Menu luk

Bag om OK-forhandlingen: ”Jeg har altid gennemtænkt 4-5 scenarier"

I nogle tilfælde er det en fordel at begynde overenskomstforhandlinger med noget andet end løn. Sådan var det ikke denne gang. Finansforbundets formand Kent Petersen fortæller om hårde og i dobbelt forstand kontante forhandlinger.

6. mar. 2023
3 min

Da parterne ved første OK-møde hilste pænt på hinanden og sat sig til rette ved hver sin side af langbordet, der var godt fyldt op med koffein- og sukkerholdige drikkevarer, var formand Kent Petersen tunet helt ind på den proces, der lå foran han.

”Jeg har altid gennemtænkt fire-fem scenarier, før vi første gang sætter os til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne. Hvad skal mit modtræk og svar være, hvis deres udspil er sådan eller sådan. Det har vi gennemgået nøje”.

Kent Petersen kunne efter knap tyve timers afsluttende forhandling tage sig en god lur i dagstimerne i onsdags med følelsen af at have opnået det bedst mulige resultat for 41.000 medlemmer fordelt på 120 virksomheder i den finansielle sektor.

Det, der på forhånd var udråbt til historisk svære forhandlinger, var faldet på plads.

”Måske afspejler forløbet længde ikke helt, hvor kompliceret det her faktisk var at få til at falde på plads. Men man skal tænke på, at forhandlingerne reelt begyndte med arbejdsgrupper for flere måneder siden. Så der har været en lang indflyvning og et langt forarbejde”.

Penge, flere penge

Forarbejdet afdækkede også, at der ikke var nogen tvivl om, hvad der skulle øverst blandt kravene.

”Mere i løn. Det var det, vores bagland klart signalerede. Det er det, medlemmerne har sat øverst,” siger Kent Petersen.

Han og hans team af forhandlere – de to næstformænd og chefforhandlerne - havde derfor på forhånd lagt taktik i forhold til at gå lige til stålet og dreje forhandlingerne ind på lønspørgsmålet.

Allerførst var der dog en kort samtale om regeringens afskaffelse af store bededag:

”Vi talte om det indledningsvist og konstaterede hurtigt, at det ikke var noget, vi skulle tale om i denne forbindelse. I 2024, når store bededag er afskaffet, vil vi selvfølgelig holde øje med, at lønnen reguleres efter det. Det var godt for begge parter, at vi ikke opholdt os i længere tid ved den diskussion”, vurderer formanden.

Konfliktvarsel

Men derefter gik det noget mere trægt. Og på selve partsforhandlingernes tredje dag, en time og tre kvarter inde i mødet, brød forhandlingerne sammen og første konfliktvarsel blev afgivet.

”Nogle gange er det en fordel at begynde et andet sted end økonomi, eller gå lidt til og fra løntemaet og skifte med andre temaer, hvis man skal undgå, at det går i hårdknude. Men denne gang var økonomien det helt primære, som vi ville have på plads først”, siger formanden.

Han konstaterer, at en stigning på 0,1 procent i lønnen betyder en merudgift på 25 millioner kr. for arbejdsgiversiden.

”Så det er jo ikke så mærkeligt, at de forsøger at trække den anden vej og har stærke interesser i det. Derfor skal vores argumenter også være på plads.”  

I første omgang var argumenterne altså ikke nok til at nå til enighed:

”Vi var så langt fra hinanden, at det ikke var muligt på den baggrund at få et resultat, vi kunne acceptere”, siger Kent Petersen, der har været formand for Finansforbundet siden 2009.

Lettere forhandlinger

Da parterne mødtes igen, efter en tur i Forligsinstitutionen, var der sket et gennembrudsforlig på industriområdet. Det var med til at lette forhandlingerne:

”Det gav os noget konkret, som vi vidste, vi ville blive målt op mod. Det var en fordel for begge parter”, siger formanden.

Forhandlingerne bevægede sig rykvis fremad, før der onsdag morgen kunne gives håndtryk på både lønstigning og diverse andre forbedringer. 

”Overordnet er jeg rigtig godt tilfreds. Jeg synes, vi er lykkedes godt med aftalen og har fået en god overenskomst forhandlet hjem”.

”Måske afspejler forløbet længde ikke helt, hvor kompliceret det her faktisk var at få til at falde på plads."
- Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Seneste nyt