Menu Luk

Øje på arbejdsmiljøet

Trivsel

Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er afgørende for, om man trives i sit arbejde. Og god trivsel er ikke alene godt i sig selv, det er også godt for virksomhedens bundlinje.

Finansforbundet arbejder og samarbejder målrettet for at udvikle viden og værktøjer, som kan understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne; læs mere under BFA Finans i faktaboksen herunder.

BFA Finans

BFA Finans er et branchefællesskab for arbejdsmiljø og består af FA, Forsikringsforbundet og Finansforbundet.

BFA Finans har som mål at sikre, at finanssektorens behov for vejledninger og materialer på arbejdsmiljøområdet er relevante, opdaterede og inspirerende.

BFA Finans’ aktiviteter afspejler parternes fælles holdning til god arbejdsmiljøstandard i den finansielle sektor.

Hvad er trivsel og hvordan skabes den?
Trivsel kan forstås som den ansattes velbefindende og oplevelsen af glæde og overskud i arbejdet.

God trivsel hænger dog tæt sammen med arbejdsbetingelserne og de sociale relationer på arbejdspladsen, og trivslen bliver kontinuerligt skabt og vedligeholdt i et samspil mellem mange forskellige faktorer.

Blandt de grundlæggende forhold er det vigtigt, at der en kultur med trygge og tillidsfulde relationer, hvor man kan tale åbent om udfordringer, problemer eller ønsker.

Derudover er der en række mere konkrete forhold, der påvirker trivslen, så som:

  • Indflydelse i arbejdet
  • Det sociale fællesskab
  • Arbejdsmængde og tidspres
  • Mulighed for at lave arbejdet i en god kvalitet
  • Støtte og sparring ift. arbejdsopgaverne
  • Anerkendelse for ens indsats eller resultater
  • Klare krav og forventninger
  • Balance mellem krav og ressourcer
  • Faglig og personlig udvikling
  • Retfærdighed i processerne
  • Forandringsprocesser

Trivsel skabes i fællesskab
Trivsel på arbejdspladsen opleves individuelt, men skabes i fællesskab mellem ledere, kolleger, arbejdsmiljøorganisation og samarbejdsudvalg. Det er dog ledelsens og arbejdsmiljøorganisationens opgave, at følge med i de ansattes trivsel.

Stress

Stress et andet nøglebegreb for at forstå den ansattes velbefindende på arbejdet men fokuserer mere på arbejdets negative påvirkninger ud fra et belastningsperspektiv. Stress er et bredt begreb og der findes mange forskellige definitioner. Lazarus & Folkman har en enkel definition, der lyder:

”Et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende” (i Netterstrøm 2014)

Stres opstår hos den enkelte medarbejder men skyldes et samspil mellem mange faktorer, og som med trivsel, er det vigtigt at forebyggelsen og håndteringen er en kollektiv opgave.

Arbejdsmiljøarbejdet

Ifølge paragraf 1 i arbejdsmiljøloven er det virksomhedens ansvar at sørge for ”et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet”.

Det er arbejdsmiljøorganisationens opgave at varetage arbejdet hermed ud fra de procedurer omkring arbejdsmiljøarbejdet, der er beskrevet i Arbejdstilsynets vejledninger og bekendtgørelser.

Det sker overordnet set ved at føre tilsyn med arbejdsmiljøet, løse opståede problemer - og i videst mulige omfang igennem forebyggelse. Forebyggelsen skal tænkes som en sammenhængende indsats, der både omfatter organiseringen af arbejdet, teknologien og de sociale relationer. 

Arbejdsmiljøudvalget og arbejdsmiljøgruppen har en række hhv. strategiske og daglige opgaver.

Strategiske opgaver i arbejdsmiljøudvalget er fx at:

  • Planlægge og koordinere samarbejdet om sikkerhed og sundhed
  • Udarbejde arbejdspladsvurderinger & trivselsmålinger
  • Afholde den årlige arbejdsmiljødrøftelse
  • Udarbejde en årlig oversigt over sundhedsskader
  • Holde sig ajour med ny lovgivning

Daglige opgaver i arbejdsmiljøgruppen er fx at:

  • Deltage i udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen
  • Kontrollere arbejdsforholdene for de ansatte
  • Påvirke ansatte til adfærd, der fremmer deres sundhed
  • Være kontaktled mellem ansatte og arbejdsmiljøudvalget

Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet kan ske ud fra en såkaldt basismodel eller ud fra en skræddersyet virksomhedsaftale. Reglerne for brug af virksomhedsaftaler fremgår af bekendtgørelse nr. 1181.

Som led i arbejdsmiljøarbejdet skal virksomheden sørge for, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen får den nødvendige supplerende uddannelse. Nogle rettigheder er givet via lovgivningen og andre er bestemt i overenskomsten (se s.171, § 10).

Nedenfor finder du links til centrale vejledninger bekendtgørelser, der omhandler arbejdsmiljørepræsentanternes og arbejdsgivernes opgaver, ansvar, pligter og rettigheder:

Hvad mener vores medlemmer om deres trivsel og om arbejdsmiljøet?
Det kan du læse mere om i notatet fra Finansforbundets Trivselsundersøgelse 2019.

Arbejdsmængde og arbejdspres

Danmark har ikke nogen lov om arbejdstid. Den fastsættes i ansættelseskontrakten, der evt. er baseret på en overenskomst eller en lokalaftale. EU har dog et arbejdstidsdirektiv, der fastsætter, at arbejdstiden over en periode på fire måneder højst må udgøre 48 timer i gennemsnit pr. uge.

De psykiske og fysiske belastninger fra arbejdsmængde og tidspres må vurderes ud fra de konkrete forhold, der både tager højde af arbejdets mængde og tempo men også skal ses i lyset af påvirkningen fra andre faktorer.

Forværrende faktorer kan f.eks. være høje krav til indholdet i arbejdet, meget koncentrationskrævende eller komplekse opgaver eller faktorer i organiseringen af arbejdet så som krydspres, modstridende krav, uforudsete & akutte opgaver, afbrydelser eller teknologi, der ikke virker efter hensigten.

Et stort arbejdspres kan komme snigende eller bliver nogle gange italesat som midlertidige pukler, men varer måske ved i længere perioder og bliver efter et stykke tid ”normaliseret” eller blive en del af kulturen. For den enkelte medarbejder kan det derfor være svært at afgøre, hvad der er normalt eller acceptabelt.

Derfor er det vigtigt, at ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen løbende har en dialog om arbejdspresset og forsøger at forebygge og løse eventuelle belastninger, før går udover de ansattes helbred eller skaber sygemeldinger.

Hvad er god forebyggelse?

Eksempler på nyttige spørgsmål til god forebyggelse ift. arbejdsmængde og arbejdspres:

  • Er der lavet en tydelig forventningsafstemning?
  • Er der en tydelig ansvarsfordeling ift. kolleger?
  • Er der et tydeligt service- eller kvalitetsniveau?
  • Er der givet tilstrækkelig oplæring og instruktion?
  • Har man mulighed for at få hjælp og sparring?
  • Er det mulighed at få hjælp til prioritering?
  • Er det nemt at få adgang til ens leder?

Desuden er det vigtigt at overveje, om der er klare procedurer for håndtering af underbemanding, hvis f.eks. ansatte bliver syge, siger op eller som følge af uventede/nye opgaver. Med god planlægning og god kommunikation, er der mange ting, som virksomheden kan gøre for at være på forkant med arbejdspres.

Åbne kontormiljøer og storrum

Ni ud af ti i den finansielle sektor arbejder i åbne kontormiljøer.

Åbne kontormiljøer kan give positive effekter i form af gennemsigtighed, videndeling, feedback og samarbejde, men de byder også på udfordringer ift. indeklima, støj, afbrydelser og mindre fortrolighed. Fysisk nærvær fører ikke nødvendigvis til mere mental nærhed.

Støj og afbrydelser udgør måske de største udfordringer ved åbne kontorlandskaber og er ofte to sider af samme sag. Mange undersøgelser viser, at åbne kontorlandskaber generelt ikke egner sig til meget koncentrationskrævende arbejde, og at støj både kan påvirke trivsel og arbejdsevne.

Udfordringer ved støj er samtidig en kompleks problemstilling, da nogle forstyrres meget, mens andre tilsyneladende er upåvirkede. Det samme paradoks ses ift. temperatur og luftgennemstrømning, hvor nogle fryser, mens andre har det for varmt.

Udfordringen består i, at åbne kontormiljøer skal tilgodese mange forskellige og modsatrettede behov og udgør en vigtig ramme for, hvordan vi arbejder sammen. Helt grundlæggende skal kontormiljøer indrettes, så de fungerer i forhold til de opgaver, der skal løses, og i forhold til de mennesker, der skal arbejde i dem. Imidlertid bliver vores fysiske rum ofte taget for givet og er nogle gange usynlige, men det kan betale sig at arbejde med dem, da det kræver omtanke at afstemme de forskellige behov og få rammerne til at gå op i en højere helhed.

Vidensdeling er en af de faktorer der hyppigst nævnes som motiv for åbne kontorlandskaber, og da meget vidensdeling og læring er uformel, kan det også betale sig at tænke i, hvordan man skaber ”vandhuller”, hvor folk kan mødes. Rammerne for det sociale samvær bliver også påvirket af teknologien i form af skærmarbejde, distancearbejde og brugen af forskellige digitale platforme, hvilket er er vigtigt at medtænke ift. det personlige nærvær og mulighederne for at socialisere med hinanden.

Bevægelse i arbejdet

Kontorarbejde kendetegnes ved at være stillesiddende. Der bruges stadig mere tid ved skrivebordet og ved skærmene, hvilket har en række negative helbredskonsekvenser i form af livsstilssygdomme eller smerter i skuldre, arme, ryg og nakke.

Men det er heldigvis muligt at gøre noget ved det.

Masser af akkumuleret aktivitet fordelt over dagen er generelt godt for helbredet, både mentalt og fysisk. Et godt ergonomisk arbejdsmiljø med gode og varierede arbejdsstillinger er vigtigt ift. forebyggelse af smerter, og fysiske øvelser, især styrketræning, har også vist sig at have gode effekter ift. smerter i nakke og skuldre. Og konditionstræning er godt for både hjertet og kredsløbet, hvilket er med til at forebygge nogle af de livsstilssygdomme, der er forbundet med stillesiddende arbejde. Og flere undersøgelser viser, at bevægelse og fysisk aktivitet kan nedbringe de ansattes sygefravær.

Ganske få minutters træning jævnligt eller dagligt kan gøre en stor forskel. Udfordringen er at opbygge rutiner og vaner. I praksis er det ofte sværere end det måske lyder. Nudging kan måske være en hjælp til at anspore til mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen.

Links til mere viden

Kroppen og jobbet

Nudging

Nyheder fra året der gik

Den reviderede arbejdsmiljølov fra 2020

Den nye lovbekendtgørelse herunder indeholder en sammenskrivning af de gældende love og ændringslove, der er udstedet siden sidste lovbekendtgørelse:

Arbejdsmiljøloven nr. 375 af 31.marts 2020

Psykisk arbejdsmiljø under corona epidemien

Arbejdstilsynet har samlet en række gode råd ift., hvad man som ansat kan gøre for at bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø under COVID-19 pandemien:

Hvordan sikrer man et godt psykisk arbejdsmiljø i en COVID-19 tid?

Akustik i arbejdsrum

Arbejdstilsynet har lavet en række rettelser i deres vejledning om akustik i arbejdsrum, så de er i overensstemmelsen med bygningsreglementet. Det gælder blandt andet forslag til projekteringsværdier for akustik i storrumskontorer:

AT Vejledning om akustik i arbejdsrum A.1.16-1

Vejledning om krænkende handlinger

Den nye AT vejledning med titlen ”Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane" erstatter den tidligere AT vejledning ”Mobning og seksuel chikane” D.4.2.:

AT Vejledning om krænkende handlinger 4.3.1 af 26. februar 2019

Ny bekendtgørelse om ankesystemet ift. arbejdsskader

Den nye bekendtgørelse vedrører forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet og ændringer indbefatter bl.a. at genvurdering af en påklaget afgørelse også kan tage stilling til skønsmæssige elementer i afgørelsen:

Ændring af bekendtgørelse om klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser

Artikler, rapporter og undersøgelser

Magasinet Finans

Chefens mobning gav varigt mén

Motion giver gevinster på jobbet

Jeg ved hvor du bor og at du har to børn...

Dyrt og dårligt at gå ned med stress