Menu luk

Corona-aftale forlænges med en måned

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet er enige om at lade aftalen, som omhandler særlige vilkår for arbejdet i finanssektoren under corona-nedlukningen, køre til udgangen af marts.

23. feb. 2021
1 min

Den særlige aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet, der er lavet for arbejdsvilkår under coronakrisen, er blevet forlænget til 31. marts.

Aftalen, der eller stod til udløb 28. februar, er en balance mellem mulighed for at arbejde hjemme, fleksibilisering af arbejdstiden og at medarbejderne ikke trækkes i løn.

FA og Finansforbundet har valgt kun at forlænge aftalen med en måned, mens man venter på en udmelding fra Statsministeriet og sundhedsmyndighederne i forhold til corona-restriktioner.  Og aftalen kan opsiges med en uges varsel, såfremt situationen måtte ændre sig radikalt.

Aftalen omfatter ca. 42.000 finansansatte og 120 virksomheder.

Den første corona-aftale mellem FA og Finansforbundet blev indgået i midten af marts 2020 i forbindelse med forårets corona-nedlukning af Danmark. Siden er aftalen blevet justeret og forlænget flere gange. 

Forlængelsen til 31. marts gælder også særaftalen for assurandører. Rejseprotokollatet er også forlænget til 31. marts.

Læs hele aftalen her.

Seneste nyt