Menuluk

Få sparring på dit arbejdsliv

Har du et dilemma eller en udfordring i dit arbejdsliv, som du har brug for hjælp til? Hos os får du både adgang til en tillidsmand og juridisk rådgivning om dine arbejdsvilkår og rettigheder.

Alle kan få brug for råd og vejledning i deres arbejdsliv.

Er du medlem af Finansforbundet, kan du her få et hurtigt overblik over, hvem du kan kontakte, hvis du har brug for rådgivning eller sparring, hvis du har et dilemma på arbejdspladsen, er i tvivl om dine ansættelsesforhold, a-kasse, karriereudvikling eller sygdom.

Har du et dilemma eller en udfordring på din arbejdsplads?

Når du oplever udfordringer på dit arbejde eller har behov for faglig eller personlig sparring, kan du gøre brug af din tillidsmand.

Tillidsmanden er arbejdspladsens bindeled, fordi tillidsmanden både har kontakten til ledelsen og til medarbejderne. Du kan bruge din tillidsmand i vanskelige situationer som ved advarsler eller afskedigelser. Du kan også tage fat i din tillidsmand, hvis du har behov for at drøfte en hvilken som helst situation fra dit arbejdsliv.

En kompetent, neutral part

Din tillidsmand har tavshedspligt, så du behøver ikke at frygte, at fortrolige informationer kommer videre. Desuden har din tillidsmand været igennem Finansforbundets uddannelse for tillidsmænd og har et godt kendskab til overenskomsten. Derfor er tillidsmanden rustet til at hjælpe dig i mange forskellige situationer.

I de fleste situationer kan det være en fordel at løse konflikter på arbejdspladsen i samarbejde med tillidsmanden, fordi det er en neutral part, som du ofte kender godt.

Har du ingen tillidsmand i din afdeling, eller er du ikke klar over, hvem der er din tillidsmand, så kontakt Finansforbundet i Danske Bank på finansforbundet@danskebank.dk eller tlf. 45 14 01 11.

Er du i tvivl om dine rettigheder?

Overenskomst og ansættelsesforhold

Har du spørgsmål, der relaterer sig til overenskomsten eller dine ansættelsesforhold, kan du ringe eller skrive til Finansforbundet i Danske Banks juridiske konsulenter på telefon 45 14 01 11 eller sende en mail til finansforbundet@danskebank.dk. 

Ledighed, lønsikring og efterløn

Finansforbundets A-kasses rådgivere besvarer spørgsmål om a-kasse i forbindelse med afskedigelse, karantæne, lønsikring, dagpengesatser og efterløn.

Kontakt:​

Sygdom, orlov, fleksjob og arbejdsskader

Har du spørgsmål om sygdom, barsel, fleksjob og anmeldelse af arbejdsskader, kan du kontakte socialrådgiverne i Finansforbundet:

Trænger du et nyt skridt i din karriere?

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til gratis karriererådgivning. Du kan både prøve dig selv af i vores onlineunivers for karriereudvikling, og du kan booke en karrieresamtale med vores karrierekonsulenter.

Prøv dig selv af online

Vil du vide mere om karrieremuligheder, kurser, eller hvordan du kan få afklaret dine kompetencer, kan du kontakte arbejdsmarkedskonsulenterne i Finansforbundet: