Stram reglerne til gavn for de økonomisk sårbare
Kviklån er lån med en kort frist for tilbagebetaling. Det er relativt nemt at optage, men bliver ofte et dyrt bekendtskab for låntageren. Alligevel er låntypen i hastig vækst, og i praksis er kviklånsfirmaerne bedre beskyttet end forbrugerne. Det kalder på en strammere regulering.
-
Finansforbundet foreslår
-
Kundens ret til rådgivning
-
Tydeligt tilbagebetalingsbeløb
Tydeligt tilbagebetalingsbeløb
Et begreb som ÅOP kan være forvirrende, og ofte står det skrevet med småt i ansøgningsprocessen. Låntagerne bør have krav på at se det fulde tilbagebetalingsbeløb (med store typer) i kroner og øre på informationsmateriale og på et selvstændigt skærmbillede, så det er umuligt at overse lånets reelle pris.
-
Særlige forhold ved stor gæld
Særlige forhold ved stor gæld
Personer med stor gæld, som er registreret i RKI eller lignende bør ikke have mulighed for at optage kviklån. Der bør desuden oprettes et gældsregister, hvor långivere deler gældsoplysninger, så ansøgeres samlede antal forbrugslån indgår i kreditvurderingen. Kravene bør også gælde udbydere af kassekreditter og forbrugslån tilknyttet kreditkort. Norge har indført et gældsregister i 2019.
-
Loft over omkostninger
Loft over omkostninger
Tilbagebetalingen må aldrig overstige det dobbelte af lånets størrelse på kortfristede lån. En forbruger med et lån på 2000 kr. skal højest betale 4000 kr. tilbage. Det gælder i Sverige og UK. Et omkostningsloft sikrer også, at man ikke kan “snyde” med gebyrer, hvilket er en mulighed, hvis man alene fokuserer på et renteloft.
-
Restriktioner eller forbud mod kviklånsreklamer
-
Fælles europæiske regler om kviklån
Fælles europæiske regler om kviklån
EU-landene har vidt forskellige lovgivninger, men en ensretning vil gøre det sværere for udlånsfirmaerne at shoppe rundt og udnytte svage reguleringer. Desuden er det ofte svært at finde svar på, hvor kviklånsfirmaer er baseret, hvilken type virksomhed, der er tale om, og i sidste ende hvordan forbrugerne er beskyttet. Mange af firmaerne er nemlig internetbaserede. EU bør udarbejde et mærke for udbydere af finansielle tjenester, som angiver, hvilken lovgivning forbrugerne er beskyttet af.
I 2010 oprettede danske forbrugere 20.384 kviklån med et samlet udlånsbeløb på 37 millioner kroner. I 2018 var antallet vokset til 357.000, og alene fra 2016 til 2018 skete en fordobling.
Kviklån drager de unge
De typiske kviklåntagere er unge mellem 20 og 29 år – de udgør 43 procent. Over 40 procent af kviklåntagerne har efterfølgende fortrudt lånet, og to ud af tre låntagere har ikke spurgt i banken.
En undersøgelse fra Norstat viser desuden, at hver tredje med et kviklån oplever, at lånet giver dem økonomiske problemer. Samme undersøgelse viser, at otte ud af ti er helt eller delvist enige i, at der er behov for regulering. Selvom antallet af RKI-registrerede unge mellem 18 og 30 år er faldet med 9,4 procent fra 2017 til 2020, viser tallene, at dem, der er tilbage, skylder flere penge til flere kreditorer. 45.796 unge under 30 år er registeret som dårlige betalere i RKI pr. 1. januar 2020. Fra 2017 til 2020 er det gennemsnitlige beløb, de unge mellem 18 og 30 år skylder, steget fra 27.016 kroner til 31.199 kroner.
Vi bør regulere kviklånsområdet yderligere
Finansforbundet ser med tilfredshed på, at området allerede er blevet strammet fra politisk hold.
Reguleringen kan dog blive endnu bedre, da stadigt flere havner i økonomisk uføre på grund af kviklån og lignende forbrugslån. Med fordel kan der skeles til udlandet, som har flere gode erfaringer.
