Menu luk

Liselotte har tatoveringer og undercut: ”Jeg er færdig med at skjule, hvem jeg er”

En stresssygemelding satte gang i en forandring hos Liselotte Saxkjær Hausgaard. Hun føler sig nu mere tro mod sig selv, når hun går på arbejde med farverige tatoveringer og håret klippet i en undercut-frisure.

20. mar. 2023
5 min
Tidligere i sit arbejdsliv har Liselotte Saxkjær Hausgaard været meget bevidst om kun at få lavet tatoveringer, hun kunne skjule, når hun gik på arbejde. Sådan har hun det ikke længere. Foto: Claus Fisker

”Det er rart at være tro mod sig selv og ikke være klædt ud på arbejde.”

Ordene er Liselotte Saxkjær Hausgaards. Den 56-årige agile coach hos Bankdata toner frem på skærmen i Teams med sit lange lyse hår hængende løst. Det er kun hvis man kigger rigtig godt efter, at man kan se, at håret i siderne er klippet helt kort i en såkaldt undercut-frisure.
Hun er gået med til at tage en snak om, hvordan det er at se anderledes ud end mange af kollegerne i den finansielle sektor.

”Da jeg som 24-årig kom ind i branchen og arbejdede i en bank prøvede jeg at tage pumps, nylonstrømper og plisseret nederdel på, som man gjorde dengang, når man skulle se pæn ud. Men jeg følte det som om, at jeg havde taget min mors tøj på,” fortæller hun.

”Hvis folk ikke kan tage mig seriøst på grund af mit hår, så kan jeg heller ikke tage dem seriøst."
- Liselotte Saxkjær Hausgaard, agil coach hos Bankdata

Stresssygemelding gjorde udslaget

Siden er der sket lidt med Liselotte Saxkjær Hausgaards udseende.
Hun gik i 2014 ned med stress. Og det fik hende til at gå til en tatovør. Hun havde i forvejen en lille, diskret fe tatoveret på det ene skulderblad, men denne gang var det anderledes. Tatoveringen skulle være en påmindelse til hende selv, og derfor skulle den være synlig.

”Det var i stedet for at binde en snor om fingeren. Jeg fik lavet en blonde rundt om håndleddet, hvor der står ’lev nu’. Den skal minde mig om, at alt hvad man går og bekymrer sig om, det kan ikke nytte noget, for man kan ikke ændre det alligevel. Det vigtigste er at være til stede der, hvor du er lige nu,” forklarer hun.

Tidligere i sit arbejdsliv har Liselotte Saxkjær Hausgaard været meget bevidst om kun at få lavet tatoveringer, hun kunne skjule, når hun gik på arbejde.

”Det var med vilje, jeg fik den lavet, så jeg selv kunne se den, og så var jeg ligeglad med, at andre også kunne se den. Nu er jeg færdig med at skjule, hvem jeg er,” siger hun.

Blå bog: Liselotte Saxkjær Hausgaard

  • Født 1966
  • Uddannet EDB-assistent fra Skive EDB-skole
  • 1990-1991: Programmør hos Sydbank
  • 1991-: Ansat i forskellige stillinger hos Bankdata og arbejder i dag som Agil Coach

Fra diskret tatovering til tusser op og ned ad armene

Den ene tatovering tog den anden, og nu er hun ”tusset op og ned ad armene”, som hun selv beskriver det.

Hun hiver op i de lange ærmer på sin sorte sweater og viser de mange farverige streger frem. På spørgsmålet om, hvor mange hun har, lyder svaret ”10 eller 11”. Hun tæller efter og konstaterer, at der er 12.

Liselotte Saxkjær Hausgaard peger på den seneste, hun har fået lavet. Den forestiller en mørk fe og er en kontrast til den uskyldige fe på skulderen. Og så repræsenterer den samtidig det band, som hun har spillet og sunget sammen med de seneste ni år. De hedder ’Fairy’s Tail’, og derfor har den mørke fe på hendes arm en hale.

Undercutten kom til under en af corona-nedlukningerne, hvor hun fik lyst til, at der skulle ske noget med hendes hår.

Det bekymrer hende ikke, om hendes udseende kan påvirke andres opfattelse af hende.

”Hvis folk ikke kan tage mig seriøst på grund af mit hår, så kan jeg heller ikke tage dem seriøst. Folk ser ud på så mange måder, ikke mindst inden for it, så hvis du er pæn, ren og ordentlig i tøjet så herregud, så vil ingen studse over, at du har undercut,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Chefanalytiker: Jeg når folk meget bedre, når jeg giver noget af mig selv

Liselotte Saxkjær Hausgaard har ingen problemer med at møde på arbejde i en t-shirt, men hun benytter sig ofte også af en jakke til at tone lidt ned for de mange tatoveringer på armene. Foto: Claus Fisker

Kvinder bliver dømt hårdere end mænd

Liselotte Saxkjær Hausgaard går dog op i altid at være pænt klædt på og peger på, at der ligger en skævhed i, hvordan man som kvinde kan blive dømt mere på sit udseende end mandlige kolleger.

”Kvinder bliver bare dømt meget hårdere på deres udseende end mænd. Vi har masser af mandlige programmører, der går rundt i forvaskede band-t-shirts. Jeg har skuffen fuld af band-t-shirts, men jeg bruger dem ikke på arbejdet.”

Hun har dog ingen problemer med at møde op med en almindelig t-shirt og bare arme om sommeren, men skal hun have møder med folk, der ikke kender hende, tager hun nogle gange en jakke eller en langærmet bluse på.

”Der skal det ikke være mine tatoveringer, der fylder. De skal lige møde mig først og ikke mine farverige arme. Det gør jeg ret bevidst. Jeg kan tone det ned eller op, forklarer hun.

En rummelig sektor

I Liselotte Saxkjær Hausgaards optik er den finansielle sektor rummelig over for de forskelligheder, der kan være mellem kolleger.

”De mennesker, der bevæger sig i sektoren, er rimelig nuancerede, og der er en tendens til at veluddannede og intelligente mennesker er mere rummelige end andre. Jeg har i hvert fald oplevet stor rummelighed på mit arbejde,” siger hun og fortæller, at det hører til sjældenhederne, at nogen har kommenteret på hendes udseende.

En enkelt gang er hun blevet mødt af en leder, der spurgte, om hun selv fandt sit lange, lyse hår passende.

”Det kan åbenbart i sig selv være en lille smule kontroversielt at have langt, lyst hår, når man er i 50’erne. Det kan godt provokere mig lidt. Der er så meget kontrol omkring kvinders udseende og kroppe. Jeg bliver venligt smilende og er så ellers fuldkommen ligeglad. Jeg kan simpelthen ikke tage mig af det,” siger hun.

Men Liselotte Saxkjær Hausgaard er også optimistisk, når det kommer til, hvordan vi fremover vil omgås hinanden på arbejdspladserne.

”De unge er generelt lidt mere woke. Og det mener jeg positivt. I min afdeling er der flere unge mennesker, og de har en helt anden respekt omkring det, at folk skal have lov at være dem, de er. Det tyder godt for fremtiden,” konkluderer hun.

Seneste nyt