Menu luk

Retorik om finanssektoren rammer medarbejderne

Retorikken omkring regeringens plan om et såkaldt samfundsbidrag på 2,35 milliarder kroner om året fra finanssektoren til finansiering af udspillet om tidlig tilbagetrækning rammer de ansatte, lyder opråbet fra Finansforbundets kredsformænd.

1. sep 2020
5 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

I debatten om tidligere tilbagetrækning og finansieringen af regeringens udspil, har retorikken om finanssektoren været skarp – og det rammer de ansatte i sektoren. Det mærker formændene for Finansforbundets ni kredse i dagligdagen og hos medlemmerne.   

”Det, der gør mig virkelig vred i debatten omkring ”Arnes” pension er den unuancerede, useriøse og udokumenterede retorik, der kommer fra visse politikere og ministre i øjeblikket. Vi fremstilles som de onde. Det går for det første ud over alle medarbejdere i sektoren, selv om de leverer et godt stykke arbejde hver eneste dag. Og det går også ud over sammenhængskraften i vores land, for vi i finanssektoren både bidrager til – og er en del – af fællesskabet”, siger Marianne Lillevang, der er formand for Finansforbundet Jyske Kreds.

”Det kan være svært at tro på, at vi kan få omgjort beslutningen om, at vi skal af med særskat, da de politiske realiteter på Christiansborg på nuværende tidspunkt vil det anderledes. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi som finansansatte skal bøje nakken – der er tværtimod grund til, at vi som medarbejdere i sektoren ranker ryggen”, understreger hun.

Stolthed og trivsel påvirkes

Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank, har i sine snart 25 år i Danske Bank flere gange oplevet, at både hendes arbejdsgiver og sektoren har fået tæsk i offentligheden.

”Men jeg tror aldrig, at jeg har oplevet, at hele sektoren er blevet udsat for så urimelig udskamning som nu, hvor regeringen og andre politikere udnævner finanssektoren til prygelknabe på en baggrund af fejlopfattelser og på et meget unuanceret grundlag”.

”At koble fysisk nedslidning til en betaling fra den finansielle sektor hænger ikke sammen. Når der så markant bliver gået efter en bestemt medarbejdergruppe, mærker jeg, at det påvirker mine kollegers trivsel og stolthed. Jeg har overhovedet ikke noget imod, at vi skal være med til at løfte en vigtig samfundsopgave. Det gør vi sådan set allerede. Men vi har i vores samfund en tradition for, at de, der er med til at skabe problemerne, også er med til at betale for dem”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet i Nordea.

Sektor som prügelknabe

Når formanden for Finansforbundet Spar Nord Kreds, Jannie Skovsen, føler sig noget pikeret, er det ikke fordi, regeringen vil gøre noget for mennesker, der er nedslidt. Nedslidning er et samfundsproblem uanset om den er fysisk eller psykisk ligesom psykiske nedslidning er et stigende problem

”Det er bare grinagtigt, når de sektorer, der har leveret en stor del af de nedslidte, slet ikke skal betale. Hvorfor har vi som samfund lukket øjnene for det i så mange år”, spørger Jannie Skovsen, der er dødtræt af, at man nu på trettende år finder det rimeligt at straffe den finansielle sektor for finanskrisen.

”Det er udansk, at regeringen bare bestemmer sig for, at en bestemt branche skal være prügelknabe. Det gør jo noget ved os som ansatte”, siger Jannie Skovsen og tilføjer, at banker jo ikke er filantropiske, så den ekstra skat skal jo dækkes ind: ”Det betyder tab af arbejdspladser og serviceforringelser, og det bliver vi som samfund ikke rigere af.”

Argument holder ikke

Jørgen Lykke, der er formand for Finansforbundet Assurandørerne, har også svært ved at forstå S-regeringens logik i, at en bestemt branche skal betale for, at nogle grupper i samfundet skal have ret til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

”Man kan sagtens pege andre virksomheder ud, som har større overskud end finanssektoren. Det gælder for eksempel Novo Nordisk og Mærsk. Argumentet om, at finanssektoren skal bidrage ekstra til samfundet på grund af bankpakkerne under finanskrisen, holder heller ikke, for forsikrings, - pensions- og realkreditområdet skal også omfattes af særskatten, selv om de ikke var med i bankpakkerne i sin tid”, siger Jørgen Lykke.

Kig på beskatningen af sektoren

Jakob Thorgaard, der er formand for over 6.000 medlemmer i Finansforbundet Kreds Vest, oplever som de øvrige kredsformænd, at medlemmerne ryster på hovedet over, at sektoren igen hænges ud af politikerne.

”Hvis ikke regeringen vil trække forslaget om en særskat af finanssektoren tilbage, bør den i det mindste kigge på hele beskatningen af sektoren. I stedet for at beskatte bundlinjen og at bevare lønsumsafgiften, som henholdsvis rammer kunderne og medarbejderne, bør man kigge på en beskatning af balancesummen. Den vil ikke koste job i samme grad, som lønsumsafgiften gør”, mener Jakob Thorgaard.

Psykisk nedslidte bør også tilgodeses

Formanden for de over 6.000 medlemmer i Finansforbundet Kreds Øst, Pia Beck Stæhr, undrer sig over, at regeringens udspil om tidlig tilbagetrækning kun henvender sig til fysiske nedslidte, som har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet.
”Nedslidning er ikke kun forbundet med et fysisk hårdt arbejde. Et hårdt psykisk arbejdsmiljø er også nedslidende. Den finansielle sektor har en høj rate af stressramte medarbejdere. Mange har svært, ved at være den evigt ydende og performende medarbejder, der arbejder under tidspres og uholdbare deadlines. Uanset om man bliver nedslidt fysisk eller psykisk, fortjener man lige så gode seniorår som alle andre”, siger Pia Beck Stæhr.

Kristina Andersen Skiøld, der er formand for Finansforbundet NYKREDS, mener også, man politisk bør arbejde på at skabe et holdbart arbejdsliv, så fysisk og psykisk nedslidning forebygges.

”I den aktuelle situation er det ikke fair, at finanssektoren skal betale for at fysisk nedslidte i andre brancher skal kunne trække sig tidligt tilbage. Vi bidrager i forvejen meget til samfundet, blandt andet med lønsumsafgiften, som er en skat på medarbejderne i sektoren. Det er meget problematisk, at politikerne vil pålægge sektoren endnu en afgift”, siger Kristina Andersen Skiøld.

Den politiske retorik koster

"De konkrete planer fra regeringen vil få konsekvenser, når man pålægger en enkelt sektor en særskat – også selvom den finansielle sektor desværre også på grund af sager som den, der i disse dage udspiller sig omkring Danske Bank - er blevet et opportunt politisk offer. Planerne kommer ikke alene til at koste helt konkret for sektorens virksomheder, men rammer de mennesker, der har deres daglige gang i sektoren og simpelthen bare passer deres arbejde. Den retorik, der lægges ud omkring sektoren, ender simpelthen et forkert og urimeligt sted. Nemlig hos de ansatte", siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.