Menu luk

Whistleblowere behandles urimeligt

Finanstilsynet modtager flere og flere tips om uregelmæssigheder i virksomheder fra whistleblowere, men ingen ved hvor alvorlige sagerne er, eller om der bliver reageret på dem. Det møder kritik fra Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

3. nov 2020
2 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

183 henvendelser fra whistleblowere modtog Finanstilsynet i 2019, og i år var tallet pr. 5.oktober 143, oplyser FinansWatch. Tallene er markant højere end tidligere – eksempelvis henvendte blot 33 whistleblowere sig til Finanstilsynet i 2015. 
Det er uklart, hvad indholdet i henvendelserne handler om, og denne uklarhed møder kritik hos Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.
”Finanstilsynet er meget lukket om, hvad whistleblowernes henvendelses handler om. Selvfølgelig skal whistlebloweren beskyttes med anonymitet, men tilsynet kunne godt rapportere om karakteren og typen af de henvendelser, de får fra whistleblowerne, uden at nævne virksomheder med navn. Det ville kunne give offentligheden et billede af, hvor alvorlige sager der er tale om”, siger Michael Budolfsen og tilføjer:
”Som det er nu, ved whistlebloweren, der henvender sig anonymt til tilsynet, ikke om der bliver gjort noget ved hendes eller hans tip. Dermed kan whistlebloweren være bedre tjent med at gå til medierne. Så er der større chancer for at der sker noget. Det synes jeg, er en smule foruroligende”.

Manglende beskyttelse af whistleblowere

Finansforbundet har presset på for at indføre whistleblowerordninger både i Danmark og i EU og er lykkedes med det. Men virkeligheden er, at ordningerne ikke fungerer tilfredsstillende.
”Hvis du henvender dig anonymt til Finanstilsynet, ved du ikke, om din henvendelse bliver taget alvorligt, og tilsynet orienterer som sagt heller ikke offentligheden. Og hvis du henvender dig med navn og kontaktoplysninger og rapporterer nogle uregelmæssigheder i din virksomhed, kan du ikke være sikker på, at du er beskyttet”, siger Michael Budolfsen.

I sidstnævnte tilfælde er whistlebloweren beskyttet af Finanstilsynet, men hvis tippet ender i en sag, som tilsynet skal sende videre til Skat, politiet eller en anden myndighed, ophæves beskyttelsen, så eksmepelvis den anmeldte virksomhed eller arbejdsgiver kan se identiteten på anmelderen.

”Det er er ikke rimeligt, hvilket vi har påpeget adskillige gange over for politikere og myndigheder. Men det er en konsekvens af de forvaltningsretlige principper, der hersker. Som whistleblower, der ikke har lyst til at få sit navn frem og risikere repressalier, vil man derfor være mest sikker ved at benytte den anonyme whistleblowerordning hos Finanstilsynet”, siger Michael Budolfsen.

Anonym tovejskommunikation

Han peger på, at det bør være muligt at etablere en mulighed for tovejs anonym kommunikation i Finanstilsynets ordning.
Hvis den anonyme whistleblower tildeles et login i forbindelse med anmeldelsen, er der mulighed for, at tilsynet lægger besked om fremdriften og kan stille supplerende spørgsmål til den pågældende. Og whistlebloweren kan stille spørgsmål til tilsynets behandling af sagen eller fremsende yderligere oplysninger om sagen, som han/hun kommer i besiddelse af.