De står klar, når inflationen går amok eller gaspriserne stiger: Mød tre af Danmarks mest medievante økonomer

Telefonerne ringer ofte hos bankøkonomer, når inflationen går amok, gaspriserne stiger, hussalget går ned eller når politikerne finder på nye ting, der enten koster penge eller giver skattelettelser.

Nogle af dem, der ofte tager telefonen, er økonomer i Danske Bank, Arbejdernes Landsbank og Sydbank. En stor del af deres hverdag handler om at stå til rådighed for mediernes mange spørgsmål til dansk og international økonomi, men hvordan er det at gå fra store analyser og tunge rapporter om økonomi til at få stukket en mikrofon i hovedet og på 15-20 sekunder kunne forklare det seneste nye tal, der påvirker danskernes hverdag?

Tre af de mest medievante fortæller her om deres hverdag og optrædener i medierne. Om deres forberedelse, erfaringer, do’s and don’ts og hvordan man koger al sin viden ned til korte budskaber, som læsere, seere og lyttere uden økonombaggrund kan forstå og bruge til noget.

Louise Aggerstrøm

Forbrugerøkonom i Danske Bank med fokus på, hvordan begivenheder påvirker danskernes privatøkonomi og forbrug.

Hvorfor stiller du op i medierne?

"Jeg går meget op i, hvordan jeg kan destillere komplicerede ting, så folk forstår det. Økonomi er ikke bare spændende, der er også vigtigt at folk – især i en usikker tid – forstår, hvad de skal bekymre sig om, og hvad de ikke skal. Hvis folk ikke forstår, hvad der sker og hvorfor det sker, er det også langt sværere for dem at reagere hensigtsmæssigt. Derfor tager jeg mit publikum, og hvor de er, meget alvorligt, frem for at fokusere på, hvad andre økonomer tænker om min optræden. Vil man have nogen, der klapper én på hovedet og siger, at man er klog, kan man spørge sin mor."

Hvad synes du om det?

"Jeg kan godt lide det. Det tvinger mig til at forstå og formidle ting, ofte under tidspres. Jeg føler mig generelt ret tryg i det – både fordi jeg har gjort det meget, fordi der er god opbakning fra banken til at jeg gør det, og så det hjælper også, at det meget er de samme journalister, jeg taler med. De er ikke ude på at fange mig på det forkerte ben, og det er en fordel ved at være bankøkonom frem for politiker: Vi har alle en interesse i, at læseren bliver klogere og oplyst. Når man ser, hvordan folk behandles på sociale medier, kan man godt blive bekymret, men det jeg ikke oplevet særlig meget af. På den måde er økonomi måske ikke det, der får folks pis mest i kog, selvom det nu også hænder."

Hvor meget fylder mediedeltagelse i din dagligdag?

"Forholdsvis meget, men det svinger. Nogle gange er der ild i verden og samfundsøkonomien. De sidste tre år har meget handlet om corona, og lige da vi troede, det var overstået, invaderede Rusland Ukraine og inflation steg voldsom. De dage, hvor jeg ved, at der sker en masse, som jeg forventes at kommentere på, forsøger jeg – med varierende held, at blokere min kalender, for der er altid nogen, der ringer. Jeg beskæftiger mig meget med ”ting der rammer danskerne”, og har man først besluttet sig for at være tilgængelig og tage telefonen, så kan det fylde meget, selv om jeg har mange andre arbejdsopgaver, der ikke har noget med pressen at gøre."

Er der nogle ligheder mellem dit ”rigtige job” og det at deltage i medierne?

"Vi sidder i researchafdelingen, hvor vi skal hjælpe både internt i banken og bankens store kunder med at forstå, hvad der sker i verden, hvad enten det er i makroøkonomien eller på de finansielle markeder – så jeg skal som økonom holde mig meget opdateret på begivenheder og udviklinger og ”hvad ved vi i dag, som vi ikke vidste i går?”. Det er i virkeligheden en meget nyhedsagtig tilgang, og det passer også godt til den måde, mange journalister arbejder på."

Hvad er dine vigtigste erfaringer fra at stille op?

"At have gjort det hundredvis af gange gør det ufattelig meget nemmere. Man bliver ikke nervøs og vænner sig til at udtrykke sig i klare formuleringer, ved hvor faldgruberne er, og hvor langt man kan gå. Man kender sit publikum meget bedre, og ved typisk hvad historien er, og hvad læseren har brug for at vide. Der, hvor jeg især er opmærksom, er, hvis det bliver politisk – eksempelvis en ny pensionsaftale eller finansloven. Der er jeg meget opmærksom på at være så neutral som muligt. Min rolle er ikke at være dommer over, om et tiltag er godt eller ej, men at forklare, hvad det betyder, og hvordan den enkelte skal forholde sig til det."

Jeppe Juul Borre

Cheføkonom og afdelingsleder i Arbejdernes Landsbank med fokus på tendenser og udvikling i dansk og international økonomi.

Hvor meget fylder mediedeltagelse i din dagligdag?

"Det er svært at sige, men en hel del. I vores afdeling bruger vi meget energi på pressen, men vi laver også analyser om nøgletal, renter, ledighed, beskæftigelse og andre ting, som påvirker banken og bankens kunder og som vi bruger til intern vidensdeling. På den måde bruger vi meget af den samme indsigt på forskellig vis."

Hvordan forbereder du dig?

"Jeg er godt forberedt, da en stor del af forberedelsen jo ligger iboende i det daglige arbejde og analyse af økonomien. Man skal være grundigt inde i de ting, man udtaler sig om, og forberedelsestiden lige op til et interview kommer an på emne og område og hvor opdateret jeg er på det nyeste. Ofte bliver jeg ringet op om et emne og tager snak med det samme ud fra den implicitte forberedelse, som i forvejen ligger i vores arbejde. Hvis der er en helt ny finanslov, så kræver det et længere aftræk, fordi der er mere nyt og kræver længere tid at sætte sig ind i det."

Hvad synes du om at være i medierne?

"Jeg synes, det er enormt interessant at være med til at udlægge teksten om, hvad der sker, og jeg kan godt lide formidlingsdelen. Det ligger meget på mig som person: at gøre komplekse ting forståelig. Jeg har undervist på universitetet, og jeg kan godt lide at give folk noget. Det øger informationsniveauet, fordi vi har en masse tal og analyser, som vi prøver at koge det ned, så endnu flere danskere får noget ud af tallene. Det synes jeg er et væsentlig parameter: At vi kommer bredt ud."

Hvilke erfaringer har du gjort dig ved at være ”på” i medierne?

"Flere ting. Den ene er, at det er vigtigt at droppe mellemregninger og forbehold og bare ”give svaret”. Man skal tænke på publikum, og det nytter ikke at køre en masse ind over, for hvis du har en masse forbehold, så mister du modtageren. Man skal hurtigt frem til konklusionen. Det andet er at tænke over, hvilken platform, man udtaler sig til, for der er kæmpe forskel på at have 15 sekunder på tv eller skrive en klumme med bedre mulighed for at give baggrund."

Hvordan er det at have en økonom-faglighed og så indgå på de præmisser, som præger nyhedsmedier, hvor det ofte skal gå hurtigt og være skarpe citater?

"Økonomi er heller ikke en eksakt videnskab. Når vi laver en økonomisk prognose, så er det ”det bedste bud” på nuværende tidspunkt og ikke dér, hvor vi nødvendigvis lander. Jeg har en aversion om italesættelsen af ”at spå om fremtiden”, for deri ligger implicit, at man ved, hvordan fremtiden udarter sig. Det gør vi ikke med en prognose, men det kan godt fremstå sådan. Når det er sagt, så vil og skal vi naturligvis til enhver tid stå på mål for prognosen - med den åbenhed om, at virkeligheden nogle gange udarter sig anderledes."

Hvad er bagsiden af medaljen ved at stå frem?

"Når man stikker næsen frem, skal man være klar til at møde modstand. Både fra økonomer og ikke-økonomer. Der er forskellige holdninger og konklusioner, og der skal være plads til forskellighed. Man skal turde gå frem og komme med en holdning om og en forventning til tingene, som måske ikke holder stik. Det giver mig absolut ikke ondt i maven, men hvis man fik ondt i maven over at være med på de vilkår og lægge forbehold fra sig, så er jeg ikke sikker på, at man skal stille op."

Søren Kristensen

Cheføkonom i Sydbank med fokus på dansk og international økonomi, herunder boligmarkedet, arbejdsmarkedet, privatforbruget og det offentliges økonomi.

Hvordan var din første medieoptræden?

"Jeg kan ikke huske den første, men jeg kan huske den første på tv. Jeg skulle tale om konjunkturbarometer, og jeg skulle ’på’ 10 minutter før tallene kom og tale om noget generelt. Jeg havde nærmest ikke sovet, fordi jeg havde forberedt mig så godt. TV 2 lavede det om og sagde, de først ville have mig på 5 minutter efter, tallene kom. Så skulle jeg i sidste øjeblik forberede mig ekstra, og det var mildest talt stressende."

Hvor meget fylder mediedeltagelse i din dagligdag?

"Det svinger rigtig meget, men mit udgangspunkt er, at jeg allokerer en tredjedel af min tid til det. Det er en ret vigtig del af mit job, men det, som journalister vil vide, er ofte sammenfaldende med det, som vores kunder skal vide. På den måde er det svært at skille tiden ad, men det kan bruges begge steder, det er et krav at følge med hele tiden og holde sig opdateret."

Hvad synes du overordnet om at stå frem i medierne?

"Det er en fed udfordring, som samtidigt giver en masse dilemmaer og overvejelser. Du skal tage noget meget fagligt økonomi og kommunikere det til en bred vifte. Men du skal også synes, at det er sjovt, fordi det fylder relativt meget og er ret krævende i forhold til at tage noget meget fagligt, du nemt kunne kommunikere til fagfæller og destillere det, så det kan bruges mediemæssigt til ikke-fagfolk. Den udfordring er fin: Det skal det være relevant for og forstås af mange."

Det går ofte hurtigt i nyhedsmedierne, og det er begrænset med plads. Hvad er det sværeste ved at formidle økonomi under de vilkår?

"Det er en rigtig svær balance mellem mange ting. Du arbejder med at finde ud af, hvordan man gør, men du skal også leve med, at komplekse ting bliver relativt unuanceret, fordi det ofte bliver sat på spidsen. Især i tv. Journalister hilser sjældent nuancer velkommen, så dem må man selv presse ind. Jeg læser tit artikler, hvor jeg fremstilles som uenig med en anden, men hvor vi nok er ret enige. Det er blot formidlet på en anden måde. Det skal du leve med. Du skal også være klar på, at det kan give noget kritik, når du stiller dig frem, men det vænner man sig til. I starten bruger du mange kræfter på det, men det er hurtigt glemt."

Hvilke overvejelser har du i forhold til. hvad, du stiller op til?

"Min grundlæggende præmis er, at jeg skal vide noget om emnet, jeg skal kunne bidrage med noget, og det skal være inden for de områder, vi beskæftiger os med. Vi har eksempelvis talt meget om gaslagre det seneste år, selv om vi ikke ved så meget om gaslagre, men fordi det har haft stor betydning for økonomien, stiller vi op og fortæller, hvilken påvirkning vi mener det har på økonomien. Det kan også være, at en amerikansk bank, man aldrig har hørt om, går konkurs og skaber bankuro, og så må vi bruge tid på det, fordi det får ekstrem stor indflydelse på andre ting."