Klumme: Reel fleksibilitet er mere end hjemmearbejdsdage

I december vendte mange af os tilbage til de arbejdspladser, der ikke er på kontoret og ikke fysisk sammen med vores kolleger. Omikron gjorde igen vores arbejdsliv til noget, der i stort omfang foregår fra distancen.

Det kender vi jo på godt og ondt for så vidt ganske udmærket. Vi er næsten blevet vant til, at børneværelset, sommerhuset eller hjemmekontoret har været der, hvor vi har været på arbejde.

Lad mig være ærlig: Da vi planlagde den seneste undersøgelse af jeres oplevelse af trivslen i lyset af coronasituationen, håbede vi – som mange af jer sikkert også gjorde – at vi i december ville være tilbage i en hverdag, hvor pandemien ikke dikterede spillereglerne for arbejdslivet og vi for alvor kunne begynde at anvende nogle de erfaringer, vi har gjort os og teste nye og bedre måder at indrette sammenhængen mellem vores job og det liv, vi lever.

Den hverdag må vi stadig vente lidt på. Men den kommer. Og vi har lært enormt meget, som vi har en forpligtelse til at bruge til noget fornuftigt.

Erfaringerne er forskellige, men sådan er virkeligheden. Og sådan er vi som mennesker. Mens vi er blevet bedre til digitale løsninger, har vi også savnet vores kolleger. Mange har nydt de praktiske fordele ved mindre transport, mens frustrationen over at sidde fysisk alene har fyldt for andre. Og derfor skal den store debat om fleksibilitet og et bedre arbejdsliv på baggrund af erfaringerne fra corona heller ikke kun handle om hjemmearbejde i fastlåste perioder.  

Vi arbejder nemlig ikke kun på kontoret eller hjemme. Vi arbejder fra en masse forskellige steder, hvor - og ikke mindst hvornår - vi ønsker det. Dér, hvor det passer ind i vores liv. Og et bedre og moderne arbejdsliv handler om meget mere, end at man fast skal være i hjemmet i 20 eller 40 pct. af arbejdstiden.

Det, vi for alvor skal have taget fat på en diskussion af, er fleksibiliteten. Undersøgelsen viser klart, at det, der har en positiv effekt på både trivsel og stress, er en fleksibilitet, hvor vi selv i højere grad kan påvirke vores arbejdsdag - forstået som både tid og sted.

Arbejdslivet efter corona er en kompleks størrelse. Derfor er tiden til eksperimenter og afsøgning af nye måder at arbejde på, der matcher både den enkeltes og virksomhedens behov.

Helt grundlæggende er det, at retten til at have et fleksibelt arbejdsliv er nøglen til god trivsel.

Det sidste halvandet år har lært os, at arbejdslivet kan være meget mere fleksibelt. Til gavn for os alle sammen. Vi må tage debatten om, hvordan vi får fleksibiliteten til at fungere. Og den debat handler om meget mere end faste hjemmearbejdsdage.