Ægtepar forsøgt narret af svindler: Nordea tog særlig metode i brug

Hvem er svindleren? 

Trods svære betingelser er bankerne nogle gange heldige med at stoppe for igangværende svindelforsøg. Det skete forleden, fortæller Dennis Schytt Haahr.

Her blev et ældre dansk ægtepar udsat for telefonsvindel.

Igangsat af en falsk sms, der udgav sig for at være fra MobilePay, var konen kommet til at udlevere oplysninger til en svindler, der bagefter kunne ringe op og med informationerne troværdigt fortælle, at hendes penge var i fare.

Pengene skulle meget hurtigt overføres til en sikker konto hos politiet.

Mens konen, med svindleren i røret, loggede på netbank og forsøgte at overføre pengene, gik en alarm i Nordeas systemer.

En medarbejder fra et dedikeret team hos Nordea, som arbejder med at forhindre svindel, kom straks på opgaven.

Da de ikke kunne få fat på konen, fik de i stedet fat på manden, som forvirret og mistroisk fortalte, at konen jo allerede var i dialog med en person fra Nordea.

Det lykkedes i første omgang ikke at overbevise kunden om, at det var svindleren i det andet rør.

Og til sidst var der kun ét at gøre. Kort efter valgte den rigtige medarbejder hos Nordea slet og ret at lukke for kundens netbank.

"Den metode har vi brugt flere gange, hvis kunden forståeligt nok bliver forvirret over, hvem der er den rigtige bank," fortæller Dennis Schytt Haahr.

"Det er først, når vi har lukket ned for netbanken, at det går op for kunden, hvordan det forholder sig. Så må de i værste fald møde op nede i filialen dagen efter."

Digitale bankrøverier for 425 mio. kr.

Svindelforsøget mod ægteparret endte med at blive afværget af Nordea - men så heldige er alle ikke.

Kriminelle finder hele tiden på nye måder at stjæle enorme summer uden brug af hverken pistoler, elefanthuer eller store sportstasker.

I 2022 beløb digital svindel sig til 425 mio. kr. - en stigning på 27 procent sammenlignet med 2021 - mens antallet af netbankssvindelsager blev mere end fordoblet fra 2022 til 2023, lyder det i Finans Danmarks seneste rapport om digital svindel.

Ifølge Dennis Schytt Haahr handler de fleste af sagerne om, at kunderne er blevet narret til af egen fri vilje at overføre penge eller oplysninger.

"Omkring 90 procent af al den svindel, vi ser i Nordea, drejer sig om, at kunder i større eller mindre grad bliver manipuleret. Det sker fx via falske mails og SMS’er med links til vellignende sider, falske hjemmesider eller overbevisende telefonopkald. Det bliver hver dag svære og svære at navigere i, hvad der er sandt og falsk," siger han.

Kan ikke stoppe det hele

Danske banker formår som helhed ifølge Finans Danmark at stoppe omkring 60 procent af forsøgene på digital svindel, hvorfor en del forsøg altså når igennem bankernes forsvarsværker.

Det kan lade sig gøre, fordi de kriminelle er dygtige til at manipulere folk, og når det er kunden selv, der igangsætter og godkender en overførsel, kan det ifølge Dennis Schytt Haahr være vanskeligt at fange det hele.

”Der er ikke tale om, at vores eller andres netbanker er usikre. Der er tale om svindel, hvor uskyldige folk på kynisk vis bliver narret og overtalt til af egen fri vilje at overføre penge og efterfølgende godkende det.”

Lige nu fylder netop telefonsvindel meget, siger Dennis Schytt Haahr om situationen. Og så går de kriminelle langt for at manipulere folk. Nordea har bl.a. oplevet flere tilfælde, hvor de kriminelle følger telefonopkald op med et fysisk besøg hos kunden, hvor de udgiver sig for at være fra banken.

Blandt de seneste trends er, at værktøjer som ChatGPT nu også gør det muligt for svindlere i udlandet at skrive fejlfrie og grammatisk korrekte tekster, der til forveksling kunne ligne en mail fra en dansk virksomhed.

Og så er en nyere trussel i form af deep fake, der følger i forlængelse af den højaktuelle udvikling inden for kunstige intelligens.

”Vi begynder at se, at der bliver manipuleret med både stemmer, videoer og billeder. Det sker særligt i forbindelse med investeringssvindel, hvor svindlere bruger deep fake til at ændre mundbevægelse og lyd."

"Eksempelvis fra en nyhedsudsendelse, så det både lyder og ligner, at en landskendt nyhedsvært skamroser et nyt investeringsprodukt. På den måde lykkedes bagmændene med at skabe troværdighed og få vækket folks nysgerrighed til at smide penge i falske investeringsprodukter.”

Så mange ressourcer bruger bankerne 

Der bliver brugt mange ressourcer på at bekæmpe digital svindel. Op mod 500 ansatte i banker og datacentraler arbejder med at bekæmpe digital svindel eller hjælpe ofrene.

Samlet bruger danske banker 750 millioner kroner om året på at forebygge og bekæmpe digital svindel ifølge Finans Danmark.

I Nordea er der ansat hele 3.200 ansatte på nordisk plan, der arbejdet med bekæmpelse af svindel og hvidvask, siger Dennis Schytt Haahr.

"Vi bruger rigtig mange ressourcer på det her område, og prioriterer det højt. Vi har avancerede systemer, mange ansatte og gør rigtig meget for at oplyse og advare om svindel på diverse kanaler," siger han.

"Vi har mange beskyttelseslag, men hvis først kunden er overbevist om, at noget er rigtigt, er det svært at forhindre svindlen. Derfor er noget af det vigtigste også, at vi proaktivt er med til at oplyse om, hvad man skal være opmærksom på."

Et af de vigtigste våben

En stor del af en arbejdsdag for Dennis Schytt Haahr går med netop at oplyse både kunder og ansatte om digital svindel.

Han afholder blandt andet seminarer og webinarer, medvirker i podcasts, og senest har han været med til at producere en lille fysisk bog med gode råd, der skal skabe opmærksomhed hos den mindre digitale generation.

Han henviser til, at Nordea ligesom andre i dag har en beløbsgrænse på 50.000 kroner, ligesom alle kunder også har mulighed for at lave en individuel grænse, hvis de fx ønsker, at den skal være mindre. Det er med til at gøre en positiv forskel i forhold til størrelsen på de økonomiske tab.

Men mængden af svindelforsøg, forudser han, blot vil øges.

"Proaktiv oplysning er et af vores vigtigste våben mod svindel, så vi kan sætte ind, inden det går galt," siger han.