Menuluk

Lykken dykker midt i livet

Vores lykkefølelse daler, indtil vi er i slutningen af 40’erne, viser undersøgelser. Derefter går det fremad, selvom vi ikke længere kan præstere, som da vi var yngre

15. maj 2020
9 min
Af Flemming Østergaard, Freelancejournalist

Føler du dig lykkelig og tilfreds? Dit svar vil afhænge af, hvor gammel du er. I hvert fald er det konklusionen i den hidtil mest omfattende analyse af lykkefølelse og alder.

Manden bag analysen er professor og tidligere økonom i Bank of England David G. Blanchflower fra det amerikanske universitet Dartmouth College. I januar offentliggjorde han undersøgelsen ”Is happiness U-shaped everywhere?” i National Bureau of Economic Research (NBER) – et metastudie af de mange undersøgelser, der er gennemført omkring emnet gennem mange år. Og der er faktisk en U-formet lykkekurve overalt, lyder konklusionen.

Vi har det bedst som teenagere – uagtet at det også er en alder, der har sine udfordringer. Men det går ned ad bakke fra de unge, mere sorgløse år, hvor vi ikke er tynget af store ansvarsbyrder og bekymringer om job og familie. Et gennemsnit af 257 individuelle landestudier fra 37 udviklingsøkonomier viste, at folk føler sig mindst lykkelige, når de er 48,2 år i snit. Mens 187 studier af 37 udviklede lande viste en tilsvarende bund omkring 47,2 år.

I virkeligheden er det vel ikke så overraskende. Når vi træder ind i 20’erne, flytter vi hjemmefra og skal i langt højere omfang til selv at tage ansvar for vores liv. Vi går i gang med uddannelser, skal få pengene til at række, flytter sammen med kærester. Uddannelsen afsluttes, og så starter karrieren. Og så kommer der for de flestes vedkommende en dag en stork eller flere forbi, og med små børn er døgnet fuldt belagt. Vi er nu endeligt trådt ind i hamsterhjulet.

Sådan er det i 30’erne og 40’erne, mens vi samtidig skal gøre karriere, købe bolig og bil og spare op til pension indimellem forældremøder, fitness og andre fritidsaktiviteter. Der er fart på og tunge ansvarsbyrder at håndtere, og for ganske mange kommer der også forliste parforhold oveni. Stressniveauet stiger, og det kan være svært at finde den rigtige balance mellem arbejdsliv og karriereambitioner på den ene side og fritid og familieliv på den anden.

Dørene lukker – og åbner

Christian Bjørnskov, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, har forsket i lykke i mange år og er blandt andet forfatter til bogen ”Lykke”. Han har beskæftiget sig meget med europæiske studier af lykke, som konkluderer det samme som David G. Blanchflower: Bunden nås i slutningen af 40’erne.

Han peger på en anden vigtig faktor, der medvirker til, at nedturen tager fart, når vi runder de 30:

”Den norske forsker Ottar Hellevik har gravet dybere ned i undersøgelser af nordmænds lykkefølelse og konkluderer, at en vigtig medvirkende forklaring er, at vi i 30’erne og 40’erne oplever, at en række døre lukker sig for os. Og i takt med at vi opdager det, bliver vi mindre lykkelige. Det er en erkendelsesfase, man skal igennem. Og man skal også igennem en fase bagefter, hvor man opdager, at man måske kan gøre nogle af de samme ting på en anden måde. Og at man måske skal gøre noget andet. Men der går noget tid fra erkendelsen af de lukkede døre, til man opdager, at andre døre står åbne”, siger Christian Bjørnskov.

Det er også i denne fase, at børnene som regel flytter hjemmefra. Der begynder man at gøre noget andet, fordi tiden og det mindre ansvar giver muligheden, mens stilheden i hjemmet ansporer til, at der skal ske noget.

”Der ser man ofte, at parferierne dukker op. Man kan se på rejsemarkedet, hvor meget der efterhånden er designet til dem, hvis børn lige er flyttet hjemmefra. Kortere ture til London, Berlin, Wien og den slags, som tydeligvis ikke er til folk med børn. Man ser også et andet fænomen i denne alder: Mange flytter fra huset og ind i en lejlighed i byen, så de er tættere på oplevelser, for det er noget, de kan nu”.

For arbejdsgiverne forekommer det uheldigt, at vi følger U-kurven i lykkefølelse, for lykkelige medarbejdere leverer en højere produktivitet. Og når lykkekurven endelig vender, så har medarbejderne nået en alder, hvor de på nogle punkter ikke leverer på samme niveau som i de yngre år.

”Lykken dykker i de år, hvor vi virkelig har oparbejdet erfaring og kompetence på vores job. Så lykkedykket og det, at vi er virkelig produktive på samme tid, har ikke nødvendigvis så meget med hinanden at gøre. Vi har erfaring fra visse studier med, at noget af det med at være produktiv handler om, at mere lykkelige medarbejdere er mere fleksible. Og det er de sandsynligvis, uanset hvilken alder de har”, siger Christian Bjørnskov.

Ingen plads på landsholdet 

Det kan virke paradoksalt, at U-kurven vender sidst i 40’erne, når vi samtidig går ind i en fase af vores liv, hvor det bliver mere tydeligt, at vi måske skal til at revidere drømme og ambitioner. Når vi passerer de 50, står det endegyldigt klart, at vi ikke længere kan håbe på en udtagelse til fodboldlandsholdet, bliver den første, der bestiger bjerge som K2 med et flygel på ryggen – eller blot får den forfremmelse, vi burde have fået for 10 år siden. For alderen begynder at kunne mærkes.

"Man føler sig først gammel, når man bøjer sig ned for at binde sine snørebånd og samtidig tænker: Er der ellers noget, du kan gøre, mens du nu er hernede?"

Sådan udtrykte Halfdan Rasmussen det engang i en brevveksling med Johannes Møllehave. Og der er noget om det, for vores fysiske kompetencer falder med alderen. Professionelle atleter i fysisk krævende sportsgrene stopper karrieren i 30’erne, og i fysisk krævende job kan man for alvor mærke, at det knager, når man kommer på den anden side af 50. Energien er heller ikke den samme.

Bedre i stand til at se hele skoven 

Men hvad sker der med vores hjerne og vores produktivitet på den front?

Man ved i dag, at der sker en vis nedslidning af hjernen, i den forstand at kommunikationshastigheden mellem neuroner bliver langsommere. Ændringerne påvirker evnen til at lagre ny information i hukommelsen og hente information, der allerede findes. Studier har vist, at flydende intelligens – evnen til at tænke logisk og løse problemer i nye situationer, der er uafhængige af viden, man har i forvejen – viser nedgang, fra vi er i 20’erne og 30’erne.

På den anden side ved man også, at forgreningen af dendritter – den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller – stiger, og forbindelser mellem fjerne hjerneområder bliver stærkere. Disse ændringer gør den aldrende hjerne i højere grad i stand til at finde forbindelse mellem forskellige typer af information og forstå det større billede.  Måske er det i virkeligheden det, vi kalder visdom. Det er, som om hjernen med alderen bliver bedre i stand til at se hele skoven og dårligere til at se bladene på træerne, skriver Harvard Health Publishing i et indlæg.

Videnskabens kortlægning stemmer overens med observationer af folks præstationer i det virkelige liv. De største innovationer og mest fremtrædende forskningsresultater, særligt inden for naturvidenskab, opnås af folk i netop 20’erne og 30’erne, men også i 40’erne. Mønstret er det samme for kunstmalere, musikere og forfattere, påpeger The Economist.

Rivende teknologisk udvikling

Adskillige studier viser, at produktiviteten stiger med alderen, men toppen nås typisk omkring 45-50 år. Det gælder særligt i forhold til problemløsning, indlæring og hastighed. Alligevel kan man ikke entydigt konkludere, at ældre medarbejdere – indtil en vis alder – er mindre produktive, fordi de som før nævnt oparbejder en særlig evne i mere komplekse sammenhænge. Et studie omtalt i WHO’s rapport om aldring fra 2015 nævner for eksempel, at ældre medarbejdere er særligt gode til at opfange og forstå vanskelige situationer og derefter fokusere på de mest vitale opgaver.

Men alligevel er der måske grund til en vis bekymring for den aldersperiode, hvor U-kurven af lykkefølelse går op igen. Metastudier fra det 20. århundrede viste ganske vist, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem jobproduktiviteten og medarbejderens alder. Men vi er ikke i det 20. århundrede længere. Vi er i en digital tidsalder med en rivende teknologisk udvikling, der revolutionerer samfund og job på en lang række områder med stadig større hastighed. Selv om også de ældre medlemmer af arbejdsstyrken har et højere uddannelsesniveau end nogensinde før, så kan teknologiske innovationer og nye måder at gøre tingene på udvande værdien af kompetencer og erfaringer, som blev erhvervet for længe siden.

Professor: Prøv noget andet

For at undgå at U-kurven af lykkefølelse bliver til et L, når man rammer midtvejskrisen, har Christian Bjørnskov et råd:

”Det bedste råd er at prøve noget andet og vide, at det godt kan være, man fejler. Men bare det at prøve noget andet og tage ansvar for sit eget liv er faktisk sandsynligvis noget, der gør en mere lykkelig. Også selv om man ikke når samme niveau som før, for det er noget, man har gjort selv. Det er ens egen beslutning og ens egen investering”, siger han.

Men den tilsyneladende uundgåelige midtvejskrise og aldringens udfordringer spiller også bolden over til arbejdsgiverne, for med en hastigt aldrende global befolkning og færre yngre kræfter til at tage over er der brug for det grå guld. Derfor er livslang læring med løbende uddannelser og opdatering af kompetencer vigtigt for alle parter. Robotter og unge mennesker er ikke nok til at holde den globale økonomi kørende.

 

Abers lykke følger også U-kurven

Aber følger tilsyneladende også en U-kurve i lykkefølelse i løbet af livet, viser en undersøgelse offentliggjort i 2012 i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Undersøgelsen omfattede 508 chimpanser og orangutanger i zoologiske haver og forskningscentre i USA, Australien, Japan, Canada og Singapore og tog sit udgangspunkt i, at dyrepasserne udfyldte spørgeskemaer omkring observationer af abernes velbefindende i forskellige aldersgrupper. U-kurven for lykkefølelse nåede bunden omkring 28 år for chimpanser og 35 år for orangutanger.

Alexander Weiss, primatpsykolog på University of Edinburgh, stod i spidsen for holdet bag undersøgelsen og påpegede, at det indikerede, at U-kurven og midtvejskrisen, som også mennesker oplever, måske til dels kan forklares af evolutionære og biologiske forhold. Måske har evolutionen sørget for, at vi er mest utilfredse midtvejs i livet, kommenterede medforfatter Andrew Oswald, University of Warwick. Måske er både aber og mennesker programmerede til at opleve et lykkedyk midt i livet, men også til at få det bedre. Det antyder, at det er fuldstændig normalt og tilsyneladende uden for vores kontrol, sagde Andrew Oswald til LA Times.

Lykke-tegning
Lykkefølelsen ændrer sig med alderen.