Menu luk

Centralbanks opkøb af virksomhedsobligationer møder kritik

Også den svenske centralbank er nu begyndt at opkøbe virksomhedsobligationer. Men dermed favoriserer man nogle virksomheder frem for andre, påpeger Nordeas svenske cheføkonom Annika Winsth, der også advarer om at man dermed indirekte presser pensionsfonde til større investeringsrisici.

13. okt 2020
4 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Det er efterhånden længe siden, at centralbanker kloden over begyndte massive støtteopkøb af statsobligationer.

Men som følge af corona-pandemien har blandt andet den Europæiske Centralbank (ECB) tyet til endnu mere vidtgående tiltag for at banke renten i bund, så stater - men især også virksomheder - kan låne penge billigt. I håb om at de dermed investerer, og ikke sparer, sig ud af krisen.

Det er sket gennem nye og øgede opkøb af obligationer udstedt af virksomheder, og i september fulgte svenske Riksbanken for første gang i ECB's fodspor. Ifølge data fra den svenske centralbanks hjemmeside har man siden 14. september opkøbt virksomhedsobligationer for 150 millioner svenske kroner om ugen.

Og det møder kritik fra Nordeas svenske cheføkonom Annika Winsth, der mener tiltaget - selvom der er tale om små summer i forhold til Riksbankens investeringer i statsobligationer - både skævvrider konkurrencen og sender et uheldigt signal til investorerne.

Problemet er, siger hun, at Riksbanken reelt hjælper de koncerner, hvis obligationer de køber, fordi de dermed øger efterspørgslen og således gør det billigere for netop de virksomheder at låne.

"Når de begynder at købe op, skal centralbanken vælge og vrage mellem koncernernes obligationerne, hvilket betyder de hjælper nogle koncerner og ikke andre. Det mener jeg ikke er centralbankens job. Det er markedernes job at lade efterspørgsel og udbud sætte prisen", siger Annika Winsth.

 

Riksbanken "tilstræber markedsneutralitet"

"Riksbanken har ikke til hensigt at favorisere en virksomhed frem for et andet", lyder det fra Riksbankens pressechef Tomas Lundberg, da Nyhedsbrevet Finans forholder ham kritikken.

Men I presser jo renten for de koncerner, hvis obligationer I køber - i modsætning til dem, hvis obligationer I ikke køber?

"Riksbanken har valgt et udvalg af samlede udestående virksomhedsobligationer, der passer til formålet med opkøbet, med en rimelig risiko for Riksbankens balance. I udvalget af obligationer bliver opkøbet fordelt på de udstedende virksomheder i de forskellige sektorer, og der stræbes efter markedsneutralitet", svarer Tomas Lundberg.

Det bliver i Annika Winsths øjne ikke bedre af, at Riksbanken afviser at fortælle, hvilke virksomhedsobligationer de investerer i.
"Riksbanken rapporterer ikke oplysninger om de specifikke kommercielle papirer eller virksomhedsobligationer, den har købt", bekræfter Riksbankens pressechef.

"Hvis Riksbanken skulle offentliggøre sådanne oplysninger, kan det have effekter, der modvirker formålet med opkøbene. For eksempel risikerer det at skabe en ubalance mellem virksomheder, som kan skade markedets virke og dermed også udbuddet af kredit til virksomhederne og pengepolitikkens indvirkning på økonomien".

 

Overtager investorers risiko

Annika Winsth understreger, at hun ikke havde noget problem med, at centralbanken trådte til og købte virksomhedsobligationer i begyndelsen af pandemien, hvor virksomheder havde svært ved at låne.
"Men nu fungerer markederne godt. De er tilbage på samme niveau som før pandemien. Likviditeten er der, og udlånene fungerer godt", påpeger hun.

Faktisk fungerer det så godt - set fra virksomhedernes synspunkt - at de kan låne til ekstremt lave renter ved at udstede obligationer. Ikke bare i Sverige og Europa, men også USA, hvor virksomheder udsteder obligationer som aldrig før efter centralbankchef Jerome Powell i maj gik i fodsporene på sine europæiske kolleger i Frankfurt.

Og i modsætning til kollegerne i den europæiske og svenske centralbank investerer den amerikanske centralbank også i såkaldte Exchange-Traded Funds, der ejer obligationer udstedt af virksomheder nedgraderet til junk status - officielt kendt som 'ikke-investeringsværdige værdipapirer'.

"Risikoen er, at centralbanker sender signalet 'tag så meget risiko I kan, for hvis noget går virkelig galt vil vi være der og hjælpe Jer med at overtage risikoen ved at sænke renten'. Så er det vigtigt at huske, at virksomheder og investorer har besluttet at tage risikoen, fordi de vil have et højere afkast, og så er det ikke centralbankens opgave at beskytte dem", siger den svenske cheføkonom.

 

Presser fonde til øget risiko

De lavere renter på virksomhedsobligationer presser desuden indirekte kapitalforvaltere som pensionsfonde til at investere i endnu mere risikable værdipapirer end de allerede gør.

"Hvis centralbanker køber meget på markedet, er det vanskeligt for pensionsfonde at skaffe afkast til deres opsparere, og det betyder, at de skal tage endnu større risiko. De har lovet os nogle indtægter, og hvis centralbanken opkøber meget, er det meget sværere for dem at finde afkast, hvilket betyder, at de skal tage meget større risiko", siger Winsth. 

Riksbanken har besluttet sig for løbende at opkøbe virksomhedsobligationer for i alt 10 milliarder svenske kroner (7,14 milliarder danske kroner) frem mod juni 2021. Centralbanken oplyser, at direktionen har besluttet, at man maksimalt vil investere i halvdelen af et givent obligationslån, og at man maksimalt vil eje halvdelen af en virksomheds samlede obligationer.