Menu luk

2025+ ­ Megatrends og udfordringer på det finansielle område

Hos Finansforbundet insisterer vi på at se muligheder og løsninger i de udfordringer, som vores medlemmer står over for i deres hverdag. Både som den tager sig ud i dag, men også i fremtiden. Derfor har Finansforbundet sammen med Public Futures taget et blik på de finansielle megatrends.

5. nov 2020
Af Karsten Bøjesen
kba@finansforbundet.dk

Fremtiden – morgendagens nutid – er uforudsigelig. Det blev på dramatisk vis demonstreret i foråret 2020, hvor Danmark fra den ene dag til anden lukkede ned pga. udbruddet af den globale pandemi, COVID-19. 

Ingen kender endnu de fulde konsekvenser af pandemien, men på trods af og uafhængigt af disse konsekvenser, kan der identificeres nogle megatrends omkring os, der vil være med til at forme fremtiden. Og dem er vi nødt til at tage i betragtning, når vi tænker strategisk og langsigtet. De går ikke væk, selvom vi er blevet ramt af en alvorlig global krise. Krisen har måske endda forstærket eller fremskyndet nogle af de samfundsændringer, vi ser ind i. 

Megatrends er langsigtede, strukturelle samfundsudviklinger, som metaforisk kan sammenlignes med gletsjere: store masser i bevægelse, tilsyneladende langsomme, og i hverdagen ofte upåagtede, men efter fem, ti eller femten år har de fundamentalt ændret landskabet.

Man kan ikke undslå sig påvirkning fra megatrends. De kan ikke vælges fra og til, men man kan forberede sig på deres impact og man kan vælge, hvordan man vil møde dem og dermed være med til at forme dem. Finansforbundet ønsker at være en aktør, som tager stilling og som vil søge at påvirke den fremtid, som Finansforbundets medlemmer ser ind, så de kan lykkes i deres arbejdsliv. 

Samlet er der store forandringer i gang på det finansielle område. Der er et transformationspres, og det berører også fremtiden for det finansielle område, de finanssatte og deres forbund.

”You can’t stay anything in the future, but you can become something of the future”
- Alvin Toffler, Fremtidsforsker
  • Udfordringer på 4 niveauer

  • Samfund

    Samfund

    Kravet om ansvarlighed det mest afgørende i 2020erne. Alle aktører vil blive konfronteret med det. ”Hvis du ikke er en del af løsningen, er du en del af problemet”.

    Der er brug for, at finansområdet og Finansforbundet spiller en væsentlig og aktiv rolle omkring sikring af et velfungerende og stabilt finansielt system, som alle har tillid til.

    For Finansforbundet - og andre forbund - handler det i stigende grad om at formulere løsninger på de markante samfundsudviklinger, vi står over for i de kommende år, og ikke kun at kæmpe for snævre interesser.

  • Sektor

    Sektor

    Finanssektoren er i orkanens øje, når det gælder krav og forventninger om at tage ansvar for samfundskontrakt og bæredygtighed. Samtidig er finanssektoren selv udsat for stærke transformative udviklinger fra teknologi og markedsudvikling.

    ”Hvad er den finansielle forretning om 5-6 år?”, bliver et åbent og helt afgørende spørgsmål. Det skal nødvendigvis besvares gennem markedet og i samspil med kunderne om, hvad det er, der skaber værdi.

    En risiko er, at beskæftigelsen i sektoren vil være faldende, og sektoren bliver mindre veldefineret og mindre homogen. Det vil rejse også udfordringer for Finansforbundet, og det vil kræve omstilling at matche og favne sektorens udvikling.

  • Arbejdsplads

    Arbejdsplads

    Den finansielle arbejdsplads transformeres i de kommende år og er allerede godt i gang. Det gælder alle de transformationer, som sektoren som helhed er udsat for.

    Finansforbundet har som konsekvens af det store transformationspres rettet sit fokus ind på at skabe mulighed for at medlemmerne ”lykkes i arbejdslivet”.

    Den handler om at skabe rammer for arbejdslivet, der harmonerer med moderne menneskers forventninger og behov – ikke omvendt. Det handler om at medlemmerne attraktive, og det handler om at sikre dem et arbejder, der giver mening.

  • Forbund

    Forbund

    Finansforbundet udfordres af udviklingerne på både samfund, sektor og arbejdspladsniveau. Der tegner sig en række centrale spørgsmål, udfordringer og dilemmaer, som må adresseres.

    De eksterne dagsordener vil være præget af spørgsmålet om en ny samfundskontrakt, hvor udfordringen bliver hvordan forbundets position og rolle skal udvikles. Det handler især om bæredygtighed, klima, ulighed og sundhed. Og om sektorens ansvar og regulering.

    Dertil kommer en række vigtige interne udfordringer og spørgsmål. Hvad forbinder fremtidens finansielle medarbejder i lyset af de mange nye forretningsmodeller? Hvem er fremtidens medlemmer i lyset af de mange nye faggrupper, medarbejderprofiler og medarbejdersammensætninger?

11 megatrends som kan ændre verden

I rapporten er der identificeret 11 megatrends, som vil præge verden de kommende år, som Finansforbundet og andre aktører på det finansielle område skal forholde sig til:

  1. Sundhed overalt
  2. Globaliseringen i ujævnt terræn
  3. Polarisering, fællesskab og samfundskontrakt
  4. Verdensøkonomiens tyngdepunkt tipper mod Asien
  5. Kloden er vores ansvar
  6. Ældresamfundene og det unge kontinent
  7. Hvem er jeg? Hvem er vi?
  8. Digitaliseringen løber hurtigere end fantasien
  9. Humanøkonomien
  10. Make life fit
  11. Værdiskabelsens vildnis

Alle megatrends vil udspille sig i de kommende år. De vil spille sammen og forstærke hinanden. Nogle vil svækkes eller styrkes i samspil med andre, og med COVID-19 har vi set, at isolerede udviklinger kan slå meget hårdt igennem hele samfundet. Nogle megatrends vil have større indflydelse på finansområdet end andre, men tilsammen vil de drive udviklingen for området og forbundet i et komplekst samspil.

 

Download rapport

Om rapporten

Trendrapporten er udarbejdet af Public Futures i samarbejde med Finansforbundet.

Public Futures arbejder med langsigtede analyse- og udviklingsprojekter for ministerier, kommuner, regioner, danske og internationale virksomheder og organisationer.

Arbejdet er ofte baseret på en kombination af vidensindsamling, inspirerende fremtidsstudier og involverende processer.

For yderligere om Public Futures se www.publicfutures.dk

Kontakt

61556236

Karsten Bøjesen

Seniorkonsulent

kba@finansforbundet.dk