Opkøb af banker sker bedst på jysk

Lige nu er fem banker ved at blive fusioneret ind i større banker. Sådan fortsætter det de næste fem år, hvis man, som Børsen gjorde i januar, spørger bankdirektørerne.

I kølvandet på finanskrisen kom en del sammenlægninger, især i 2011 og 2012, men det er noget andet, vi ser nu, forklarer Jan Kondrup, direktør for Lokale Pengeinstitutter (LOPI), fordi en fusion i dag har mere strategisk karakter og ikke sker af nød på grund af pres på bundlinjen og en dårlig lånebog:

”De sidste ti år er knap ni ud af ti fusioner interne sammenlægninger, hvor to af foreningens medlemmer slår sig sammen. Kun i ét ud af ti tilfælde bliver et mindre pengeinstitut overtaget af en stor bank. Det understreger værdien ved at fastholde den lokale forankring”, forklarer Jan Kondrup.

I 2020 har Sparekassen Kronjylland købt Den lille Bikube, Sparekassen Djursland har købt Langå Sparekasse, mens Sparekassen Vendsyssel overtager Salling Bank. Desuden har Spar Nord købt BankNordiks danske forretning, og Sydbank har købt Alm. Brand Bank. Og Vestjysk Bank overtog Den Jyske Sparekasse.

Digitaliseringen styrer

De 57 danske pengeinstitutter opererer på præcis samme vilkår i et negativt rentemiljø og faldende rentemarginaler kombineret med stigende omkostninger til compliance og it samt aggressive techvirksomheder.

Digitaliseringen er med til at understøtte store forretningsmodeller, siger Finans Danmarks cheføkonom, Niels Arne Dam:

”Digitaliseringen er et generelt forsøg på at høste nogle driftsfordele og blive mere omkostningseffektiv. Det er nemmere at høste de fordele med at komme på plads i forhold til øget regulering og compliance, hvis du har en vis størrelse”, siger han.

Konkurrencen bliver nu skærpet, i takt med at vi begynder at se de store techvirksomheder nærme sig nogle af de funktioner, som de traditionelle pengeinstitutter har haft lidt for sig selv, understreger Niels Arne Dam og tilføjer:

”Hvis de vil konkurrere med os, der allerede er i markedet, skal det være på ens vilkår”.

Vi vil gerne vokse

Det seneste årti har verdens største centralbanker pumpet milliarder ud for at holde renterne nede og økonomien i gang.

Direktør Anders Dam i den Silkeborg-baserede Jyske Bank vil ikke tale om konsolidering, men gerne om de mærkelige økonomiske tider, der med historisk lave renter og en lempelig pengepolitik kører derudad.

”Det er bekymrende, fordi vi ikke kender den langsigtede effekt af de negative renter”.

Siden finanskrisen er Danmarks næststørste bank vokset gennem først opkøb af Fjordbank Mors, leasingaktiviteter af Spar Nord, Spar Lolland og realkreditinstituttet BRF.

”Vi vil gerne vokse, men vi har også fået en størrelse efter sammenlægning med BRF, at de, vi kan købe, er små balancer i forhold til Jyske Banks på over 675 milliarder kroner”, forklarer Anders Dam og tilføjer, at for eksempel Alm. Brand Bank var en balance på 3,5 milliarder kroner.

”Og med den lave aktiekurs og de priser, der gives for pengeinstitutter i øjeblikket, er det bedre for vores aktionærer, at vi køber aktier tilbage”.

Købet af BRF har været en meget stor rationaliseringsøvelse, siger Anders Dam:
”Mens vi var 4.444 medarbejdere, inden vi købte BRF i 2014, er vi syv år efter cirka 1.100 personer færre”.

Samfundsansvar

I Finansforbundet er formand Kent Petersen ikke bekymret ved udsigten til mere konsolidering, men man kan altid diskutere, hvor mange eller få der skal være.

”Jeg hylder princippet om, at vi skal have finansielle virksomheder, der kerer sig om Danmark, fordi samfundssind og samfundsansvar også er at have en finansiel infrastruktur, der understøtter og er til stede i hele landet. Derfor giver det god mening med en balance mellem små pengeinstitutter spredt over landet og de store banker til at gøre det, de er gode til – for eksempel at understøtte bestemte dele af erhvervslivet. Det er vigtigt at fastholde en diversitet blandt finansielle virksomheder”.

Samtidig advarer Kent Petersen mod det store fokus på omkostninger, når der sker sammenlægninger:

”Problemet er o­fte, at man gør det for at effektivisere, altså for at spare omkostninger, men det strategiske sigte skal være bredere og længere. Selvfølgelig fylder omkostningsbesparelser, men der er brug for et mere visionært og holdbart fokus, så man ikke skærer så dybt, at det går ud over evnen til netop at udvikle forretningen og virksomheden”, siger Kent Petersen og peger på, at det er afgørende for at drive en finansiel virksomhed, der er konkurrencedygtig, at der er digitale muskler og medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Hold fast i kulturen

Vi kommer sandsynligvis til at se færre institutter fremadrettet, siger direktøren for Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup, som dog ikke kan sætte tal på:

”Hvis man skal opretholde sin indtægtsside efter en fusion, skal man holde fast i kulturen og ikke fjerne sig fra den lokale tilstedeværelse, for så går kunderne bare et andet sted hen. Der findes således også stordriftsulemper”.

Faktisk har de lokale pengeinstitutter fået tusindvis af nye kunder, og deres samarbejde inden for realkredit, investering, pension, it og meget mere gør, at de hver især har hele produktpaletten og tilsammen har plads på det danske marked, mener Jan Kondrup:

”Det er jo ikke Korsbæk Bank, hvor alle kunder bare skal komme ind ad døren. Vi har vores fællesskaber til eksempelvis at løfte de digitale muligheder som Apple Pay, og vores it-centraler kan jo de samme ting som de store banker, så de kunder, der vil betjene sig selv, kan gøre det”, siger Jan Kondrup.

Nicholas Rohde, der er direktør for BankResearch, som hvert år gennemgår bankernes regnskaber, forklarer, at ingen af de banker, der er overtaget det seneste stykke tid, har været direkte nødlidende. Men det bliver sværere og sværere for nogle banker at levere det, kunderne forlanger.

”Vi vil helt bestemt se flere bankfusioner de kommende år. De stigende complianceomkostninger og lavrentemiljøet skubber til konsolideringen, fordi det vil være svært at realisere en fornuftig basisindtjening”, siger Nicholas Rohde.