Menuluk

Nyt betalingssystem vil udfordre Visa og Mastercard

16 europæiske storbanker vil bruge milliarder af euro på at udvikle deres eget fælles betalingssystem, der kan gøre op med Visas og Mastercards dominans. EU-Kommissionen opfordrer andre banker i EU til at slutte sig til projektet.

7. jul 2020
4 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

De største banker fra EU's største økonomier går nu til at frontalangreb på de amerikanske kortudbydere Visa og Mastercard med et fælles betalingssystem.

De i alt 16 storbanker fra Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland og Belgien vil om få uger oprette et selskab i Bruxelles, der skal stå for at udvikle systemet, der vil bestå af både et fysisk og et virtuelt betalingskort og efter planen være operationelt i 2022.

Udover naturligvis at kunne bruge kortet til at betale med i fysiske butikker og online samt hæve kontanter, vil kortholdere kunne sende elektroniske straksoverførsler til hinanden på tværs landegrænser via eksempelvis en mobil-app.

Vil koste milliarder

'Det europæiske betalingsinitiativ', som projektet kaldes - et navn eller logo er endnu ikke vedtaget endnu - ventes at koste bankerne milliarder af euro at udvikle.

"Vi giver os selv ni måneder til at prisberegne projektet, indbyde andre europæiske banker, der vil være med, vælge et brand og en struktur til at styre systemet", fortæller Thierry Laborde, vicedriftschef hos BNP Paribas, der er med i projektet, til Nyhedsbrevet Finans.

Selvom der kun er eurozone-banker med i øjeblikket, kunne danske banker i princippet også blive en del af betalingsløsningen, tilføjer Laborde:
"Vi prioriterer i øjeblikket Europa, og Danmark er en del af Europa. Og hvis denne løsning er meget konkurrencedygtig, hvorfor ikke prøve at nå ud over Europa? Men det vil snarere være i en senere fase".

Støtte fra kommission og centralbank

Betalingsinitiativet har omgående fået opbakning fra både EU-Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB).

"Jeg håber, at banker fra andre lande, innovative europæiske fintechs og andre europæiske udbydere af betalingstjenester slutter sig til de første 16 medlemmer, bringer deres egen ekspertise og aktiver til dette banebrydende projekt og gør det endnu mere innovativt og konkurrencedygtigt på globalt plan”, lyder det fra Valdis Dombrovskis, næstformand i kommissionen med ansvar for finansiel stabilitet og finansielle ydelser.

Blandt de 16 banker finder man navnlig de tre største franske banker (BNP Paribas, Crédit Agricole, Société Générale), de to største tyske banker (Deutsche Bank og Commerzbank), de tre største spanske banker (Banco Santander, BBVA og CaixaBank) samt Italiens største bank UniCredit, der dog indtil videre kun deltager via sin tyske afdeling.

Frygt for ikke-europæisk dominans

Begejstringen i Bruxelles og Frankfurt skyldes ikke bare udsigt til mere konkurrence på betalingsområdet. Opbakningen skyldes også en bekymring for at to tredjedele af de betalinger i Europa, der ikke foregår kontant, i dag håndteres af ikke-europæiske aktører; det vil i øjeblikket først og fremmest sige de to dominerende amerikanske kortudstedere Visa og Mastercard - men kunne i fremtiden potentielt også omfatte kinesiske udbydere såsom techgiganterne Tencent og Alibaba, hvoraf den sidste takket være datterselskabet Ant Financial er verdens største fintech.

"Afhængighed af ikke-europæiske globale aktører skaber en risiko for, at det europæiske betalingsmarked ikke er egnet til at understøtte vores indre marked og den fælles valuta, hvilket gør det mere modtageligt for eksterne forstyrrelser som cybertrusler, og at tjenesteudbydere med global markedsstyrke ikke nødvendigvis handler i europæiske interessenters interesse", sagde lederen af ECB's komité for betalinger og markedsinfrastruktur, Benoît Cœuré, i november sidste år.

 

Mangler fælleseuropæisk system

Grunden til ikke-europæiske betalingssystemers stigende dominans er de fragmenterede kortsystemer i Europa.

"Ti europæiske lande har stadig nationale kortordninger, der ikke accepterer kort fra andre EU-medlemsstater. Der er også et voksende antal innovative tjenester, såsom mobile tegnebøger, der kun tilbydes på nationalt niveau", påpeger ECB i en pressemeddelelse.

"I november 2019 lancerede Eurosystemet sin detailbetalingsstrategi og opfordrede til øget samarbejde mellem europæiske interessenter for at levere betalingstjenester, der imødekommer de europæiske kunders behov og styrker autonomien på det europæiske marked for detailbetalinger. 'Det europæiske betalingsinitiativ' er et svar på denne opfordring", lyder det fra centralbanken i Frankfurt.

"Det europæiske betalingsinitiativ har til formål at tilbyde en digital betalingsløsning, der kan bruges overalt i Europa og erstatte det fragmenterede landskab, der i øjeblikket eksisterer", lyder det i en pressemeddelelse fra bankerne.

Uklarhed om gebyrer

'Det europæiske betalingsinitiativ' - eller 'European Payments Initiative - satser ifølge nyhedsbureauet AFP på at sætte sig på mindst 60 procent af markedet for elektroniske betaling takket være en betalingsløsning, der er "konkurrencedygtig".

Spørgsmålet er så, hvad det betyder, både i forhold til de månedlige eller årlige kortgebyrer, der betales af kortindehaveren, og de transaktionsgebyrer, der betales af forretningen, hvor man svinger kortet? 

"Som det er tilfældet med andre eksisterende betalingsløsninger, vil hver deltager i det europæiske betalingsinitiativ (som udsteder eller erhverver betalingsløsningen) beslutte hver for sig, hvordan de prissætter en sådan løsning som en del af den portefølje af betalingstjenester, de tilbyder til deres kunder. Det er uden for rammerne af projektet", svarer Thierry Laborde fra BNP Paribas.

"Når det er sagt, er formålet med lanceringen af EPI at øge de handlendes og forbrugernes valg med hensyn til betalingsløsninger. Som en ny og innovativ markedsaktør kan det europæiske betalingsinitiativ forventes at øge konkurrencen både med hensyn til pris og kvalitet".