Menu luk

Bedre beskyttelse af whistleblowere

Et nyt lovforslag styrker generelt beskyttelsen af whistleblowere, hvilket Finansforbundet hilser velkomment. Men whistleblowere er stadig ikke garanteret anonymitet, når en myndighed går ind i en konkret sag, og det udtrykker forbundet bekymring for i et høringssvar.

30. mar. 2021
2 min

Finansforbundet har i en årrække arbejdet for at sikre finansansatte, der underretter myndigheder om uregelmæssigheder i deres virksomhed, beskyttelse, så de kan gøre det anonymt og uden at risikere repressalier fra deres virksomhed.
Et nyt lovforslag om beskyttelse af whistleblowere imødekommer ikke dette ønske fuldt ud.

”Da en whistleblower ofte risikerer sin karriere og fremtidige jobmuligheder, er det afgørende, at lovgrundlaget yder optimal beskyttelse, og det gør det foreliggende lovforslag desværre ikke”, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

I et høringssvar til Justitsministeriet peger forbundet på, at der fortsat vil være situationer, hvor en whistleblowers identitet ikke er tilstrækkeligt beskyttet. I en konkret sag, som en myndighed undersøger på baggrund af whistleblowerens henvendelse, beskriver lovforslaget, at myndigheden kan være nødsaget til at indhente yderligere oplysninger til brug for behandling af sagen.

Denne henvendelse fra myndigheden til den pågældende virksomhed vil være omfattet af den berørte persons (virksomheds) partsrettigheder, hvilket er ensbetydende med, at personen/virksomheden kan få oplyst, hvem whistlebloweren er. 

Det duer ikke, mener Finansforbundet, som i høringssvaret skriver, at en undersøgelse må betragtes som en sag direkte mellem tilsynsmyndigheden og den pågældende arbejdsgiver:  ”Manglende kendskab til whistleblowerens identitet – eller at der overhovedet har været en whistleblower – forringer således bl.a. ikke arbejdsgiverens partsrettigheder”.

”Det er afgørende, at whistlebloweren kan bevare anonymiteten i forhold til arbejdsgiveren.  I Arbejdsmiljøloven fremgår det tydeligt, at Arbejdstilsynet ikke må oplyse over for arbejdsgiveren eller andre, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. Dermed kan medarbejderen bevare sin anonymitet over for arbejdsgiveren. Samme formulering bør indgå i whistleblowerloven”, siger Michael Budolfsen.

24 måneders løn i godtgørelse

Finansforbundet er heller ikke tilfreds med lovforslagets bemærkninger om, at erstatning til whistleblowere i tilfælde af repressalier skal opgøres efter principperne i ligebehandlingsloven. En fastsættelse af godtgørelse efter ligebehandlingsloven er utilstrækkelig.

”Der er ofte store beløb på spil for arbejdsgiveren, ligesom whistlebloweren sætter sin karriere på spil. Uretmæssige repressalier skal have langt større økonomiske konsekvenser, end tilfældet er i dag. Derfor foreslår vi en mindstegodtgørelse på 24 måneders løn for repressalier mod en whistleblower, eller i hvert fald på et klart højere niveau end det, der følger af praksis efter ligebehandlingsloven. Dette virker også rimeligt i lyset af ofte forekommende fratrædelsesordninger for direktionsmedlemmer i virksomhederne”, mener Michael Budolfsen.

Seneste nyt