Menu luk

Politik er bedst når der er mange stemmer med

Finansforbundet har organiseret det politiske arbejde i ansvarsområder, fordi det giver mulighed for at involvere alle kredsbestyrelsesmedlemmer og få synspunkter fra mange forskellige arbejdspladser med i beslutningsgrundlaget, siger forbundsformand Kent Petersen

30. sep 2020
3 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

Det politiske arbejde i Finansforbundet er organiseret i en række ansvarsområder – typisk 5-8 – som nedsættes efter hvert landsmøde. I ansvarsområderne deltager medlemmer fra bestyrelserne i forbundets 9 kredse, og de cirka 80 tillidsvalgte er dermed direkte involveret i at udforme forbundets politiske holdninger og aktiviteter.

”Der er en tendens til, at der kan være mange fejl, når der kun er en person, der tager beslutningerne. I Finansforbundet skal vi tage beslutninger ud fra de forskellige virkeligheder, som medlemmerne oplever på deres arbejdspladser. Involveringen af kredsbestyrelsernes medlemmer sikrer, at vi i forbundshuset ikke kommer på for lang afstand af medlemmerne”, siger Kent Petersen.

Indtil 2004 havde Finansforbundet en række faste politisk udvalg – fx et arbejdsmiljøudvalg, et overenskomstudvalg og et økonomiudvalg. Men den struktur forekom i nogle situationer lidt fastlåst i forhold til at kunne arbejde mere nuanceret og fleksibelt med aktuelle politiske emner.

Derfor besluttede landsmødet at nedsætte politiske ansvarsområder – eksempelvis Arbejdsliv og Kommunikation og Politisk påvirkning – som over to eller tre år arbejdede med emner inden for området.

Det handler om evaluering

”Udseendet af en politisk arbejdsstruktur handler om, hvordan den kan passe ind i en magtstruktur. I Finansforbundet er vi enige om, at det handler om involvering af kredsenes bestyrelser, og det fungerer godt med at gøre det i ansvarsområder. Politik er bedst, når der er mange stemmer med”, mener Kent Petersen.

Ansvarsområderne evalueres i forbindelse med landsmødet, og som regel ændres navn og indhold på ansvarsområderne efterfølgende, så der sker en ny begyndelse og med en del nye personer i ansvarsområderne hvert tredjeår.

”Evalueringerne af arbejdet i ansvarsområder har været meget positive. Selvfølgelig er der også noget, der kan forbedres. Personligt synes jeg, det fungerer godt”, siger Kent Petersen.

Engagement og motivation

”Arbejdet i ansvarsområderne fungerer godt, når deltagerne er engagerede og motiverede, og når der er en stærk politisk drivkraft. Vi har haft eksempler på, at nogle politiske temaer har været lidt for abstrakte, og så har det været sværere at skabe den politiske drivkraft”, forklarer forbundsformanden.

Hans forventninger til kredsbestyrelsesmedlemmernes arbejde i ansvarsområderne er, at de møder velforberedte op til møderne. Det vil sige, at de har læst det udsendte materiale til mødet, og at de har styr på virkeligheden i deres egen virksomhed, så de kan byde ind med viden og holdninger til mødet i ansvarsområdet.

”De skal bruge deres bagland forud for møderne, og de skal have modet til at sige, hvad de mener. Ansvarsområderne fungerer ikke, når temaet er svært for deltagerne at forholde sig til, eller når de møder op uforberedte”, påpeger Kent Petersen.

Efter kredsteam-møderne er det deltagernes opgave og ansvar at informere deres kolleger i kredsbestyrelsen om, hvad der skete og at få implementeret den viden i kredsbestyrelsens arbejde, som der er kommet frem på mødet.

”Det er vigtig, at kredsbestyrelsesmedlemmerne kan skifte imellem at varetage kredsens interesser og fællesskabets interesser”, siger Kent Petersen.

Ændret set-up i fremtiden

Han forventer, at de politiske ansvarsområder også i fremtiden vil være en del af forbundets politiske arbejdsstruktur.

”Det afhænger naturligvis af, hvad landsmødet beslutter. Men fordi ansvarsområderne fungerer så godt, som det er tilfældet, tror jeg, at vi vil fortsætte med dem. Det kan dog godt være, at set-up’et bliver lidt anderledes i forhold til mødeformen. Jeg kan også godt forestille mig, at den politisk ansvarlige i det enkelte ansvarsområde, som jo er et hovedbestyrelsesmedlem, skal have en endnu større rolle end tidligere, hvor hvervet ofte har handlet om at være mødeleder”, siger Kent Petersen.