Digitalt landsmøde kunne det vigtigste

Landsmødet 2020 blev væsentligt anderledes end det plejer at være. Den vanlige summen på gangene og den fyldte sal var erstattet at et digitalt møde med delegerede spredt over hele landet og hovedbestyrelsen samlet i Nyborg.

Det digitale setup var nyt for os alle, men jeg synes, at det var en god oplevelse at mødes med de delegeret på den måde - også selvom det selvfølgelig langt fra er det samme som at mødes ’rigtigt’.

Efter landsmødet sidder jeg tilbage med en følelse af, at vi i Finansforbundet har en enorm styrke i meget stærkt fællesskab og er enige om, hvor vi skal hen. Det er afgørende vigtigt, og det bedste udbytte, et landsmøde kan give.

Det er jo sådan, at landsmødet udstikker kursen for de kommende års arbejde. Processen efter landsmødet er allerede i gang. Nu har Hovedbestyrelsen så efterfølgende vedtaget de enkelte politiske ansvarsområder, der skal omsætte de politiske indsatsområder fra Landsmødet til konkrete handlinger. Ansvarsområderne har repræsentanter fra kredsene, og gradvist vil alle tillidsvalgte derfor stifte nærmere bekendtskab med de politiske indsatsområder og det, de fører med sig.

Jeg synes, vi har et rigtig godt afsæt og et bredt fundament i indsatsområderne, som jo udgør vores politiske program for de næste tre år, for de giver os mulighed for at arbejde på de relevante fronter for at påvirke vores medlemmers arbejdsliv, så de lykkes og trives bedst muligt i en foranderlig verden.

Verden forandrer sig jo – og det stiller krav til at os som organisation. Vores arbejde skal fortsætte med at skabe mulighed for at udvikle vores medlemmer, for at finde alliancepartnere, der kan hjælpe os på vejen, for at dyrke partnerskaber, for at påvirke og søge indflydelse, hvor det kan gøre en forskel.

Ud over at få et fælles ståsted omkring indsatsområderne, er det naturligvis også vigtigt at få input fra de delegerede med hjem fra landsmødet omkring det, der på den ene eller anden måde fylder i det daglige.  Her var det blandt andet bekæmpelse af sexisme, der blev taget op, og det naturligvis noget af det, vi kommer til at se nærmere på i den kommende tid.

En ting er konkrete krænkelser, som er indlysende forkastelige, noget andet er, hvordan vi håndterer og balancerer at for eksempel jargon på en arbejdsplads kan være krænkende. Det svære er, at det, der kan gøre den ene ilde berørt, synes en anden er morsomt eller ligegyldigt. Der findes ikke en enkelt model, der vil passe alle arbejdspladser. Det bliver noget, der skal være dialog om i de enkelte virksomheder.

Og nu vi er ved dialog, vil jeg runde af med at konstatere, at jeg selvfølgelig savnede at mødes fysisk – og det tror jeg bestemt ikke, jeg er alene om. Ikke mindst den snak, der plejer at foregå lidt mere uformelt over bordene rundt omkring, når 250 delegerede er samlet. Det kan ikke erstattes digitalt. For at rette lidt op på det, planlægger jeg en del ture rundt til baglandet i den kommende tid – selvfølgelig i det omfang coronasituationen tillader det.