Menu luk

Mange job forsvinder men nye kommer til

Det trækker beskæftigelsen op, at der skal bruges flere specialister inden for it, compliance og hvidvaskbekæmpelse. Til gengæld bliver der færre og færre med en erhvervsuddannelse, for indtaget er næsten stoppet.

3. nov 2020
6 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

Der er forsvundet mere end 10.000 arbejdspladser i banker og realkreditinstitutter, siden finanskrisen brød ud i 2008. Det store fald i antallet af bankansatte løber frem til år 2016, hvor der for alvor begynder at blive oprettet mange nye stillinger især inden for it og compliance.

Samtidig har der i perioden 2008 til 2020 været en stejl stigning i uddannelsesniveauerne i pengeinstitutterne, så næsten 60 procent af medarbejderne i dag har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Kun 774 filialer

Finanskrisen rev økonomien væk under mange pengeinstitutter, der kom i alvorlige vanskeligheder og blev tvunget til at tænke i effektivisering, digitalisering, nye kompetencer og færre filialer.

Siden 2008 er mere end hver anden filial forsvundet fra de danske pengeinstitutter. Mens antallet af filialer af danske pengeinstitutter i 2008 var faldet til 1.879 filialer, var der bare 774 filialer tilbage i 2019.

”Bankerne har skåret kraftigt i deres filialnet, mens der til gengæld har været behov for at få specialister ind for områder som it og compliance”, forklarer seniorøkonom i Finansforbundet, Klaus Mosekjær Madsen.

Lillebror vokser

Ser man på udviklingen i den samlede beskæftigelse i den danske finanssektor under et fra 2008 til 2020, er beskæftigelsen kun faldet med 4 procent over 12 år. Mens antallet i bank og realkredit er faldet til 39.878 medarbejdere, er den øvrige finanssektor (forsikring, pension og formue) steget til 37.500 medarbejdere.

”Det kæmpe fald i beskæftigelsen i pengeinstitutterne fra 2008 til 2016 er udløber af finanskrisen. Den udvikling med færre filialer og færre frontlinje-medarbejdere er i bund og grund fortsat. Den nye tendens, der er slået igennem og trækker beskæftigelsen op, er de mange nye it- stillinger samt ekstra juridiske opgaver inden for compliance og hvidvask”, siger Klaus Mosekjær Madsen

Uanset pengeinstitutterne altid har været storebror i finanssektoren, så er forsikring og pension noget, der vokser, og der bliver flere af dem. Også mindre investeringsvirksomheder og den slags er vækstet lidt på bekostning af banker og realkredit, siger Klaus Mosekjær Madsen:

”Her foregår en form for effektivisering, hvor man har trukket noget af den aktivitet, der lå i bankerne, ud i nogle mere specialiserede virksomheder.”

Stiger og stiger i uddannelse

I banker og realkreditinstitutter ser man et forstærket billede af, at man skiller sig af med dem i bunden rent uddannelsesmæssigt, mens man henter ind fra de højere uddannelser.

Skiftet i uddannelsesniveau er tydeligt, hvis man tage udgangspunkt i de to aldersintervaller 25-39 år og 50-65 år. I år 2020 er der stort set samme antal ansatte i de to grupper, henholdsvis 13.458 mod 15.578.

Tallene viser et kæmpe løft i uddannelsesniveau. Mens det er 72 procent af de 50-65-årige, som er enten ufaglært eller har en erhvervsuddannelse, gælder det kun for 12 procent i gruppen af 25-39-årige.

Modsat er det kun 21 procent af de 50-65-årige, som har en uddannelse på bachelorniveau eller over, mens det er hele 61 procent af de 25-39-årige.

Kernegruppen bliver ældre

Arbejdspladserne i bankerne og realkreditinstitutterne har længe været i gang med at blive transformeret på den måde, at en arbejdsplads i fremtiden ikke i så høj grad vil bestå af medarbejdere, der er oplært i – og har haft hele deres karriere i – banken.

I gamle dage fyldte erhvervsuddannelserne i bankerne, men hvis vi ser på de 25-40-årige, så er der kun 1500 med en erhvervsuddannelse, mens der er 8.500 med mindst en mellemlang uddannelse.

Antallet af beskæftigede i alderen 20-29 år er faldet stærkt, fordi uddannelsesniveauet er stigende, så folk er ældre, når de kommer ind i sektoren. Samtidig har der været et ekstra stort fald i gruppen af 40-49-årige, siger Klaus Mosekjær Madsen.

Mere kompleksitet

I Finanssektorens Arbejdsgiverforening bekræfter seniorkonsulent Kirsten Lemming Zandbergen billedet af en finanssektor, hvor der inden for forsikring ikke er sket den store stigning fra 2008 og til 2019, mens beskæftigelsen i bank og realkredit er faldet. Dem, man hyrer ind i sektoren i dag, har en anden uddannelsesprofil end dem, der har arbejdet i sektoren i mange år.

”Ser vi på medarbejdere i vores forskellige medlemsvirksomheder, som også er indenfor forsikring, er der stadig en hel del med erhvervsuddannelse. De erhvervsuddannede udgjorde 31 procent i 2018.

Det tal har været væsentlig højere. I 2004 udgjorde de erhvervsuddannede over 50 procent, og i 1998 udgjorde de 60 procent i finanssektoren.

”De erhvervsuddannede udgør stadig en stor andel af medarbejderne, men slår man alle de videregående uddannelser sammen, udgør de en større gruppe på 56 procent indenfor penge- og realkredit”, siger Kirsten Lemming Zandbergen og henviser til de velkendte strukturelle ændringer i finanssektoren. Der er digitalisering både på interne arbejdsgange og på kundernes side:

”Udviklingen indbyder til, at kunderne kan klare flere ting selv, og det, kunderne møder op med, har en højere grad af kompleksitet, der stiller større krav til medarbejdernes kompetence og fleksibilitet”, understreger Kirsten Lemming Zandbergen.

Kræver rigtige mennesker

Mens beskæftigelsen som nævnt er faldet 20 procent i banker og realkredit, har området for pension og forsikring ikke haft nær tilsvarende fald. Inden for forsikring er der 14.500 medarbejdere, der oplever at blive omfattet af stadig flere compliancekrav, og det kræver rigtig mange ressourcer, siger formanden for Forsikringsforbundet Charlotte Hougaard og fortsætter:

”Digitaliseringen presser jo også på i forsikringsbranchen, men bare ikke helt så hurtigt som i bankerne. I forhold til mange af de kundevendte funktioner har ledelsen erkendt, at der er nødt til at være rigtige mennesker, og derfor ser vi en stigning af medarbejdere i de funktioner.”

Endelig er forsikring blevet en større del af hele velfærdssamfundet forstået på den måde, at der kommer en masse nye produkter inden for sundhed, hvor for eksempel tandforsikring og sundhedsforsikringer skaber nye job.

Danmarksrekord

Hele det danske arbejdsmarked blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008 med faldende beskæftigelse i flere år til følge. Siden 2013 er det dog igen gået fremad med beskæftigelsen.

Et vigtigt spørgsmål er, i hvor høj grad det er muligt at finde job. I en rapport fra Mckinsey i 2017 fremgår det, at ved at anvende allerede kendt teknologi vil det i princippet være muligt at nedlægge ca. 40 procent af de nuværende jobfunktioner.

Det typiske mønster er ifølge tidligere overvismand, professor på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, at ny teknologi på den ene side fører til, at der er job, der nedlægges, men på den anden side åbner for, at der opstår nye job.

Mens der er blevet færre ansatte i finanssektoren, bliver der flere ansatte generelt i samfundet, forklarer Torben M. Andersen, når han bliver bedt om at sammenligne udviklingen i beskæftigelsen i den finansielle sektor med det øvrige arbejdsmarked:

”Lige inden coronakrisen ramte os, havde vi danmarksrekord i beskæftigelse. Med 2,75 mio. beskæftigede lønmodtagere har beskæftigelsen aldrig været højere målt på hvor mange, der har job.”

Det hænger sammen med nogle reformer, der blandt andet løftede pensionsalderen. Desuden er uddannelsessammensætningen af arbejdsstyrken ændret, så der i år 2000 var 7 procent af de 35-39-årige, der havde en lang videregående uddannelse, mens tallet i år 2016 var steget til 15 procent.

Efterspørgslen efter kompetencer som følge af digitalisering og øget regulering har påvirket udviklingen af beskæftigelsen i finanssektoren:

”Det er et klassisk eksempel på, hvad der sker med internetbank, betalinger og hvad ved jeg. Alle de mange transaktioner er der stadigvæk, ovenikøbet flere af dem, men det er eksempler på nogle kæmpe effektivitetsgevinster, som afspejler sig i lavere beskæftigelse inden for den sektor”, siger Torben M. Andersen og tilføjer, at der til gengæld har været en stor beskæftigelsesstigning inden for servicesektoren.