Menu luk

Sådan skaber du højere effektivitet i det multikulturelle samarbejde

Tidspunkt
11. jun. 2024, 9.00 - 10.30
Format
Online
Afholdelsessted
Webinar
Tilmeldingsfrist
7. juni 2024
Pris
Gratis
Målgruppe
It-ansatte
Åben
1 1

At arbejde på tværs af kulturer udfordrer vores værdier, metoder og kommunikationsformer, hvilket kan få samarbejdet til at føles trægt. Det multikulturelle er dog også en fordel – man skal blot aktivere sin kulturelle intelligens.

Kulturel intelligens er defineret som evnen til at navigere effektivt i multikulturelle situationer. At være effektiv handler blandt andet om at tage gode beslutninger, inddrage relevante perspektiver, at samarbejde konstruktivt og at skabe positive relationer – alt sammen processer, der fordrer en forståelse af hvordan ens kolleger kommunikerer og agerer, og hvordan man sætter sig selv og sine kolleger bedst i scene.

I dette oplæg vil Mikkel Orlovski fra ConnectingCultures tage jer igennem de typiske situationer fra den multikulturelle arbejdsplads, hvor vi kan skrue op for effektiviteten med et par enkle greb fra den kulturelt intelligente værktøjskasse.

Hvad får du ud af arrangementet?

  • Indsigt i egen kulturelle intelligens og værktøjer til at udvikle den;
  • Forståelse af udfordringerne ved Dansk kultur på den globale arbejdsplads;
  • Analytisk gennemgang af forskellige kulturer, som findes i danske virksomheder;
  • Værktøjer til øget effektivitet i konkrete arbejdsrelaterede situationer, såsom møder, rekruttering, samarbejde, delegering mv.

Kulturel Intelligens er, som de øvrige intelligenser såsom IQ, EQ, SQ mv., karakteriseret ved at være noget vi alle udvikler gennem livet i en blanding af arv og miljø, og som kan skærpes med træning og fokus.

Ønsker du at være mere effektiv i dit samarbejde med personer fra andre kulturer, er Kulturel Intelligens – eller CQ – stedet at starte.

Vi zoomer ind på de fire konkrete områder hvor du kan træne din kulturelle intelligens, og du vil gå fra dette oplæg med en række ideer til hvordan du, med små ændringer i adfærd, kan skabe tydeligere kommunikation, øget tillid og bedre gensidig forståelse for og med dine internationale kolleger.

Oplægget vil foregå på Teams/Zoom, og vil inddrage deltagerne undervejs i både chat og korte diskussioner i break-out-rooms. I vil få mulighed for at spille ind med egne cases og spørgsmål undervejs.

Det vil være muligt at følge oplægget passivt, men vi anbefaler selvfølgelig at man er synlig på skærmen og aktiv i grupper og chat undervejs.

Om oplægsholder
Mikkel Orlovski er konsulent i virksomheden ConnectingCultures, og har en baggrund i Interkulturel Psykologi, adfærdsdesign og procesfacilitering.

Med godt 15 års karriere indenfor international HR, strategisk organisationsudvikling samt team- og lederudvikling inden han sprang ud som konsulent, har Mikkel et stærkt fokus på de konkrete situationer og processer i hverdagen, hvor kulturel forståelse kan lette og endda styrke både den enkelte og organisationen som helhed.

Vigtigt!
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere til arrangementet. Dit navn, mail og virksomhed kan desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Vedr. link til udsendelsen
Vi sender link ud til deltagerne to par dage før arrangementsafholdelsen samt to timer før. Dog oplever vi ofte, at nogle spamfilte og firewalls definerer mails med link som en potentiel trussel. Det resulterer i, at vores medlemmer ikke modtager linket eller at det ender i mapper som uønsket eller spam.

Derfor beder vi dig om at holde øje med din mail i dagene før. Har du ikke modtaget linket sidste hverdag før afholdelsen, beder vi dig kontakte os på nedenstående mail inden kl. 15.00, så vi kan sikre os, at du ikke går glip af arrangementet.

Du kan også finde linket inde på MitForbund, når du er logget ind.


Mikkel Orlovski

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund