Menu luk

Mogens Lykketoft: Klimaet skifter og hvordan var det lige med verdensmålene - Livestreaming

Tidspunkt
13. maj 2024, 8.00 - 9.00
Format
Livestreaming
Afholdelsessted
Livestreaming
Tilmeldingsfrist
10. maj 2024
Pris
Gratis
Målgruppe
Ikke-medlemmer, Alle medlemmer
Åben
1 3

Se livestreamingen af dette spændende morgenmøde, hvor Mogens Lykketoft tager dig med ind i det politiske maskinrum. Med afsæt i egne oplevelser giver han sit bud på, hvordan vi undgår en uoprettelig katastrofe for klima og miljø.

DETTE ER LIVESTREAM

Er du medlem af Finansforbundet og ønsker du i stedet at møde Mogens Lykketoft fysisk på DAC – Dansk Arkitektur Center i København, så kan du tilmelde dig morgenmødet med fysisk fremmøde.

Tilmelding til fysisk fremmøde foregår her

Du får følgende

  • Et levende oplæg fra en garvet politiker med international erfaring.
  • Et indblik i de tanker og ideer som lå til grund for verdensmålene.
  • En opdatering på de klimaindsatser, som er bydende nødvendige i Danmark.
  • En indsigt i klimamål og energiformer, som du kan anvende både i dit privat- og arbejdsliv.

Mogens Lykketoft giver det helt store overblik på baggrunden for FN’s verdensmål og den nødvendige indsats, vi alle må foretage nu for at undgå en uoprettelig katastrofe for klima og miljø.

I oplægget kommer Lykketoft ind på partnerskaber via FN, i EU, i de enkelte lande og for hver enkelt af os. Lykketoft taler ud fra det erfaringsafsæt, han har som tidligere formand for Generalforsamlingen, da beslutningerne blev truffet i FN, og som den mand, der siden har brugt sin tid på at kæmpe for sagen.

I dag taler han på toppen af det med erfaringen som formand for bestyrelsen i det nationale el- og gastransmissionsselskab Energinet, der skal stå for en meget stor del af investeringen i Danmarks klimaindsats.

Program
Kl. 08.00 – 09.00 Oplæg af Mogens Lykketoft.

Om Mogens Lykketoft
I perioden 2015-2016 varetog han formandsposten for FN’s 70. generalforsamling i New York. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon sagde, at Lykketofts formandskab var det bedst forberedte i hans tid.

Det blev et enestående år, hvor Verdensmålene om bæredygtig udvikling blev vedtaget, klimaftalen i Paris blev indgået, og hvor Lykketoft satte sig i spidsen for en helt ny, åben proces om valget af ny generalsekretær I 2020 blev Mogens Lykketoft udpeget som bestyrelsesformand for Energinet.

Vedr. link til udsendelsen
Vi sender link ud til deltagerne et par dage før arrangementsafholdelsen. Dog oplever vi ofte, at nogle spamfilte og firewalls definerer mails med link som en potentiel trussel. Det resulterer i, at vores medlemmer ikke modtager linket eller at det ender i mapper som uønsket eller spam.

Derfor beder vi dig om at holde øje med din mail i dagene før. Har du ikke modtaget linket sidste hverdag før afholdelsen, beder vi dig kontakte os på nedenstående mail inden kl. 15.00, så vi kan sikre os, at du ikke går glip af arrangementet.

Er du ikke medlem af Finansforbundet?
Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig dette arrangement ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at Finansforbundet må kontakte dig telefonisk, pr. mail eller via sociale medier (Meta, Google, YouTube og LinkedIn). Samtykket kan til en hver tid tilbagekaldes ved at sende en mail til afmeldsamtykke@finansforbundet.dk

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltager.

Mogens Lykketoft

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund