Pension – en del af arbejdslivet

Finansforbundets standardoverenskomst sikrer dig et godt pensionsbidrag som en del af din løn. Du kan få det optimale ud af det bidrag, hvis du selv tilpasser din pensionsordning og løbende justerer den gennem hele dit arbejdsliv.

Finansforbundets standardoverenskomst sikrer dig et pensionsbidrag på minimum 16,25% af din løn. Formålet er at sikre dig en god levestandard som pensionist og økonomisk tryghed ved invaliditet og for dine efterladte i tilfælde af din død.

Det er din arbejdsgiver og den faglige repræsentant, der aftaler, hvordan basisdækningen er i din virksomhed, dvs. om du har helbredsforsikring, livsforsikring og tab af erhvervsevne. Du har dog – som en del af standardoverenskomsten – også mulighed for individuelle valg inden for pensionsordningen samt tilhørende rådgivning.

Du kan se dækninger og omfang på pensionsoversigterne fra din pensionsleverandør.

Se regler og rettigheder for pension

Vigtigt at vide om pension

Åbn alle

Tag stilling til din pension

Du bør forholde dig til pension gennem hele arbejdslivet og løbende tage dine pensionsvalg op til overvejelse. Hvis du har en drøm om at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligt, eller hvis du ønsker at beholde sommerhus og båd som pensionist, skal du måske indbetale ekstra over en periode.

Men en pensionsordning handler om andet end opsparing: Forsikring mod tab af erhvervsevne, helbredssikring eller børnerente kan indgå i den basisdækning, din virksomhed har sammensat til dig, og det er derfor også ting, du bør tage stilling til: Er du tryg ved dækningen for tab af erhvervsevne, og kan I blive boende, hvis du skulle blive ramt af kritisk sygdom?

Her kan du se et eksempel på, hvordan en pensionsordning kan være sammensat:

 

Få hjælp til pension

Din pensionsleverandør kan rådgive dig om pension og forsikring og bl.a. lave beregninger på, hvor meget du kan forvente at få i pension.

Hos FTFa kan du få rådgivning om efterløn, reglerne for overgang, beløbsstørrelser, modregning og hjælp til at ansøge om efterløn. Kontakt FTFa-kontakten på 3266 1449 eller 3266 1450.

Du kan også kontakte Finansforbundets socialrådgivere, som kan hjælpe dig med:

  • Pensionsordningens betydning for sygedagpenge, offentlige førtidspensioner m.m.
  • Vurdering af afgørelser over afslag på ydelser ved erhvervsevnetab
  • Overgang til fleksjob

Beregn din pension

Forsikring og Pension har udviklet et værktøj, der kan give dig et fingerpeg om, hvor meget du kan forvente at få i pension. Pensionsmåleren sammenligner din pension med din nuværende indkomst, og ved at ændre på indstillingerne kan du se, hvilke konsekvenser det har for din pension.

Prøv pensionsmåleren

Tilpas din pension og forsikring løbende

Standardoverenskomsten sikrer dig ret til individuelle valg og rådgivning, så du kan skræddersy din pensionsordning ved f.eks. at tilpasse dækninger og størrelser, når din livs- og arbejdssituation ændrer sig. Det gælder bl.a., hvis du bliver gift, får børn, stiger i løn, går på deltid eller køber hus. Det er alle forhold, der kan påvirke din pensionsordning.

Men det er også vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis du f.eks. mister erhvervsevnen eller dør før tid. Behovet for dækning ved for eksempel sygdom eller dødsfald ændrer sig typisk gennem hele livet. Det kan f.eks. være forhold som mistet erhvervsevne og dødsfald – du kan f.eks. spørge dig selv, hvor meget du skal bruge for at kunne blive boende, og hvordan dine efterladte skal fortsætte tilværelsen?   

Få stor gevinst med en udbetalingsplan

Beregninger viser, at du kan få op til 25 % mere i pensionsudbetaling, hvis du får pengene udbetalt i den mest optimale rækkefølge.

Det er derfor vigtigt, at du sammen med din pensionsleverandør får udarbejdet en udbetalingsplan med den mest optimale hæve-rækkefølge, så du f.eks. også kan tage højde for samspillet med de offentlige ydelser.

Gå på efterløn

Med efterløn kan du trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet op til fem år før din pensionsalder. Der kan dog være store økonomiske fordele ved at udskyde efterlønnen.

Hos FTFa kan du bl.a. få rådgivning om efterløn, reglerne for overgang, beløbsstørrelser, modregning samt hjælp til at ansøge om efterløn.

Kontakt FTFa-kontakten på 3266 1449 eller 3266 1450.

FTFa om efterløn

Få rådgivning om efterløn

Hos FTFa kan du få rådgivning om efterløn, reglerne for overgang, beløbsstørrelser, modregning med mere.

Gå til FTFa.dk