læge mener det.
  • Hold fri nogle dage eller en længere ferie for at genvinde energi.
  • Hold hyppige pauser i løbet af din arbejdsdag. Det giver energi og overblik.
  • Gå hjem til tiden. Lange arbejdsdage gør dig ineffektiv. Forsøg at opnå en balance mellem dit arbejdsliv og privatliv. Stræb f.eks. efter max 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn.
  • Perioder med store krav og belastning i jobbet skal efterfølges af perioder med ro. Det er vigtigt, at du overholder det.
  • Vær opmærksom på din krops advarselssignaler, så du kan stoppe en lettere stressudvikling fra at blive alvorlig.
  • Få sat ord på det, der bekymrer dig for igen at kunne slippe det. Du skal ikke gå med det alene.

Få en gratis trivselssamtale af en konsulent i Finansforbundet

Ønsker du at drøfte din mistrivsel eller stress med en uvildig konsulent. Book en gratis en samtale med én af Finansforbundets konsulenter.

Book