Menu luk

Corona-aftale forlænges til årsskiftet

FA og Finansforbundet er enige om at lade aftalen, som løsner op for arbejdstidsreglerne i overenskomsten, køre længere end oktober måned ud.

11. okt. 2020
1 min

Den særlige aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet, der er lavet for arbejdsvilkår under coronakrisen, som løsner op for arbejdstidsreglerne i overenskomsten, er blevet forlænget endnu en gang.

Aftalen, der eller stod til udløb med udgangen af oktober, er nu forlænget året ud. Samtidig er Finansforbundet og FA i aftalen enige om den generelle linje, virksomhederne bør følge i forhold til Coronarestriktioner.

”Vi følger regeringens linje og forlænger derfor aftalen indtil årets udløb”, forklarer Finansforbundets chefforhandlere Steven Vallik.


For Finansforbundet er det vigtigt, at man følger myndighedernes anbefalinger, og at virksomhederne ikke laver egne skrappere restriktioner, sådan som der har været eksempler på inden for folkeskole- og daginstitutionsområdet. 

Seneste nyt