Husk at tage stilling til din overenskomst senest 31. marts kl. 14 - Du stemmer her.
Sæt pris på din kollega, tillidsrepræsentant eller leder med et legat
Giv din hjælpsomme kollega, tillidsrepræsentant eller leder et skulderklap. Igen i år uddeler Finansforbundet i Danske Bank legater til medlemmer, som har gjort en særlig indsats for at gøre hverdagen bedre for kollegerne. Se, hvor nemt du indstiller. (See how you nominate below).
Har du en kollega, tillidsrepræsentant eller leder, som får humøret til at stige et par grader i afdelingen? Som er hjælpsom, omsorgsfuld og altid parat til at løbe den ekstra mil for dit team og værdsætter trivslen højt? Så har du nu muligheden for at give noget tilbage.
(See how you nominate below)
Finansforbundet i Danske Bank uddeler hvert år legater fra Jubilæumsfonden til medlemmer, som har gjort en særlig indsats for at gøre hverdagen bedre for kollegerne.
Og der er åben for indstillinger nu.
Indstil i tre kategorier
Som noget nyt, er der i år tre kategorier, du kan indstille indenfor:
- Kollega
- Tillidsrepræsentant
- Leder
Se, hvem der fik legater sidste år
Sådan indstiller du
Når I indstiller, skal I være mindst to indstillere, men I må naturligvis gerne gå flere sammen om en fælles indstilling.
Kriterierne er de samme for alle tre kategorier. Du/I skal motivere, hvorfor lige præcis din kollega, tillidsrepræsentant eller leder har fortjent et legat fra Finansforbundet i Danske Bank.
Du/I kan motivere indstillingen ved hjælp af konkrete eksempler eller gode historier, der beskriver din kollega, tillidsrepræsentant eller leder, og hvordan vedkommende gør en forskel i hverdagen.
Du skal også udfylde nogle praktiske oplysninger, så vi ved, hvem der indstiller, og hvem der bliver indstillet.
Det vigtigste er dog den motiverede indstilling, så bestyrelsen får et grundigt indblik i den person, du/I indstiller, når de skal udvælge dem, der skal modtage et legat.
Du kan derfor med fordel forberede dig på, hvad du vil skrive i indstillingen, inden du indstiller via linket herunder (linker til Survey Xact).
Spørgeskemaet er også på engelsk.
Send din indstilling / Send your nomination
Indstil en kollega / Nominate a colleague
Indstil en tillidsrepræsentant / Nominate a union representative
Indstil en leder / Nominate a leader
Du kan indstille frem til og med 29. marts 2023.
Har du spørgsmål til Jubilæumsfonden, kan du kontakte os på finansforbundet@danskebank.dk.
Om Jubilæumsfonden
Finansforbundet i Danske Banks Jubilæumsfond er oprettet ved at sammenlægge Danske Banks Personaleforenings Jubilæumsfond og Foreningen Handelsbankens Personales Jubilæumsfond.
Fondene blev oprettet af henholdsvis Den Danske Banks Personaleforening 24. april 1979 for at markere 60-årsdagen for foreningens stiftelse og Foreningen Handelsbankens Personale 7. april 1965 for at markere 50-årsdagen for foreningens stiftelse.
Bestyrelsen
Fondens bestyrelse består af:
- Kirsten Ebbe Brich (formand)
- Dorte Bielefeldt
- Frank Fredslund Nielsen
- Thomas Bundgaard Vammen
- Marianne Sommer
Vidste du?
Hvert år uddeler Jubilæumsfonden legater til ansatte i Danske Bank, der har gjort en særlig forskel. Du kan indstille kolleger, ledere og tillidsrepræsentanter. Men det kræver, at mindst to kolleger går sammen om en indstilling.