Menu luk

En halv million moduler tager ikke fejl

Onlineundervisning er mere fleksibelt end fysisk undervisning, og derfor har Finanssektorens Uddannelsescenter især arbejdet pædagogisk med digital læring.

8. sep. 2020
2 min

E-learning har i årevis været en mulighed på Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg, hvor der er adgang til cirka 240 forskellige e-learningmoduler, primært inden for det finansfaglige område.

Modulerne er korte og kan gennemføres, når og hvor man vil, fra en hvilken som helst enhed, og den fleksibilitet bliver brugt flittigt. Medio 2019 til medio 2020 blev der gennemført 440.884 moduler.

Behovet for at udvikle sine faglige kompetencer kontinuerligt igennem en karriere har aldrig været større, og derfor er der brug for fleksible løsninger til læring. Her kan digital læring noget andet end fremmødeundervisning, siger Helene Wallentin Nickø, der er chefkonsulent inden for organisatorisk læring.

”For mig handler det om at få læring ind der, hvor det giver mening i hverdagen, og jo tættere vi kan komme til det arbejdsflow, den enkelte sidder i, jo større effekt”.

Strøm til undervisningen

Da coronakrisen indtraf, var der for mange undervisere kun én ting at gøre, og det var at sætte strøm til den undervisning, man plejede at gennemføre.

”Finanssektorens Uddannelsescenter tilbød allerede før coronakrisen onlineundervisning, podcast, 1:1-sparring via Skype og MS Teams, webinarer og videoundervisning”, siger Martin Hjortshøj, der er chef for afdelingen for digital læring.

Det er ikke nyt for finanssektoren at tænke i onlinelæring. Sektoren har historisk set været meget hurtig til at få de nødvendige terminaler, hvor brugeren kan logge ind efter behov for at opgradere sig.

”Måske har folk gennemført en kompetenceafklaring, og der ser ud til at være nogle faglige huller. Så får de en direkte anbefaling og en startknap til at gennemføre den læring, der er relevant. Og det kan gøres uafhængigt af tid og sted. Det gælder også i en travl hverdag”, siger Martin Hjortshøj.

Samspillet mellem det, der sker i det fysiske rum, og onlineundervisning skaber et aktivt læringsmiljø, siger Helene Wallentin Nickø:

”Når vi er i onlineundervisning, er det et læringstaksonomisk krav, at vi bruger hinanden, for vi ved jo, at når vi sidder og arbejder selv, kan vi kun komme til et vist niveau. Hvis vi virkelig skal lære, kræver det, at vi også gør det sammen med andre”.

Men det kræver nogle meget bevidste greb at få folk involveret, supplerer Martin Hjortshøj:

”Bare det at få folk på kamera og mikrofon kan være en udfordring. Vi skal være sammen, fordi vi skal bruge hinanden, og derfor er vi meget bevidste om at skabe interaktion med deltagerne i form af quizzer og polls og gruppearbejde i breakoutrooms undervejs”.

Helene Wallentin Nickø tilføjer:

”Når vi kikker ind i e-læring, også den asynkrone del, altså selvstudiet, så kan vidensformidling stadig ikke stå alene. Vi forsøger at få det forankret i praksis ved hjælp af træning og refleksion, så erfaringerne fra virkeligheden i banken bliver trukket ind.”

Seneste nyt