Menu luk

Hvorfor gå på pension, når man er rask og frisk?

Arbejdet er med til at holde os friske, hvis vi ellers har et arbejde, vi bryder os om, og som ikke slider os ned, siger lektor Aske Juul Lassen, der leder projekt om seniormedarbejderes mentale sundhed i finanssektoren.

25. aug 2020
5 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

”Det er fantasiløst, hvis vi tager alle de ekstra leveår, vi har fået, og kun bruger dem til et meget langt pensionistliv”.

Sådan siger lektor Aske Juul Lassen, der forsker i aldring ved Københavns Universitet.

Siden folkepensionen blev indført i 1956, er den forventede levealder i Danmark steget med cirka 10 år fra lidt over 70 år til lidt over 80 år. Passer vi på vores liv, lever vi længere, så rent helbredsmæssigt er vi nogle andre i dag som 65-årige, forklarer Aske Juul Lassen:

”Folk er ikke svage, fordi de er over 65 år, som de var tidligere. Tværtimod er arbejdet med til at holde os friske, hvis vi ellers har et arbejde, vi bryder os om, og som ikke slider os ned”.

De sidste 30 år har der været en politisk ambition om at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. I år kom Seniortænketankens anbefalinger til et godt og langt arbejdsliv.

Spørgsmålet er, hvordan det kommer til at ske, for ingen har rigtig forsket i seniorernes hverdagsliv, men ifølge Aske Juul Lassen er seniormedarbejdernes mentale sundhed afgørende for, at vi som samfund kan indfri målene:

”Mental sundhed handler grundlæggende om oplevelsen af at have det godt og klare hverdagslivets udfordringer”.

Mange smutter tidligt

Hvorfor gå på pension, når man er rask og frisk, spørger Aske Juul Lassen, der leder projektet Seniorpraksis, der fokuserer på finans- og produktionsbranchen, hvor mange smutter tidligere på pension, end de måske behøver at gøre:

”Kan man gå på efterløn eller pension, skal der ikke så meget mental mistrivsel til, før man trækker det kort”.

Når Aske Juul Lassen i sin forskning interviewer pensionister om deres pensionsovergang, kommer det ofte frem, at de gerne ville have afsluttet arbejdslivet på en anden måde.

”Mange seniorer vil gerne fortsætte på jobbet, men deres behov for fleksibilitet imødekommes ikke. De føler, at deres seniordage ikke er velsete, eller tør ikke bruge dem, fordi de frygter, hvordan leder og kolleger vil opfatte det. De fleste seniormedarbejdere møder ikke en velvillighed hos deres arbejdsgiver, der sjældent mener, at der skal tages hensyn til alder”.

Mobning

Omvendt oplever flere end hver tiende seniormedarbejder mobning, ligesom aldersdiskrimination er et udbredt problem på danske arbejdspladser.

”Det har overrasket os lidt, at det ikke altid er virksomheden eller ledere, der ser ned på de ældre, men i lige så høj grad medarbejderne selv”, siger Aske Juul Lassen.

Både yngre og ældre bærer rundt på opfattelser af, hvad alder fører med sig. Forskning viser da også, at det med årene godt kan tage lidt tid at lære nyt. Så nogle fordomme holder fint, men rigtig meget holder ikke.

Arbejdsgivere kan gå med egne forestillinger om, hvornår ældre medarbejdere ønsker at gå på pension, at efteruddannelse ikke er noget for seniorer, at de nok ikke længere kan forfremmes, eller at det hele går lidt langsommere.

Selv om mange virksomheder har en seniorpolitik, er der en enorm berøringsangst over for, hvordan man overhovedet kan tale om seniorlivet, siger Aske Juul Lassen:

”I virkeligheden kan god ledelse holde folk motiverede og i job efter folkepensionsalderen, og nogle gange er det så simpelt som at bede folk om at blive lidt længere, når de begynder at tale om pension”.

Man kan sammenligne med det at fastholde dygtige medarbejdere og sørge for, at de ikke skifter job.

”Hvis der i virksomheden er lydhørhed over for, hvad det er for nogle vilkår, de ældre medarbejdere gerne vil være ansat på, har en leder et godt redskab til at fastholde gode medarbejdere”.

Frygter at gå for sent

I den finansielle sektor er seniormedarbejdere bange for at sidde yderst på stolen ved fyringsrunder, hvis de har givet udtryk for, at de er på vej ud.

De nye krav til sektoren rammer især ældre medarbejdere i stillinger, som bliver udfaset eller skal understøttes af nye komplicerede it-systemer. Også de mange nye krav om dokumentation, registrering og indberetninger ved mistanke om hvidvask har en del ældre medarbejdere svært ved.

Omvendt er det en gevinst for trivslen, hvis lederen tør tale om seniorlivet, siger Aske Juul Lassen:

”Det er en snak om menneskers mere private sider. Vores forskning bekræfter, at det ikke bare drejer sig om pensionstidspunktet, men også om hvilke interesser man har uden for arbejdslivet. Har man et ægteskab? Tid til børn og børnebørn? Mens vi stadig er i arbejde, skal vi begynde at reflektere over, hvad vi forventer af os selv”, siger Aske Juul Lassen og tilføjer:

”Hvis vi kommer godt ud af arbejdslivet, kommer vi bedre ind i seniorlivet”.

I finanssektoren er kun 1,3 procent af medarbejderstaben over 65 år. Ikke desto mindre frygter mange, at de kommer til at gå for sent. Det værste er, at ens kolleger eller leder kommer og siger: Synes du ikke, at det er ved at være tid?

Aske Juul Lassen problematiserer udsigten til det meget lange liv som pensionist, fordi de mange år uden arbejde ikke nødvendigvis bekommer alle lige godt.

”Selv om mange mennesker nyder pensionisttilværelsen, døjer andre både med identiteten som pensionist og med følelsen af, at de kunne være blevet længere i arbejde”.

Seniorpraksis: Mental sundhed sent i arbejdslivet

Projektet undersøger seniormedarbejderes mentale sundhed i produktions- og finansbranchen med henblik på at udvikle løsninger, som kan forbedre den mentale sundhed og fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Projektet kører på Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.