Snart skal din daglige arbejdstid registreres: Her er bankernes reaktion
Flere banker har endnu ikke styr på, hvordan tidsregistreringen af medarbejderne rent faktisk skal ske. Det bliver ellers lovkrav fra 1. juli 2024.
Et objektivt og pålideligt tidsregistreringssystem
De nye regler for registrering af ansattes arbejdstid er krav fra EU og indføres i kølvandet på en sag mellem en spansk fagforening, CCOO, og Deutsche Bank.
I den konkrete sag mente en medarbejder i en spansk afdeling af Deutsche Bank, at hun havde lagt alt for mange timer på jobbet. Banken var ikke enig, men hun havde svært ved at løfte bevisbyrden.
Sagen endte i EU-Domstolen, der i 2019 slog fast, at arbejdsgivere skal indføre registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid. Det for bl.a. at sikre overholdelse af maksimal 48-timers arbejdsuge og regler om minimumshvileperioder.
Til sommer bliver den omfattende tidsregistrering så en realitet i Danmark.
Af dommen fremgår det , at arbejdsgiverne skal stille med et tidsregistreringssystem, der "objektivt, pålideligt og tilgængeligt" gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.
Langt de fleste banker råder sandsynligvis allerede over tidsregistreringssystemer. Det gør Nykredit i hvert fald, lyder det i et svar til Nyhedsbrevet Finans.
"Vi er i Nykredit allerede dækket ind af et system, som indeholder, hvad det skal for at opfylde loven," skriver pressechef Rikke Gredsted Seidenfaden uden dog at uddybe yderligere.
Hvordan Nykredit derudover har tænkt sig at forholde sig til den nye lov, fremgår ikke.
Ændring af arbejdstidsloven
Lovforslaget om ændring af arbejdstidsloven træder i kraft 1. juli 2024.
Det betyder blandt andet, at arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid.
Lovforslaget udmønter en partsaftale mellem arbejdsmarkedets parter, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne.
Aftalen er indgået med det formål at implementere EU’s arbejdstidsdirektiv.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er formålet med lovforslaget blandt andet at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.
Beskæftigelsesministeren har oplyst, at medarbejdere kan nøjes med at registrere afvigelser fra den aftale og/eller skemalagte arbejdstid.
Desuden er det bekræftet, at lovforslaget kun kræver registrering af medarbejdernes samlede daglige arbejdstid uden, at der skal specificeres i hvilket tidsrum, at arbejdet er udført.
Vidtrækkende konsekvenser
Tilbage står, at danske arbejdsgivere altså skal indføre et passende tidsregistreringssystem pr. 1. juli.
Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er det derudover op til den enkelte arbejdsgiver at finde ud af, hvordan de vil registrere arbejdstid i praksis.
”Mange tidsregistrerer allerede i dag, og med forslaget har den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til den pågældende virksomhed,” udtalte hun, da loven blev vedtaget.
Selvom de fleste virksomheder selvfølgelig kan stille med et tidsregistreringssystem, forekommer den nye lov alligevel vidtrækkende.
I en redegørelse om sagen skriver Bech-Bruun, at det i mange tilfælde kan være vanskeligt at opgøre det reelle antal arbejdstimer for den enkelte medarbejder.
"Dette gælder særligt i forhold til medarbejdere, som selv planlægger deres arbejdstid,” lyder vurderingen fra Lise Lauridsen og Sandro Ratkovic, begge partnere hos Bech Bruun.
”Et praktisk spørgsmål, der i den forbindelse melder sig, er for eksempel, hvorvidt det at besvare et kort telefonopkald eller læse enkelte mails udenfor den almindelige arbejdstid, vil kunne medregnes i opgørelsen af arbejdstiden og i så fald, hvordan det vil blive dokumenteret i det påkrævede system.”