Menu luk

Farlig forbindelse mellem stater og banker

Sydeuropæiske banker har i stor stil opkøbt den gæld, som deres nationale regeringer har udstedt som følge af nedlukning og hjælpepakker. Men det bindeled skaber på sigt risiko for en ond cirkel mellem pressede banker og dybt forgældede stater, advarer eksperter.

13. apr 2021
4 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Nedlukning og hjælpepakker har som bekendt fået den offentlige gæld til at skyde voldsomt i vejret over det meste af verden - og i Europa er især den sydlige del af kontinentet i dag belånt til op over skorstenen.

Dog indtil videre uden en tilsvarende eksplosion i staternes udgifter til renter, fordi den Europæiske Centralbank (ECB) lynhurtigt iværksatte et rekordstort program til opkøb af statsobligationer, hvilket har fået investorerne til også at købe dem som varmt brød.

Men eksperter advarede allerede sidste forår i Nyhedsbrevet Finans om, at den fortsat voksende gæld udgør en tikkende bombe for statsbankerot i lande som Italien, Grækenland og Spanien, den dag ECB beslutter sig for at indstille opkøbsprogrammet.

Derudover melder der sig nu i stigende grad et nyt problem, nemlig at private banker har øget opkøbet af deres egne landes statsobligationer. Ifølge tal fra ECB ejer italienske banker således så store mængder italienske statsobligationer, at det svarer til næsten 200 procent af bankernes egenkapital.

Kan skabe ond cirkel

Dermed kan både stater og banker i tilfælde af krise svække hinanden og dermed skabe en ond cirkel kendt som et 'doom loop' i fagsproget. Navnlig i Italien, hvis banker er under stærkt pres på grund af en pukkel af dårlige udlån, mens statens gæld i 2020 nåede op på 156 procent af bruttonationalproduktet.

Hvis den italienske stat pludselig står overfor en ny økonomisk krise - for eksempel fordi ECB stopper opkøb af nye statsobligationer - svækker det også de italienske banker, fordi værdien af deres eksisterende italienske statsobligationer vil falde drastisk.

"Dette 'doom loop' betyder simpelthen, at man kan have en banksektor med udsigt til alvorlige stabilitetsproblemer, og så har regeringen ikke andet valg end at intervenere for at undgå at de går under", forklarer tidligere cheføkonom i det italienske finansministerium Lorenzo Codogno til Nyhedsbrevet Finans. Dermed vil statens finanser blive forværret yderligere, og landet vil få endnu sværere ved at låne penge til at finansiere sin gæld og hjælpe bankerne. Og så videre.

Elefanten i rummet

"Bindeledet mellem stater og banker viste sig at være en ond cirkel af banker og regeringer, der svækkede hinanden under statsgældskrisen i euroområdet. I sidste ende truede det selve eksistensen af bankunionen. Risikoen for udlån til stater på bankernes balance er stadig ikke blevet taklet", skriver bankanalytiker Heike Mai fra Deutsche Bank Research i en ny rapport.
"Den forbliver elefanten i rummet. Den nuværende pandemi med stigning i offentlig gæld understreger behovet for reform".

En konklusion, som Codogno er enig i.
"I den nærmeste fremtid er det ikke noget problem", siger han. "Men det vil det blive medmindre ECB fortsætter med at opkøbe obligationer for evigt, hvilket er svært at forestille sig. For på et eller andet tidspunkt vil økonomien komme sig, der vil komme en opadgående inflation, og så vil de blive nødt til at stoppe med at købe statsobligationer. Så har du problemet".

Foretrækker at købe hjemme

Årsagen til at private banker, også i eurozonen, har tendens til fortrinsvis at købe obligationer af deres egne regeringer - og ikke i nabolandet - er kendt som et psykologisk fænomen som 'home buyers', forklarer Codogno, der i dag er gæsteprofessor på London School og Economics og desuden har eget konsulentfirma.

"Hvis du køber statsobligationer i det land, hvor du er baseret, vil ingen sige noget til, hvis det går galt. Men hvis en fransk bank investerer i lad os sige græske obligationer og de går bankerot, vil topchefen eller aktionærerne sige, 'hvorfor købte du udenlands?'", siger Codogno.

Der er forskel på, i hvor høj grad bankerne foretrækker indenlandske obligationer.

Tal fra ECB som Deutsche Bank har analyseret viser, at 90 procent af de euro-obligationer som italienske og franske banker ejer, er udstedt af deres hjemlandes regeringer, mens tallet er henholdsvis 82 procent i Spanien, 74 procent i Tyskland og 59 procent i Holland.

Når bankerne i det hele taget køber statsobligationer i så store mængder som eksempelvis italienske banker, skyldes det især at det i henhold til kapitalreglerne betragtes som risikofrie investeringer at låne til staten, og at de derfor ikke skal stille kapital til side, som når de låner til virksomheder eller private.

Dermed kan bankerne ikke bare øge deres likviditet. De private banker kan også tjene penge, fordi ECB's ekstremt favorable udlånspolitik i øjeblikket gør det muligt for dem at låne penge helt ned til minus én procent hos ECB - og derefter låne dem videre med fortjeneste til nationalbankerne. 

 

Læs også artiklen "Sydeuropa i gældsrespirator"