Øget indflydelse og større beslutningskompetence gavner trivslen

Finansforbundet har primo december 2021 gennemført en ny undersøgelse om medlemmernes trivsel under Corona-pandemien. I undersøgelsen sættes der bl.a. fokus på hjemmearbejde og fleksible arbejdsvilkår, herunder deres sammenhæng med trivsel og stress.

Trivslen er højere end under de mere omfattende nedlukninger

Overordnet viser undersøgelsen, at andelen af medlemmer, der trives i høj grad, er steget markant fra 37 pct. til 47 pct (fig. 1) siden seneste undersøgelse i februar 2021. Der er tale om en ganske betragtelig stigning på hele 10 procentpoint, som nok skal finde sin væsentligste forklaring i, at februar 2021-undersøgelsen blev gennemført under en nedlukningsperiode. Fra tidligere undersøgelser har vi kunnet konstatere, at trivslen har ligget lavere under de mere omfattende samfundsnedlukninger, hvor arbejdspladser, skoler mm. har været lukket.

Indflydelse i arbejdet gør forskellen

Det synes især at være oplevelsen af øget indflydelse og beslutningskompetence i arbejdet, der har betydning for den øgede trivsel. Dels er det blandt disse to forhold i arbejdet, at der opleves den største stigning fra februar 2021 til december 2021 (fig. 2). Dels er det blandt disse forhold, at der kan udledes den største sammenhæng med trivsel (fig. 3)

Denne sammenhæng understøttes også af ny dansk arbejdsmiljøforskning, der netop udpeger indflydelse i arbejdet som helt afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Distancearbejde er blevet en del af hverdagen for de fleste

Arbejde fra alle mulige andre steder end kontoret er blevet hverdagskost for rigtigt mange mennesker under corona-pandemien. Nedlukningsperioderne har gjort, at såvel virksomheder og ansatte har gjort sig en masse erfaringer med at arbejde hjemmefra, fra sommerhuset eller et helt tredje sted.  

Lige nu kan vi konstatere, at 72 pct. giver udtryk for, at de arbejder fra dag om ugen. 25 pct. af arbejdstiden fra distancen foregår andre steder end ved en fast arbejdsplads hjemme

Stor spredning i omfanget

Der er dog stor forskel i antallet af hjemmearbejdsdage for de enkelte medarbejdere (fig. 4). For her viser undersøgelsen, at der er en relativt jævn spredning i omfanget af hjemmearbejdet. Mens der således er 22 pct. af medlemmerne, der arbejder hjemme en dag om ugen, er der 18 pct., der arbejder hjemme i fire eller flere dage.

Det synes i høj grad at være jobfunktionen, der er afgørende for, om der arbejdes hjemme, og hvor meget der arbejdes hjemme. En relativ stor andel af assurandører og medlemmer med IT-arbejde arbejder således hjemme mere end fire dage om ugen.

Trivslen falder i takt med omfanget af hjemmearbejde

Diskussionen af erfaringerne fra coronaperioden og fremtidens arbejdsformer har overvejende handlet om muligheden for at arbejde hjemmefra. Argumentet lyder, at hjemmearbejdet øger såvel trivsel og produktivitet til både virksomheders og ansattes store tilfredshed.

Undersøgelsen dokumenterer imidlertid, at der ikke er nogen positiv sammenhæng mellem omfanget af hjemmearbejde og trivsel. Det overordnede billede er, at trivslen falder jævnt i takt med, at der skrues op for mængden af hjemmearbejde (fig.5)

Der er derfor ikke noget selvstændigt trivselsmæssigt argument for udelukkende at skrue op for omfanget af hjemmearbejde. Hjemmearbejde kan være fint, men det må ikke være et mål i sig selv, og det må ikke stå alene.

Svaret ligger i det fleksible arbejdsliv

Vi har i en tidligere undersøgelse foretaget en metodisk afgræsning af medlemmer med ”et fleksibelt arbejde”. Det er de medlemmer, der giver udtryk for, at de i høj grad:

• Har indflydelse på planlægningen af deres arbejde
• Har en fleksibel hverdag
• Kan arbejde hvorfra de vil

Denne ’definition’ af det fleksible arbejde handler om at have indflydelse på, hvorfra det er mest hensigtsmæssigt at arbejde i forhold til den konkrete opgaveløsning og i forhold til ønsket om at have en fleksibel hverdag.

I undersøgelsen falder 40 procent, der inden for disse kriterier. Kendetegnende for dem er, at en markant større andel af gruppen trives i høj grad.

Fleksibilitet snarere end hjemmearbejde

Det er således ikke spørgsmålet om hjemmearbejde eller ej, der er afgørende for, at man har et fleksibelt arbejde. Det er muligheden for at vælge: Det kan altså være muligheden for en hjemmearbejdsdag, men det kan lige så vel være muligheden for at have fleksible arbejdstider på sin fysiske arbejdsplads. Og ikke mindst beslutningskompetence og indflydelse i forhold til opgaveløsning.

Af dem, der oplever at trives i høj grad, har den højeste andel (63 pct.) et fleksibelt arbejde, men de arbejder faktisk ikke hjemme. Slående er det også, at det fald i trivslen, der kan konstateres, når hjemmearbejdet øges i bredt omfang, udlignes mere eller mindre for de medlemmer, der har et fleksibelt arbejde (fig. 6)

Vi har i undersøgelsen set lidt nærmere på, hvad det betyder for trivslen, at man selv har muligheden for at kunne træffe valg i forhold til sit hjemmearbejde. Trivslen er højest blandt medlemmer, der selv kan afgøre/koordinere med deres kolleger, om de arbejder hjemme, sammenlignet med de medlemmer, der skal spørge deres leder om lov. Det gælder i forhold til den generelle planlægning af hjemmearbejde (fig. 7), men i endnu højere grad i forhold til fx at kunne ændre på sine planer fra den ene dag til den anden (fig. 8).