Menu luk

Stop chikanen – start med at få talt om problemer og grænser

Debatten om seksuel chikane raser, og jeg tror, at vi alle væmmes ved de tilfælde af groft magtmisbrug, der kommer frem for tiden. Chikane skal stoppes, og et skridt på vejen er at tale åbent om, hvor vores grænser går.

18. sep. 2020
1 min
Af Michael Budolfsen, tidligere næstformand
mb@finansforbundet.dk

Debatten om seksuel chikane raser, og jeg tror, at vi alle væmmes ved de tilfælde af groft magtmisbrug, der kommer frem for tiden. Chikane skal stoppes, og et skridt på vejen er at tale åbent om, hvor vores grænser går.

Seksuel chikane og magtmisbrug er deciderede overgreb og skal behandles som sådan. Lad mig slå helt fast: Det skal der uden for enhver tvivl slås hårdt ned på.

Men debatten har også mere gråmelerede nuancer, hvor det også handler om, hvordan modtageren opfatter en kommunikation eller adfærd, som afsenderen måske/måske ikke har indtænkt i en seksuel kontekst. En berøring, en kommentar, en joke eller hvad det nu kunne være, kan være afsendt med de bedste intentioner. Det betyder ikke, at det ikke kan opfattes som grænseoverskridende adfærd, og det er vi nødt til at tale om.

Da #metoo-debatten rasede i 2018, undersøgte Finansforbundet situationen omkring uønsket seksuel opmærksomhed i finanssektoren. Resultaterne var interessante.

For mange kvinder gennem deres år på arbejdsmarkedet har haft ubehagelige oplevelser. I finanssektoren er det 14% af kvinderne, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i deres arbejdsliv mod 4% af mændene.  

Det lader dog til at gå den rette vej. Ser man på de seneste tre år, er det 2 %, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed - og kønsbalancen er her faktisk meget tæt på ligelig.

Uanset køn gælder det, at chikane er helt og aldeles uacceptabelt, og derfor er det også et tal, der skal og kan komme endnu længere ned.

Det virker at sige fra. I 76% af tilfældene stopper den uønskede seksuelle opmærksomhed, når man gør opmærksom på det. Det er ikke altid nemt – og specielt mænd kan faktisk have sværere ved at gøre opmærksom på adfærd, der virker ubehageligt for dem.

Men hvordan undgår man, at en god intention opleves som en fornærmelse? Hvordan får man sagt, at man rent faktisk oplever det som grænseoverskridende, uden at få prædikatet nærtagende eller sippet? Og hvordan får vi udryddet tilfældene, hvor en magtrelation helt uacceptabelt udnyttes?

Problemet har mange nuancer. Dem skal vi have sat ord på, og vi skal have en kultur, hvor man kan sige fra.

Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har i fællesskab lavet ’8 gode råd til forebyggelse af seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed i finanssektoren’.

De finansansatte siger helt entydigt, at de stadig ønsker en tone på arbejdspladsen, som ikke er en spændetrøje.  Vi skal have et godt og levende fællesskab samtidig med, at vi sætter hårdt ind mod chikane. Det kan og skal vi gøre sammen. Det her er ikke en kamp mellem kønnene. Det er en kamp for vores fællesskab på arbejdspladsen.