Banker skal være kundens livsstilspartner
Nye banksystemer er blevet en hyldevare, og gør det billigt og nemt at etablere en bank. Derfor bør gamle banker revurdere deres rolle som service-udbyder og se sig selv som livsstils-partner for ikke at blive overhalet af neobanker, konkluderer en ny rapport.
Lige inden verden lukkede ned i marts 2020, stod to unge kvinder i hver sin kø i en Pret-a-Manger sandwich-butik i London og var ved at betale ved kassen. Pludselig ser de på hinanden og opdager, at de begge betaler med deres røde betalingskort fra neo-banken Monzo. De laver straks en high-five fra den ene kø til den anden. De er begge bevidste om, at det ikke er et hvilket som helst betalingskort, de har; tværtimod, deres koralrøde Monzo-kort er beviset på et uudtalt fællesskab blandt en ny generation af bankkunder, der ikke vi være som deres forældre.
Ovennævnte episode illustrerer et skift i den nye generations holdning til banker. Med de nye neobanker - i Danmark repræsenteret af Lunar - har millennials fået en mulighed for at demonstrere deres egen livsstil gennem bankvalg. Men både de etablerede banker og den først bølge af neo-banker, som dukkede op for 6-7 år siden, kan forvente at blive udfordret af næste bølge af neo-banker, de såkaldte tribal-banks, som kan komme til at fragmenterer fremtidens banklandskab - og det kommer formentlig til at gå hurtigt.
Den ene grund til denne udvikling, er en stadig mere fragmenteret verden. De sociale medier har ikke samlet nationer - de har splittet nationer ad og er ved at samle de forskellige identiteter igen på en ny måde. En nylig rapport ”Hvordan ser din bankstamme ud?” udarbejdet af softwarevirksomheden Mambu konkluderer:
”I stedet for at tale om produkter og tjenester skal banker tænke på forbrugernes behov og på, hvordan bankerne kan hjælpe dem. For at kunne levere noget unikt er bankerne nødt til at udskifte rollen fra service-udbyder til livsstil partner, hvilket kræver en anderledes intim forståelse for menneskers ønsker, behov og værdier”.
Mambu er en af verdens førende leverandører af ”Banking-as-a-service” og det er på grund af virksomheder som Mambu, at bank-landskabet er under radikal forvandling. De store datacentraler, vi kender og som de fleste danske banker bygger på, er første generation digitalisering. De er dyre, store og svære at omforme. Så kom 1. generation neo-banker, og de opbyggede deres online-banker med fintech billigere og mere moderne og uden filialer. Og nu har vi ”Banking-as-a-service” hvor bank-systemer er blevet en hyldevare. Nu kan mennesker med en god ide og et fællesskan starte en bank inden for ganske kort tid.
Nye banker opstået under corona-pandemien
Vi ser 2. generations neo-banker som Greenwood, Cheese, Longivity Card og Novus, der er blevet udtænkt og stiftet under den globale corona-pandemi, og som nu 18 måneder senere har de første kunder ombord - nogle tæller endda 6-cifrede kundeantal - til uhyre beskedne investeringer på 30 til 40 millioner kroner.
Et eksempel på en de banking-as-a-service virksomheder, som er med til at hjælpe de unge banker på vej, er det baltiske startup Crassula, der leverer de såkaldte API, der er færdige bankløsninger i stil med apps på en mobiltelefon.
Har banken eller fintech-virksomhed brug for at kunne tilbyde brugerne en almindelig konto, udstede betalingskort, internationale overførsler, moduler til at håndtere compliance og hvad der ellers kræves, så er Crassula i stand til at levere færdige white label løsninger, altså neutrale gængse løsninger, som nærmest blot kræver en logo.
20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt
”Banking-as-a-service har totalt ændret spillereglerne inden for ’banking’, fortæller Daria Dubinina fra Riga i Letland - hun er stifter og CEO for Crassula, som allerede tre år efter etableringen har 40 medarbejdere og kontorer i fem lande.
”De projekter, som tidligere tog bankerne et helt år og som typisk havde et budget på en million euro, kan vi i dag etablere på 10 arbejdsdage og et budget på 100.000 euro. Banking-as-a-service er lidt firkantet formuleret 20 gange så hurtigt og 10 gange så billigt. Det har mange banker imidlertid svært ved at forstå. Når vi er ude og sælge og har møde med en bank, møder de ofte 15 mand op og ingen kan træffe hurtige beslutninger - og det betyder, at vi faktisk ikke har råd til at sælge til banker. De træffer beslutninger, som om intet havde ændret sig”.
Det er fintech-services, som dem Daria Dubinina sælger, der gør det muligt for de nye neo-banker rundt om i verden, at komme så hurtigt på banen. Men få af de nye ”tribal-banks” er i virkeligheden rigtige banker, de tilbyder blot ”banking” til deres fællesskab. Den grønne tribal-bank ”Tomorrow” og den muslimske neo-bank ”Insha” er ikke rigtige banker, men de har på trods af deres radikale forskellighed samme white label bank i ryggen, nemlig SolarisBank, der har en tysk banklicens og som opbevarer pengene, for de to neo-banker. Kunderne i de to banker er derved forsikret op til 100.000 euro.
Mennesker med en sag bag neobanker
Der kræves naturligvis en vis teknologisk kompetence at etablere en online bank - og en vis indsigt i bankdrift - men intet i forhold til tidligere, hvilket illustreres af, at grundlæggerne til de fleste 2. generation neo-banker ikke er bankfolk. De er mennesker med en ’sag’, mennesker som brænder for at forbedre tilværelsen for sorte, asiater, miljøet, LGBTQ eller menneskehedens sundhed. Som rapporten om tribal banking konkluderer: ”Bankerne er nødt til at udskifte rollen fra service-udbyder til livsstil partner.”
Vi kan se, at disse fællesskabsbanker lige nu dukker op i udlandet og vi kan se, at endnu flere er på vej i det yderste vækstlag under radaren. Danmark er ikke USA, men kan man forestille sig at vi går fri? - specielt set i lyset af, at Danmark er ved at opbygge et stærkere fintech-økosystem.