78 finansansatte har fået anerkendt corona-arbejdsskader
En bestemt dato er central, når det kommer til, om man kan få anerkendt en arbejdsskade relateret til covid-19, forklarer Finansforbundets socialrådgiver.
Erstatning eller ej
At man har fået anerkendt en arbejdsskade, er ikke ensbetydende med, at man har ret til en erstatning. Når arbejdsskaden er anerkendt, vil AES tage stilling til, om man har fået varige mén. Hvis man har fået permanente helbredsgener på grund af skaden, og det varige mén er på mindst 5 procent, har man ret til erstatning.
Michael Dreyer har siddet med mange af de arbejdsskadesager om smitte med covid-19, som Finansforbundet har haft. Og der er stor forskel på, hvor store konsekvenser sygdommen har haft for de enkelte medlemmer, fortæller han.
For mens nogle slet ingen eller få mén har haft, er andre blevet hårdt ramt af senfølger.
”Nogle har haft neurologiske skader, mens andre lider af tinnitus, træthed, migræne, kognitive vanskeligheder, hukommelsessvigt eller motoriske vanskeligheder,” siger Michael Dreyer.
Han forklarer, at det er vigtigt at få anmeldt en arbejdsskade, hvis man bemærker, at man har udviklet senfølger.
"Du har et år til at anmelde en erhvervssygdom, efter du har bemærket nogle af de ovennævnte symptomer, og det anbefales at det hurtigst muligt efter konstateringen anmeldes af egen læge," siger Michael Dreyer.
Smittet bag kassen eller af en kollega
I første omgang var landets banker ikke omfattet af de tiltag, som statsminister Mette Frederiksen varslede på det nu historiske pressemøde 11. marts 2020 for at begrænse smitten med coronavirus. Alligevel valgte nogle banker at lukke de fysiske filialer, mens andre holdt åbent.
Hos Finansforbundets socialrådgiverteam har man hørt om eksempler på finansansatte, der er blevet smittet bag kassen i filialen, på kurser eller ved at have været i kontakt med en smittet kollega.
”Nogle af dem, der blev smittet under første bølge, blev jo også smittet, fordi man dengang ikke var lige så opmærksom på værnemidler og den slags,” forklarer Michael Dreyer.
Tidslinje: Arbejdsskader relateret til Covid-19
- 1. februar 2020 :
Covid-19 kan anerkendes som arbejdsskade, hvis diagnosen stilles og det kan sandsynliggøres, at personen har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet, eller at den smittede er udsat for en særlig risiko i forbindelse med sit arbejde (frontlinjepersonale). - Udgangen af januar 2022:
Covid-19 vil kunne anerkendes på linje med andre infektionssygdomme, hvilket betyder at der skal have været umiskendeligt nær kontakt med en smittet eller overførsel af væsker i forbindelse med arbejdet, for at få anerkendt smitten som en arbejdsskade. - 1. april 2023:
Covid-19 skal som udgangspunkt ikke længere anmeldes som en arbejdsskade. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen ændrer kategoriseringen af covid-19 fra at være en alment farlig sygdom til at være kategoriseret som en smitsom sygdom som fx influenza.
Ikke større risiko for smitte på jobbet
Udover de første nedlukninger blev der fra myndighederne side løbende indført forsamlingsforbud, krav om mundbind og andre tiltag i et forsøg på at begrænse smitten.
Da de mange tiltag blev ophævet 1. februar 2022, skete det samtidig med, at der var en udbredt smitte i samfundet med den smitsomme omikron-variant.
Derfor ændrede man vejledningen med det udgangspunkt, at ”risikoen for smitte på arbejdspladsen ikke er større end uden for arbejdspladsen,” som Arbejdstilsynet skriver i den tekst, der følger med den opdaterede vejledning.
Og herefter er det derfor de almindelige procedurer for at få anerkendt infektionssygdomme som en arbejdsskade, der gælder, forklarer Michael Dreyer.
”Efter skæringsdatoen er det altså ikke nok, hvis man har siddet i kassen i banken og haft en kunde smittet med corona. Dem, der får anerkendt infektionssygdomme, er i høj grad sundhedspersonale eller andre, der beviseligt har været i kontakt med en patient, og det er helt utvetydigt, at smitten er sket på jobbet,” siger han.