Færre unge er ramt af stor gæld

4.000 færre unge er havnet i RKI i 2020 sammenlignet med 2019. Det viser rapporten Unge, gæld, forbrug og opsparing, som Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk har offentliggjort i forbindelse med lanceringen af Pengeugen mandag den 15. marts.

Ifølge rapporten har antallet af unge dårlige betalere i RKI været for nedadgående i flere år. I 2018 var der 47.000 unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI, i 2019 46.000 unge og i 2020 42.000 unge. Ifølge Christian Heebøll Hammer fra Finans Danmark er der dog fra 2019-2020 tale om et ekstraordinært stort fald, som meget vel kan skyldes samfundsnedlukningen som følge af coronakrisen.  

”Mange unge ender tit i RKI, fordi de overforbruger, når de er i sociale sammenhænge, når de går i byen, tager på shoppingture og den slags ting, som ikke har været muligt at gøre på grund af coronakrisen. Det mener vi godt kan forklare en del af det her ekstraordinære store fald”, siger Christian Heebøl Hammer, chefkonsulent i Finans Danmark.

De unges forbrug er faldet

De unges forbrug har samlet set været tre procent lavere i 2020 end i 2019. ”Det lyder måske ikke af så meget, men det er det, fordi vi normalt vil opleve en stigning i forbrugsmængden fra år til år”, understreger Frederik Giese, udviklingschef i Forbrugerrådet Tænk.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 unge om deres oplevelse af coronakrisen viser, at de unges forbrugsmønstre har ændret sig i løbet af det sidste år. De unges forbrug i forbindelse med byture, cafebesøg med mere er faldet med 79 procent, mens 72 procent af de unge angiver, at deres rejseforbrug er faldet lidt eller meget. De unges forbrug til gaming, spil og tv er imidlertid steget med 56 procent, mens de unges onlinekøb er steget med 64 procent.

Gælden for unge i RKI stiger

Mens antallet af unge, der er registreret i RKI som dårlige betalere falder, stiger den misligeholdte gæld for de unge, der bliver registreret som dårlige betalere. I 2018 var den gennemsnitlige gæld for en ung dårlig betaler knap 28.000 kroner, i 2019 var gælden vokset til lidt over 31.000 kr., mens gælden i udgangen af 2020 var vokset til knap 34.000 kr. Og hvorfor så det?

”Der er en sandsynlighed for, at det her er en videreførelse af den tendens, der allerede var. Men det kan også godt være, at det - at relativt mange unge har været ramt af ledighed- gør, at de dermed er kommet i ekstra problemer og større problemer”, forklarer Christian Heebøl Hammer, chefkonsulent i Finans Danmark.

Der er store geografiske forskelle på, hvor de dårlige betalere befinder sig. Ifølge Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark er der en sammenhæng mellem de unges uddannelsesniveau og deres forbrugsgæld.

”Vi ser klart færrest, som har fået høj gæld ” i gruppen af unge, som er i gang med en videregående uddannelse, mens der er ”betydeligt flere” unge med høj gæld i gruppen af unge, som ikke får mere end folkeskolens grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse, fortæller han.

Sidstnævnte gruppe er der flest af i Syd- og Vestsjælland samt i Syd- og Vestjylland, som også er de områder i landet, hvor der er flest unge med høj gæld, forklarer han.

De unges økonomi er robust

Selvom relativt mange unge har været ramt på deres indkomst og jobs over coronakrisen, viser rapporten, at de fleste har kunnet klare sig gennem krisen med hjælp fra det offentlige, deres familie, partner eller venner. Rapporten viser også, at mange af de unge, som har været ramt af ledighed, relativt hurtigt har fundet job igen inden for 0-3 måneder.

”Undersøgelsen viser, at de fleste unge har klaret sig rigtig godt, og relativt få har måtte gældsætte sig for at få økonomien til at hænge sammen. Det viser, at størstedelen af de unges økonomi er robust nok til at håndtere periodisk ledighed, ved at bruge opsparing og få støtte fra deres netværk”, siger Niels Arne Dam, cheføkonomi i Finans Danmark og fortsætter:

”Samtidigt bekræfter undersøgelsen, at unges forbrug er knyttet tæt til deres sociale liv, og det har jo meget naturligt været begrænset under coronakrisen. For unge, der har mistet jobbet, tyder det på, at den særlige situation har gjort det nemmere at indrette deres forbrug til den ’nye’ økonomiske virkelighed. Det er vigtige erfaringer, som jeg håber, de unge kan bruge i fremtiden.”