TV-læge: Vi må ikke køre unge i sænk på deres første job

”Det er helt enormt vigtigt, at unge mennesker har en god oplevelse første gang, de møder arbejdsmarkedet.”

Sådan lyder det fra tv-læge og vært på podcasten "Lægens bord - Lyt til din krop" på DR, Peter Qvortrup Geisling, der for nyligt har været moderator på en konference om unges mentale trivsel på arbejdspladsen.

Han mener, at det er ekstremt vigtigt at sætte fokus på de unges mentale trivsel.

”Børn og unge er som en kanariefugl i minen, der fortæller, at der er et eller andet galt, siger Peter Qvortrup Geisling og henviser til den nationale sundhedsprofil, der kom for et år siden.

Unge har fået det markant dårligere

Her var den mest påfaldende konklusion i den omfangsrige undersøgelse af mere end 180.000 danskeres helbred, at børn og unge har fået det markant dårligere mentalt.

”Når børn og unge har været på en proces med at sætte ord på det her og ovenikøbet tør sige det, så skal man altså lytte,” siger tv-lægen og slår fast, at det i høj grad også gælder på arbejdspladserne.

”Den ungdom, der skal løfte Afrika ud af mørket, knække hele klimakoden og gøre alt det, vi andre ikke har formået, dem skal man ikke starte med at køre i sænk på deres første job. Det her er en helt enormt vigtig problemstilling,” lyder det fra Peter Qvortrup Geisling.

Unge mistrives på jobbet

Og de unge oplever forskellige former for mental mistrivsel i deres arbejdsliv. Det konkluderer en række forskere fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og Arbejdsmedicin- Universitetsklinik, Regionshospitalet Gødstrup.

I deres kvalitative undersøgelse fandt de, at der var nogle mønstre, der gik igen, i de unges første møde med arbejdsmarkedet.

”De unge vi interviewede, havde alle haft forskellige former for psykisk mistrivsel. Flere af dem fortalte nogle voldsomme historier, som alle startede med et dårligt arbejdsmiljø,” siger Mette Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Hun forklarer, at det kan bunde i mange forskellige arbejdsmiljøproblemer, som også andre generationer på arbejdsmarkedet kender til. Det kan blandt andet være for meget arbejde, for lidt tid, dårlig ledelse eller dårlig introduktion til opgaveløsning.

”De stopper først, når kroppen siger fra”

Det, der overraskede forskerne, var dog de unges reaktion.

”Mange af dem ignorerer deres krops signaler og bliver ved med at arbejde mange timer om dagen. De stopper først, når kroppen siger fra. Altså når kroppen kollapser, eller de besvimer,” forklarer Mette Lykke Nielsen.

Det bunder blandt andet i, at de unge oplever, at den værdi de har som medarbejder hænger tæt sammen med, at den værdi, de har som mennesker.

”Det ikke at trives i arbejdet kan af de unge opleves som en trussel mod ens identitet og selvforståelse som en værdifuld og succesfuld arbejdskraft. Og det kan forklare, at man arbejder solen sort, hvis man bliver truet på ens selvforståelse som en succesfuld medarbejder,” siger Mette Lykke Nielsen.

Arbejdets store betydning for identiteten, et dårligt arbejdsmiljø og det faktum, at mange unge i dag ansættes i midlertidige stillinger og derfor konstant vil vise deres værd er samlet set ”en giftig kombination” for de unge, konkluderer forskerne.

”Det er en særlig orientering mod præstationer i denne generation, som vi blandt andet skal forstå som et resultat af, at de er vokset op i et uddannelsessystem, hvor faglige præstationer og målrettethed er blevet vægtet højt,” siger Mette Lykke Nielsen.

Dygtige ledere skal have hjertet med

Tv-læge Peter Qvortrup Geisling peger på, at de unge derudover har et ekstremt stort fokus på perfektion, der presser dem yderligere. Han er derfor ikke overrasket over, at de unge arbejder til de kollapser.

”De er drevet af frygt for ikke at levere varen,” siger han og peger på, at det er lederens ansvar at sikre, at man på forhånd sørger for at afstemme forventninger med hinanden.

”Det er tit arbejdsgivere fortæller, at de her retten til at lede og fordelen arbejdet, det er også fuldstændig rigtigt, men de har også ledelsespligten til at gøre det på en ansvarlig måde. Skal man være en dygtig leder, skal man have hjertet med og interessere sig for de unge,” siger Peter Qvortrup Geisling.

Hvis man vil klæde de unge bedre på til de første job, er det en god ide at sikre social støtte og mentorordningerne, mener Mette Lykke Nielsen.

”Helt afgørende er god introduktion og en god oplæring. At der er sat tid af til det. At der er tid til at være uerfaren og ny. Tid til ikke at blive kastet ind i en produktions-trummerum og få et kæmpestort ansvar fra starten,” siger hun.

Og så kan kollegerne også gøre meget for at hjælpe de unge på arbejdspladserne.

”Alt det omsorgsarbejde og relationsarbejde mellem kolleger, som betyder rigtig meget, når der er nye på en arbejdsplads, det er tit under pres. Kolleger kan gøre meget, men de er også i en arbejdssituation, hvor de også har meget på deres tallerken, så det er vigtigt at prioritere det oppe fra. Men det er altid vigtigt at være en god kollega, siger Mette Lykke Nielsen.

Også Peter Qvortrup Geisling mener, at kolleger kan gøre en forskel.

"Vi har alle sammen som kolleger et ansvar for hinanden. Det er ikke bare ledelsen, der har et ansvar. Det handler om at mærke, hvordan hinanden har det," fastslår han.