Menu luk

Psykologisk tryghed: Hvorfor skal I bruge tid på det?

Lægger du bånd på dig selv, fordi du er usikker på andres reaktioner, og tør I ikke være uenige på din arbejdsplads. Så mangler i psykologisk tryghed. Det skal I gøre noget ved, siger specialist i arbejds- og organisationspsykologi Helle Folden Dybdahl.

22. mar. 2024
4 min

Føler du dig inkluderet i fællesskabet på din arbejdsplads? Tør du bidrage med dine ideer og udfordre ’vi plejer’?

Eller lægger du bånd på dig selv, fordi du har svært ved at afkode spillereglerne og frygter at fejle?

Det er til at tage og føle på, om vi er psykologisk trygge eller det modsatte på jobbet.

Psykologisk tryghed er kommet på agendaen i mange virksomheder – også i finanssektoren. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Uenighed er vigtigt, for at vi kan udvikle os og lære nyt. Men det kræver nogle rammer, hvor vi kan og tør være uenige og udfordre vores egne og hinandens ideer,” siger Helle Folden Dybdahl Foto: Mikkel Bækgaard

3 tegn på psykologisk utryghed

1. Du bruger energi på at spille en rolle, som ikke er dig.  

2. Du lægger bånd på dig selv, fordi du er usikker på andres reaktioner. 

3. Du bruger opmærksomhed på at forsøge at afkode uklare spilleregler og ting, der ikke stemmer overens med de formelle udmeldinger. 

Kilde: Helle Folden Dybdahl, specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Med god grund, for psykologisk tryghed giver både bedre trivsel og sorte tal på bundlinjen.

”Det lyder som noget blødt og rart, men det er samtidig en hård værdi, som er nødvendig at have for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at være,” fremhæver Helle Folden Dybdahl, specialist i arbejds- og organisationspsykologi og chef for Aleris PP.

Vigtigt at kunne være uenige

Flere store undersøgelser har dokumenteret, at teams med høj psykologisk tryghed præsterer bedre end teams, der er præget af utryghed.

”Når vi er trygge, tør vi være ærlige og sætte vores ressourcer, viden og erfaringer i spil. Så kan vi samarbejde og skabe innovation. Omvendt koster en utryg kultur dyrt på både trivsel, præstation og bundlinje, forklarer Helle Folden Dybdahl.

Det er en almindelig misforståelse, at psykologisk tryghed handler om at være søde ved hinanden og enige om alt:  

”Nej, tværtimod: Uenighed er vigtigt, for at vi kan udvikle os og lære nyt. Men det kræver nogle rammer, hvor vi kan og tør være uenige og udfordre vores egne og hinandens ideer,” fastslår hun.

Sådan føles psykologisk tryghed 

Oplever du, at du har en plads i fællesskabet og er velkommen som den person, du er, og med de kompetencer og erfaringer, du har med dig? 

Er du tryg ved at lære nyt, stille spørgsmål, give og modtage feedback, eksperimentere og begå fejl?

Kan, tør og vil du bidrage med ideer, erfaringer og forslag på en åben og konstruktiv måde? 

Det er især relevant på møder, og når vi løser opgaver. 

”Der er ikke tale om grænseløse tilstande, hvor vi skal rumme alt og alle til hver en tid. Når der f.eks. er truffet en beslutning, er det vigtigt, at vi kan stole på, at det er den, vi går med,” tilføjer hun.

Små skridt i den rigtige retning

Psykologisk tryghed er ikke noget, man bare beslutter at indføre, og så er det fikset. 

”Det handler om at komme i gang og tage små skridt i den rigtige retning – i første omgang ved at sætte ord på det,” forklarer chefpsykologen.

En guide til det findes i den nye temapakke ’Skab Psykologisk Tryghed', som Helle Folden Dybdahl og kollegaen Michael Manly Vad har været med til at udvikle for BFA Finans - et branchefællesskab for arbejdsmiljø bestående af Forsikringsforbundet, Forsikring & Pension, Finans Danmark og Finansforbundet.

3 myter om psykologisk tryghed

1. Psykologisk tryghed er noget, man enten har eller ikke har

Nej. Det er noget, man kan arbejde med. Psykologisk tryghed kan opleves forskelligt, og der kan være blandet tryghed og utryghed i et team. Begge dele er værd at være nysgerrig på - hvorfor er det sådan?

2. Psykologisk tryghed er kun en ledelsesopgave

Nej. Det ligger på alle niveauer. Lederen er frontperson i forhold til tiltag, men ansvaret ligger også i teamet og hos den enkelte. Organisationens officielle værdier spiller også ind – det hele hænger sammen.  

3. Travle brancher er per definition psykologisk utrygge

Nej. Psykologisk tryghed handler i høj grad om arbejdets tilrettelæggelse - ikke om, hvor krævende selve jobbet er. Tænk f.eks. på brandvæsenet, hvor psykologisk tryghed er absolut nødvendigt. 

Kilde: Helle Folden Dybdahl, specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Pakken indeholder viden og redskaber til, hvordan teams, ledere, HR og tillidsvalgte kan arbejde med at styrke den psykologiske tryghed. 

”Hvis det er svært at bryde isen og tage emnet op, kan materialet også være et godt fælles udgangspunkt,” slutter hun.

Se materialet

Seneste nyt