Menu luk

ChatGPT lanceret i helt ny erhvervsrettet version: Her er konsekvenserne for it-ansatte

Ny version erhvervsrettet version af ChatGPT er lanceret. Det åbner for, at produktiviteten hos it-ansatte på ny sendes i vejret. Men hvad bliver konsekvenserne?

30. aug. 2023
5 min

Mandag annoncerede OpenAI sin største nyhed siden ChatGPT's debut.: Lanceringen af ChatGPT Enterprise.

Versionen af den populære chatbot til erhvervslivet har været under udvikling i mindre end et år i tæt dialog med mere end 20 virksomheder i forskellige størrelser og brancher.

ChatGPT Enterprise er meget hurtigere og inkluderer bl.a. en prioriteret og ubegrænset adgang til den seneste sprogmodel GPT-4 med plads til op til 25.000 ord. 

Og så bliver en vigtig forskel, at der er sat øget fokus på privatlivsbeskyttelse.

"...sikkerhed og privatliv i virksomhedsklasse, ubegrænset GPT-4-adgang med højere hastighed, længere kontekstvinduer til behandling af længere input, avancerede dataanalysemuligheder, tilpasningsmuligheder og meget mere," lyder det på OpenAI's hjemmeside.

"Fra udviklere, der fejlfinder, til dataanalytikere, der grupperer data i frit format, til finansanalytikere, der skriver vanskelige regnearksformler," lyder det i et kundecitat på ChatGPT's hjemmeside. 

Du skal om bord på AI-toget

Med den nye ChatGPT tyder meget også på, at generativ AI kun bliver endnu bedre til at skrive og forstå kode, mens barrieren for programmering sænkes.

Men hvad bliver de langsigtede konsekvenser for it-afdelingerne og de mange it-ansatte?

Jan Damsgaard, professor ved institut for digitalisering hos CBS, er ikke i tvivl om, at AI-toget buldrer afsted.

Derfor er anbefalingen, at man også som it-ansat hopper om bord.

”It-ansatte skal ikke frygte at blive arbejdsløse på grund af AI, men de skal frygte, at en medarbejder uden AI værktøjer vil blive erstattet af en medarbejder med AI værktøjer,” siger Jan Damsgaard til Finansforbundet.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Jan Damsgaard, professor ved center for digitalisering på CBS.

Nu skal du kunne skrive propts

Som it-specialist ser det godt ud på cv'et at mestre sprog som Python, Java, JavaScropt, C++, Ruby eller et andet populært programmeringssprog.

Men fremover kan det i pressede it-afdelinger med mangel på kompetencer meget vel gå hen og blive udslagsgivende at kunne øge produktiviteten ved at mestre kommandoer i plain tekst i for eksempel ChatGPT.

AI-specialister og såkaldte promt engineers bliver udråbt som nogle af de mest eftertragtede kompetencer på arbejdsmarkedet.

Læs mere om det her: Fremtidens mest efterspurgte jobtype er AI-specialister: Se listen her

Ender vi et stort spaghetti-landskab?

Men en fare er samtidig, at it-landskaberne med den øgede produktivitet, blot vil blive endnu mere komplekse, så det til sidst også kræver AI at kunne vedligeholde og udvikle dem.

”Vi har talt om teknisk gæld i lang tid, og nu har vi et helt nyt kreditkort, der vil give os mulighed for at opbygge teknisk gæld på måder, vi aldrig før har været i stand til,” lyder det fra Armando Solar-Lezzama, professor ved Massachusetts Institute of Technology, i en artikel for et par måneder siden i Wall Street Journal

Sænkes barrieren for kode kan det resultere i endnu mere kompleksitet, teknisk gæld og forvirring, lyder advarslen i artiklen.

Og det er et risikoelement som navnlig ville være dårligt nyt for finansvirksomheder, der i forvejen ofte kæmper med meget komplekse systemer.

”Mange virksomheders digitale innovationskraft er hæmmet af teknologisk gæld i form af ældre it-systemer, der er udviklet i utidssvarende programmeringssprog af udviklere, der for længst er gået på pension. De har forskellige øgenavne som dødstjernen, edderkoppespindet eller andet, der afspejler deres kompleksitet og høje grad af sammenfiltrethed,” forklarer Jan Damsgaard.

"AI skal supplere i stedet for at erstatte ansatte, og opkvalificering og omskoling er nødvendig for både ledere og medarbejdere."
- Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

AI er en del af løsningen på teknisk gæld

Jan Damsgaard er dog ikke enig i, at ChatGPT og andre AI-værktøjer nødvendigvis vil føre til mere teknisk gæld. Han ser det som en del af løsningen.

”AI-værktøjer vil kunne skille gamle it-systemer ad i mindre bestanddele og derefter navngive og kode dem i et tidssvarende programmeringssprog.” siger han og fortsætter:

”AI-værktøjer giver håb om, at den teknologiske gæld nu endelig kan indfries, og virksomhederne kan tage et digitalt tigerspring frem," lyder hans analyse videre.

Sikkerhedsbekymringer 

Finansforbundet har tidligere fortalt om, hvordan både datacentraler og store banker er i færd med at afprøve, hvordan generative AI-teknologier og ChatGPT kan udnyttes i forretningerne og af de ansatte.

Men meldingen har hidtil også været, at der for nu er indført restriktioner for medarbejdernes brug af hensyn til sikkerhedsbekymringer.

Danske banker slår bremsen i for brugen af ChatGPT: "Vi har en stor opgave foran os som bank"

Senest har den britiske it-sikkerhedsmyndighed Britain's National Cyber Security Centre (NCSC) advaret mod, at virksomheder integrerer kunstig intelligens-drevne chatbots i deres drift.

Ifølge organisationen bør man stadig betragte dem som beta-udgaver og være opmærksom på en række sikkerhedsudfordringer. 

Finansforbundet har tidligere talt med to partnere fra Plesner, der også opfordrer til forsigtighed med, hvordan man bruger chatbots. 

Forkert brug af ChatGPT kan koste dig jobbet: Sådan undgår du at havne i problemer

(Artiklen fortsætter efter boksen)

FREMTIDENS JOBMARKED

  • En rapport fra World Economic Forum, Future of Jobs Report 2023, forudsiger en massiv omstrukturering af arbejdet som følge af kunstig intelligens (AI) og automatisering.
  • Forudsigelserne indikerer, at udviklingen af AI ikke nødvendigvis vil føre til massearbejdsløshed, men snarere skabe nye jobmuligheder og kunne forbedre arbejdsbetingelser.
  • En række jobs vil være i fremgang, mens andre vil blive reduceret kraftigt
  • 60% af ansatte vil have behov for yderligere uddannelse inden 2027 for at forblive relevante på arbejdsmarkedet.
  • Mens visse opgaver kan overtages af AI, er der stadig områder, hvor mennesker har en fordel, herunder relationer, følelsesmæssig intelligens, kreativitet og innovation.

Future of Jobs Report 2023.

Seneste nyt