Menu luk

Danske banker er rekordbillige

Målt på traditionelle nøgletal har danske bankaktier ikke været så billige siden finanskrisens mest desperate dage, viser nye tal fra konsulentvirksomhed. Det skyldes mistillid til bankernes bogføring og evne til at tjene penge både herhjemme og i resten af Europa.

6. okt. 2020
5 min

Man kunne - i hvert fald på papiret - gøre en ekstremt god forretning ved at købe samtlige aktier i de børsnoterede danske banker i dag.

Det skyldes at den samlede markedsværdi af de børsnoterede danske banker i år er faldet yderligere, samtidig med at deres egenkapital er steget til et historisk højt niveau, viser en opgørelse fra Bank Research.

Den finansielle konsulentvirksomhed har for Nyhedsbrevet Finans trukket nøgletal for danske banker ved udgangen af tredje kvartal, og de viser, at bankerne samlet set havde opbygget en egenkapital på 249,3 milliarder kroner. Det er ganske enkelt uden sidestykke og en konsekvens af skærpede kapitalkrav til bankerne efter finanskrisen.

Men til sammenligning er markedsværdien af bankerne - altså den samlede værdi af samtlige

børsnoterede danske aktier - per 30. september kun 127,0 milliarder kroner. Altså groft sagt det halve.

"Målt på traditionelle nøgletal så er danske banker så billige som de nogensinde har været, hvis man ser bort fra tidspunktet hvor finanskrisen rasede på sit allerhøjeste", siger Nicholas Rohde fra Bank Research.

Investorer tvivler på banker

Egenkapitalen kendes også som en banks bogførte værdi og svarer til alle bankens aktiver - tilgodehavender hos kunder, indestående i Nationalbanken, værdien af ejendomme m.m. - fratrukket hvad den skylder.

Hvis ellers man troede på bankernes revisorer og regnskaber, kunne en investor med dybe lommer i teorien købe bankerne til 127 milliarder kroner, likvidere hele herligheden til 249 milliarder kroner og inkassere differencen på 122 milliarder kroner. 

Men det gør investorerne så ikke - og de tror heller ikke på de etablerede bankers evne til at tjene penge. "Det reducerede afkast på egenkapitalen, og måske især at investorerne er skeptiske for udviklingen i bankernes afkast i de kommende år, indebærer at de søger bort fra banker eller reducerer deres eksponering mod banker", påpeger Nicholas Rohde.

 

Tvivl om lånetab

Den samme tvivl - både hvad angår bankernes bogføring og deres evne til at tjene penge i fremtiden - hersker også i forhold til europæiske banker generelt.

Simon Samuels fra den britiske konsulentvirksomhed Veritum Partners - der som Bank Research lever af at rådgive pengeinstitutter - hæfter sig ved at "europæiske bankers værdiansættelse på aktiemarkederne er meget, meget lav og meget lavere end i andre dele af verden".

"Jeg tror, det i vid udstrækning afspejler investorernes usikkerhed omkring indregning af tab på lån i nogle af disse pengeinstitutter. Strategien med at udskyde lånetab, sprede dem ud over mange år og lade som om problemet ikke er der, eller ikke behøver at blive håndteret, har ikke virket i forhold til aktiemarkedet", siger Simon Samuels.

Europæiske banker har nedskrevet en langt mindre del af deres lån som følge af corona-pandemien end deres amerikanske banker. Og det er at skyde sig selv i foden, advarede flere deltagere på en onlinekonference torsdag organiseret af European Banking Federation, en lobbyorganisation der repræsenterer 3.500 europæiske banker.

 

Skyder sig selv i foden

"Det er vigtigt at tage smerten først. Hvis vi ser på, hvad amerikanske banker gør, tager de normalt smerten og kommer videre. De er i en bedre position til at støtte økonomien," lød det fra Jean-Pierre Mustier, topchef for italienske UniCredit og formand for European Banking Federation.

"Jeg sammenligner det med at gå til tandlægen. Hvis du har tandpine, er det smertefuldt i lang tid. Hvis du går til tandlæge, så gør det ondt, men så er du færdig og kan komme videre", tilføjede topchefen.

Også formanden for den Europæiske Centralbanks tilsynsråd, Adria Enria, var ved samme lejlighed ude med riven efter de europæiske banker. "At udsætte justeringerne hjælper ikke bankerne med at reetablere sig selv som attraktive investeringsmuligheder", sagde Adria Enria.

 

Forbud mod dividende

For at sikre at bankerne er så velkapitaliserede som muligt til at stå imod konkurser blandt deres låntagere som følge af corona-pandemien, nedlagde den Europæiske Centralbank (ECB) i juli forbud mod at bankerne kunne udbetale dividende til aktionærerne.

Men det har også været med til at drive bankaktierne ned.

Blandt dem det er gået værst ud over er franske banker, der havde stillet aktionærerne de største afkast i udkast. Navnlig storbanken Société Générale hvis aktie er faldet med 62 procent siden nytår.

"I et stykke tid var det eneste, som investorer virkelig fik fra banker - det eneste de blev tiltrukket af ved banker - dejligt store afkast. Men i år har ECB effektivt standset udbetaling af dividende i eurozonen for at opretholde niveauet af egenkapital", siger Samuels.

 

Kapitalrejsning bliver svær

Den lave markedsværdi gør det dog også sværere for bankerne at rejse kapital på aktiemarkederne, når og hvis de får brug for det igen.

"Hvis du som bank ikke er investerbar, så kan du ikke tiltrække kapital. Og kan du ikke tiltrække kapital, kan du ikke distribuere den til samfundet og forbrugerne", siger European Banking Federations generalsekretær, Wim Mijs, til Nyhedsbrevet Finans.

Men hvorfor er det overhovedet et problem - bankerne har jo i dag en enormt høj egenkapital?

"Absolut. Bankerne er en del af løsningen, og de er velkapitaliserede", svarer Wim Mijs og tilføjer, at der er et stort men - og det er, at bankerne, coronapandemi og -nedlukning til trods endnu ikke har oplevet særligt mange konkurser blandt deres kunder på grund af aftaler om udsættelse af afdrag på lån samt generelle offentlige hjælpepakker.

"Konkurser har de seneste seks måneder været på det laveste niveau i årevis. Det fortæller os, at økonomien opfører sig unaturligt. Det betyder, at vi må passe på og blive ved med at være investerbare. Hvis ingen vil investere i bankerne, kan du ikke sende pengene videre til samfundet og de virksomheder, der har behov for dem", siger Mijs.

 

Læs mere i Magasinet Finans nr. 5/2020 der udkommer den 23. oktober 2020.
Herunder kan du i pdf se udviklingen i værdien af danske børsnoterede pengeinstitutter fra 2004-2020-

 

Se pdf her.

Seneste nyt