Alarmen gik 73.251 gange sidste år

Pengeinstitutterne har optrappet deres indsats for at forhindre, at de bliver misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering, og det samme har Bagmandspolitiet (SØIK- Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ) gjort.

En stejl opadgående kurve af indberetninger nåede 73.251 i 2020, hvoraf en tredjedel blev videregivet til andre myndigheder.

”80 procent af alle de hvidvaskindberetninger, vi arbejder med i SØIK, kommer fra den finansielle sektor. Det er underretninger, som vi skal efterforske med henblik på, om de giver anledning til at blive videregivet til politiet og skattemyndigheden til egentlig efterforskning”, sagde Jørgen Andersen, leder af Hvidvasksekretariatet under SØIK, da han deltog på et complianceseminar i Finansforbundet mandag 15. marts.

Jørgen Andersen roste pengeinstitutterne for en høj kvalitet i indberetningerne omkring hvidvask, der betyder, at de sager kører hurtigt igennem, sagde han til de 500 medarbejdere, som deltog i seminaret.

Bankerne er godt på vej med at få indarbejdet hvidvaskforebyggelse i forhold til samfundsansvar, hvilket kan se i antallet af indberetninger, der lige for tiden også gælder en fælles indsats mod snyd med Covid-19 hjælp. Således modtog SØIK i årets første to måneder 5.324 underretninger om Covid-19 hjælp, hvor det største snyd er med lønkompensationsmidler:

”Det er usmageligt, når nogen prøver at snyde samfundet for penge, der er afsat til et godt formål.”

SØIK forudser nye politiske initiativer, som vil få betydning for bankerne. En Fast-track ordning til at fange mistænkelige transaktioner, er et forslag om, at banken kan indefryse pengene i et døgn.

Ingen bliver arbejdsløse

Men det er en kæmpe opgave at indsamle og analysere de mange millioner af overførsler, der sendes gennem bankerne hver dag. De kriminelle bliver hele tiden dygtigere, så det skal banker og myndigheder også være. Mens bankerne har 5.500 medarbejdere på området, har SØIK 30.

”Vi bliver i arbejdstøjet”, sagde specialkonsulent i Finanstilsynet, Linda Riber Olesen, om erfaringer fra sine inspektioner. Tilsynet oplever stor fleksibilitet og imødekommenhed fra bankerne i forhold til alternative løsninger til gennemførelse af inspektioner under Covid-19 nedlukningerne, og flere og flere virksomheder er kommet med i forhold til compliance på hvidvaskområdet.

En deltager oplyste, at de små pengeinstitutter har typisk en medarbejder, der sidder med sagen hele vejen igennem. I de store banker bliver sagen sendt videre i banken til undersøgelse og til en tredjeperson, som sender til hvidvasksekretariatet.

Men der kan strammes op, sagde Linda Riber Olesen:

”Den hvidvaskansvarlige i banken er ikke altid klar over ansvaret, og det kan være svært i praksis at leve helt op til reglerne”, sagde hun og pegede på mangler i den interne kontrol, samt i organisationen på hvidvaskområdet:

”Der er ikke altid tilstrækkelig funktionsadskillelse, og den er ikke altid effektiv nok.”