Her er 3 ting, der udfordrer børn og unges forhold til penge

Budgetter, lån og svindel.

Det er nogle af de begreber, som eleverne i 600 skoleklasser over hele landet bliver klogere på, når de i løbet af ugen får besøg af en bankansat, som gæsteunderviser dem i finansiel forståelse.

Den årlige Pengeuge er i gang, og den er vigtig, fremhæver Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank, som har et par hundrede medarbejdere ude i klasserne på 7.-9. klassetrin.

”Pengeuge giver eleverne mulighed for at øve sig på nogle af de økonomiske beslutninger, de skal træffe, når de bliver ældre,” siger hun.  

Anne Juel Jørgensen er børne- og ungechef i Danske Bank og aktuel med bogen ’Giv dit barn gode pengevaner’. Foto: Danske Bank 

Gode pengevaner handler om at kunne leve det liv, man gerne vil leve – og spare op til sine drømme. Men de gode vaner er ikke nødvendigvis noget, man får med hjemmefra: 

”Forældre er rollemodeller for børns pengevaner. Men mange glemmer at tage snakken om penge i en travl hverdag, hvor de naturlige læringssituationer er forsvundet i takt med, at betalinger og andre transaktioner foregår automatisk eller online,” siger Anne Juel Jørgensen.

Hun peger på tre ting, som udfordrer børn og unges forhold til penge:

1. Digitale penge er (for) nemme at bruge. Dengang vi brugte kontanter, lærte vi meget konkret, at der blev færre penge, når vi brugte dem. I dag er sedler er afløst af swipes – og lyden af et swipe er det samme, uanset beløbsstørrelsen. Digitale penge er nemme at bruge, men abstrakte at forstå. Mange børn og unge mangler en grundlæggende fornemmelse for, hvor penge kommer fra - og at de kun kan bruges én gang.

Digitale penge er også nemme at bruge online i spil, shopping mv., hvor alt er designet til, at vi bliver begejstrede og har det sjovt – og heller ikke bemærker, at vi bruger penge. Børn bliver tidligt vant til at have et forbrug med mikrotransaktioner f.eks. i spil på mobilen. Der er masser af fristelser og opfordringer til at købe mere på de platforme, hvor børn og unge færdes – ofte uden voksne til at forklare dem, hvilke mekanismer, der er på spil.

2. Kriminelle går efter børn og unge. Svindlere ligger på lur i onlinespil, hvor man risikerer at blive snydt og franarret sine værdier. Det vrimler med gode tilbud på køb og salg af skins, våben og andre spillegadgets, men nogle af tilbuddene er fælder, som digitale svindlere står bag.

Pengeuge har oprustet undervisningen, så den også handler om risikoen for at blive brugt som muldyr. Særligt unge er udsat for at blive brugt af kriminelle, som vil hvidvaske penge. Mange unge er ikke klar over, at det er ulovligt og strafbart at stille sin konto til rådighed for andres penge. De risikerer derfor at blive muldyr, selv om de tror, at de bare gør en god gerning for andre.

3. Det er dyrt at være ung og følge med. Sociale medier, film osv. skaber et gruppepres for at have alt det, som andre har. Mange børn får tidligt dyre vaner. Smartphones og computere er nødvendigt udstyr for de fleste, men det er vigtigt at lære, at ”selvfølgeligheder” også koster penge.

Det er også i indkøbssituationer, at det er helt oplagt at tage pengesnakken med børnene.

Mange børn og unge hænger ud på cafeer og i indkøbscentre – ligesom deres forældre.

Når familien holder fri sammen, vil mange forældre hellere sige ja end at tage en konflikt om penge, hvis børnene plager om noget.

”Det redder måske hyggen, men ikke nødvendigvis de gode pengevaner,” pointerer Anne Juel Jørgensen.

Hun har netop har udgivet bogen ’Giv dit barn gode pengevaner’ med konkrete redskaber til at klæde forældre på til at lære deres børn i alderen 3-12 år at blive økonomisk ansvarlige.