Menuluk

Bliv klædt på til lønforhandling

En god og grundig forberedelse er altafgørende for at du kan få det optimale ud af din lønforhandling. Få gode råd til, hvordan du griber det an.

Det er altid vigtigt at være godt forberedt, når du skal forhandle din løn og det er en fordel, hvis du kan forklare, hvordan du er nået frem til dit udspil om en lønstigning.

Du bør derfor altid overveje og undersøge følgende:

  • Hvordan er er det generelle lønniveau?
  • Hvordan bliver dine kollegaer aflønnet?
  • Går det godt i virksomheden?
  • Hvad vil du fremhæve som begrundelse for, at du bør have en lønstigning?
  • Hvilke resultater har du opnået?
  • Hvordan bidrager du til at nå virksomhedens mål?

Du kan brug Finansforbundets lønberegner til at se, hvad du kan kræve i løn, og se, hvordan din løn er i forhold til andre ansatte med den samme profil som dig.

Forbered dig også mentalt på at være vedholdende. Du skal ikke straks give op, hvis du først får et nej.  Husk også, at du bør spille ud med et højere beløb, end du vil være tilfreds med.

Tjek din løn

Vil du vide, hvordan din løn matcher gennemsnitslønningerne i den finansielle sektor?

Prøv lønberegneren
1800X1350 Beregn Din Løn

Lønforhandling i et nyt job

Det kan være en god ide at overveje, hvilke faktorer der kan være med til at fastlægge lønniveauet, når du skal forhandle løn i et nyt job. Undersøg og overvej følgende:

  • Hvordan lønniveauet er i den branche, du har fået job i.
  • Hvor virksomheden er placeret geografisk. Virksomheder i hovedstadsområdet lønner typisk lidt højere end virksomheder i provinsen.
  • Hvilken relevant erfaring har du med dig fra tidligere job, der kan tale for mere i løn. Det kan f.eks være studiejobs m.v. Tænk bredt. Du kan sagtens have erhvervet kompetencer ved at beskæftige dig med noget relevant i en hel anden branche.
  • Hvordan de øvrige vilkår er i virksomheden i forhold til arbejdstid, ferie m.v. Gode forhold er også en del af lønnen, så overvej om de øvrige forhold skal påvirke lønniveauet i op- eller nedadgående retning.
  • Har virksomheden svært ved at rekruttere nye medarbejdere med din profil, så kan det påvirke lønnen positivt.
Vær forberedt på, at en lønforhandling ofte vil starte med et nej. Det er vigtigt, at du ikke lader det slå dig ud.

Lønforhandling under ansættelsen

Dine muligheder for at påvirke din chef til at give dig en lønstigning er langt bedre uden for forhandlingslokalet end indenfor. Det er derfor en god idé, at du løbende gør din chef opmærksom på de resultater, du opnår i hverdagen.

Det er også en god idé, at du forbereder din chef på dine forventninger i god tid inden lønsamtalen. Du kan f.eks. give chefen det materiale eller den statistik, som du gerne vil have, at I tager udgangspunkt i til forhandlingen.

Du kan også forinden gøre din chef opmærksom på, at du som et led i forberedelserne har undersøgt en bestemt statistik og at du gerne vil drøfte opgaver og/eller resultater, du har opnået. På den måde får du sendt et signal om, at du har forventninger til en reel lønforhandling.

Vær vedholden og nysgerrig

Vær forberedt på, at en lønforhandling ofte vil starte med et nej. Det er vigtigt, at du ikke lader det slå dig ud. I stedet bør du stille mange spørgsmål til, hvad du kan gøre for, at du på sigt kan få mere i løn. Hvis du ved, hvad din leder lægger vægt på, er du mere opmærksom på eventuelle åbninger, der kan vise sig under samtalen.

Hold fast ved at bede om et nyt møde og/eller give din chef mulighed for at gå tilbage til sit bagland med et oplæg eller et forslag.  

Du kan også bede om en ny lønforhandling, hvis der er forhold, der lige nu kan gøre det vanskeligt. Husk at al bevægelse tager tid.

Tænk i alternativer

Hvis det ikke er muligt at få en lønstigning, er der også andre emner, der kan indgås aftaler om.

Det kan f.eks være:

  • Frihed
  • Fri bil
  • Fri telefon
  • Fri avis
  • Diverse abonnements 
  • Øvrige personalegoder, IT-udstyr m.v.

Lønforhandling og barsel

Når du er på barsel, har du samme rettigheder, som dine kollegaer. Det betyder bl.a., at du har krav på at blive orienteret om tidspunkterne for eventuelle lønsamtaler eller lønforhandlinger, der er i din virksomhed, mens du er på orlov.

Barselsorloven må altså ikke være årsag til, at du får en lavere lønudvikling eller, at du ikke får adgang til en lønforhandling.

Du kan med fordel selv og i god tid, inden din orlov, indgå en aftale med din chef om, hvornår og hvordan I forhandler løn næste gang. Husk i den sammenhæng, at du altid kan bede om en lønforhandling, også selv om det ikke står direkte i din overenskomst.

Væsentlig stillingsændring

Hvis dit nuværende job ændrer sig væsentligt, bør du altid overveje følgende i forhold til at få mere i løn:

  • Er der tale om et job med større ansvar?
  • Er jobbet mere krævende end dit nuværende job?
  • Er der tale om en mere usikker position i virksomheden, der evt. bør afspejle sig i lønniveauet?
  • Hvilke kollegaer vil det nu være relevant at sammenligne sig med i forhold til lønniveauet?

Brug Finansforbundet lønberegner til at se, hvad du kan kræve i løn. Du kan også se, hvordan dit lønniveau er i forhold til andre ansatte med den samme profil som dig.

Fakta om Finansforbundets lønberegner

Hvad indgår i lønnen, når vi udregner den?

Det lønniveau, du finder i lønberegneren, er defineret som fast løn inklusive faste tillæg, men eksklusive arbejdsgivers pensionsbidrag og tillagt 1/12 af det gennemsnitlige årlige beløb, som modtages i engangstillæg og lign. (omfatter ikke overarbejdsbetaling).

Det vil sige, at lønnen ikke indeholder det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og heller ikke ferietillæg.

Typisk udgør arbejdsgiverens pensionsbidrag 11 procent af den faste løn, mens ferietillægget udgør 3,25 procent af den faste løn.

Hvis du ønsker at finde den totale bruttoløn, kan du derfor som tommelfingerregel gange lønniveauet i lønberegneren med 1,1425.

Hvad betyder median og kvartil?

Lønberegneren viser fire forskellige lønniveauer. De fire niveauer hedder nedre kvartil, median, øvre kvartil og 90 kvartilen:

  • Medianen viser den løn, som den midterste person får, hvis du tager alle personer, der indgår i statistikken og stiller dem op i rangorden. Hvis du ønsker at sammenligne din løn med den typiske løn for en med din profil, skal du derfor se på medianen.
  • Nedre kvartil viser grænsen for de 25 procent med lavest løn.
  • Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højest lønnede.
  • 90 kvartilen viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 10 procent højest lønnede.

Måske undrer du dig over, at vi ikke sammenligner med gennemsnittet? Det skyldes, at gennemsnittet kan påvirkes kraftigt, selv hvis få personer har en usædvanlig høj eller lav løn. Det kan betyde, at du får et forkert billede af det generelle lønniveau. Derfor benyttes medianen generelt, når der laves lønstatistik.

Hvor stammer tallene fra?

Lønberegneren er baseret på et spørgeskema, som Finansforbundet har udsendt til samtlige beskæftigede medlemmer, der er tilknyttet en af Finansforbundets ni kredse. Der udsendes omkring 35.000.000 spørgeskemaer og svarprocenten ligger typisk lige under 50 procent. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens data har forskere fra DTU udarbejdet en regressionsmodel, som beregner det lønniveau, der fremgår af lønberegneren.