Menuluk

Markant fald i pengeoverførsler truer udviklingslande

Nedlukning og udgangsforbud vil føre til at migranter i år sender 20 procent færre penge hjem til familier i udviklingslande, vurderer Verdensbanken. Et økonomisk chok fordi sådanne pengetransaktioner er livlinen for mange fattige familier.

28. apr 2020
3 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Oveni prisen for at håndtere corona-krisen står verdens udviklingslande foran et økonomisk chok, fordi nedlukning og udgangsforbud har skåret kraftigt i migranters mulighed for at sende penge hjem til familien fra især Europa, USA, Rusland og Golfstaterne.

Immigranter arbejder typisk i serviceerhverv og byggesektoren, der har været blandt de første til at lukke ned - og en rapport fra Verdensbanken forudser derfor et rekordstort fald på 750 milliarder kroner i sådanne pengeoverførsler i 2020.

Det svarer til en nedgang på 20 procent og er fuldstændig uhørt - selv efter finanskrisen i 2008 var faldet på kun fem procent og skyldes, at de fleste migranter betragter det som en fundamental pligt at sende penge hjem uanset hvad.

Økonomisk livline

De manglende penge kommer til at få drastiske konsekvenser, både for de berørte familier og på makroøkonomisk plan.

"Migranters pengeoverførsler udgør en økonomisk livline i mange lande. En reduktion i strømmen af pengeoverførsler kan øge fattigdom og reducere husholdningernes adgang til meget nødvendige sundhedsydelser", siger Dilip Ratha, chef for Verdensbankens såkaldte global knowledge partnership on migration and development.

Det rammer ekstra hårdt, fordi myndigheder i eksempelvis Indien har iværksat endnu mere drastiske udgangsforbud end i Vesten. Familien hjemme i eksempelvis Indien har dermed om muligt endnu ringere mulighed for at arbejde end migranten i udlandet.

Udgør en tredjedel af BNP

Med anslået 270 millioner migranter, der ifølge Verdensbankens overslag arbejder udenfor hjemlandet, er faldet i pengeoverførsler ikke nogen økonomisk detalje. Slet ikke når man tager i betragtning, at hver migrant som tommelfingerregel brødføder tre personer i oprindelseslandet.

Som Nyhedsbrevet Finans har berettet, blev 2019 året, hvor migrantoverførsler for første gang udgjorde den største eksterne kilde til finansiering i udviklingslandene.

I lande som Haiti, Nepal og Sydsudan udfør pengeoverførsler fra familie i udlandet helt op til 37 procent, 34 procent og 27 procent af bruttonationalproduktet.

"Om fem år er det sandsynligt, at pengeoverførsler vil være større end udviklingsbistand og direkte udenlandske investeringer tilsammen", sagde Dilip Ratha dengang, hvor han spåede, at det kunne nå op på svimlende syv billioner kroner "i den overskuelige fremtid".

Overførselsbureauer lukket

Udover nedgangen i migranternes indkomst bemærker Verdensbanken også, at årsagen til dykket i pengeoverførsler formentlig delvist skyldes, at overførselsbureauernes filialer er tvangslukkede, akkurat ligesom bankernes.

For den typiske indvandrer i Vesten går stadig ned i en afdeling af for eksempel Western Union eller Money Gram og afleverer et bundt sedler, når han skal sende penge hjem til sin kone eller nevø i Afrika.

"Fattigere og uregistrerede migranter mangler ofte adgang til onlineydelser", siger Ratha, der mener at overførselsbureauerne burde anerkendes som essentielle serviceydelser, hvis filialer dermed burde få dispensation til at holde åbent.

I København holder Dan-Exchange, der både tilbyder pengeforsendelse og valutaveksling, således fem af sine syv filialer lukket.

Deporterer migranter

Trods de dystre forudsigelser, satser Verdensbanken dog på, at pengeoverførslerne vil begynde at stige igen i 2021 med fem procent i takt med, at fleksible migranter vil strømme tilbage på arbejdspladserne, så snart de får mulighed for det. Men alt afhænger naturligvis af økonomiens udvikling. Og værtslandenes økonomiske politik.

Mens Europa og USA og mange asiatiske lande har sprøjtet penge ud i økonomien i form af løntilskud og billige virksomhedslån, ventes Golfstater som Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater at spænde livremmen ind som reaktion på olieprisernes styrtdyk. Hvilket har fået direkte konsekvenser for tusindvis af migranter, der allerede er blevet tvangsdeporteret fra Saudi-Arabien og Qatar.


Læs også artiklen 'Udviklingslande nyder godt af migranters penge'