Menu luk

Banker er presset fra alle sider

Digitalisering, konkurrence fra fintech, øget fokus på compliance samt forsvindende rentemarginaler – og nu coronapandemien. Europæiske banker er presset fra alle sider, og værdien af de engang så værdifulde bankaktier er i bund.

20. okt. 2020
6 min

Det ser mere end skidt ud for danske og europæiske banker, der på den ene side kæmper med øgede udgifter – og på den anden side har det svært med basisindtjeningen. Sådan advarer eksperter.

"Alle banker i Europa har udfordringer med det lave renteniveau. Og efterhånden som der er kommet mere og mere fokus på compliance, hvidvask og kend din kunde, så øges omkostningerne for bankerne i Danmark, og det gælder også for banker i resten af Europa", opsummerer Nicholas Rohde fra konsulentvirksomheden BankResearch.

Coronanedlukningen har naturligvis bare gjort tingene værre.

Samlet set har europæiske banker i andet kvartal nedskrevet værdien af lån, som de forventer at skulle lide tab på, med et trecifret milliardbeløb i kroner. Men målt i forhold til deres såkaldt risikovejede aktiver er det langt mindre end deres amerikanske konkurrenter.

Mistanke om tab på lån

Mistanken florerer derfor om, at situationen er langt værre, end den ser ud i regnskaberne, advarer Simon Samuels fra den britiske konsulentvirksomhed Veritum Partners, der hæfter sig ved, at "europæiske bankers værdiansættelse på aktiemarkederne er meget, meget lav og meget lavere end i andre dele af verden".

"Jeg tror, det i vid udstrækning afspejler investorernes usikkerhed omkring indregning af tab på lån i nogle af disse pengeinstitutter. Strategien med at udskyde lånetab, sprede dem ud over mange år og lade, som om problemet ikke er der eller ikke behøver at blive håndteret, har ikke virket i forhold til aktiemarkedet", siger Simon Samuels, der i 25 år var ansat i investeringsbanker som analytiker med speciale i den europæiske banksektor.

"I store dele af min karriere var banksektoren med en betydelig margen den største sektor i Europa. På et tidspunkt før finanskrisen i 2008 udgjorde den europæiske banksektor næsten 20 procent af hele aktiemarkedets værdi i Europa. I dag er det nærmere 6 procent, mindre end sektorer som sundhed (16 procent), industrien (14 procent) og it (8 procent)".

Filiallukninger og nye medarbejdere

Samtidig trækkes bankerne med gamle og dyre it-systemer samt filialer, som færre og færre besøger. Deutsche Bank annoncerede i sidste måned lukningen af én ud af fem filialer, mens planlagte fyringsrunder i andre europæiske storbanker – sat midlertidigt i bero under nedlukningen - nu er tilbage på tegnebrættet.

Ifølge lobbyorganisationen European Banking Federation, der repræsenterer 3.500 europæiske banker, var man i slutningen af 2019 nede på 140.000 bankfilialer i eurozonen – 50.000 færre end omkring finanskrisen i 2008. Også antallet af ansatte i bankerne er faldet støt, nemlig fra 3,13 millioner i 2009 til 2,67 millioner ved udgangen af 2018 i alle EU's dengang 28 medlemslande.

"I Danmark har bankerne været rimelig succesfulde med at skære deres forretning til. Men lukningen af filialer flader ud, fyringerne af medarbejdere er vendt. Nu hyrer de flere, end de fyrer. Men mange af dem, de hyrer, er ikkekundevendte medarbejdere, men compliance- og it-vendte medarbejdere", supplerer Nicholas Rohde. "Og hvis du øger andelen af ansatte, som ikke har kundekontakt, så er det med til at øge omkostningsbasen, men det øger ikke basisindtjeningen, der har været under pres de seneste 10-11 år". 

”På et tidspunkt før finanskrisen i 2008 udgjorde den europæiske banksektor næsten 20 procent af hele aktiemarkedets værdi i Europa. I dag er det nærmere 6 procent”
- Simon Samuels, analytiker Veritum Partners

Banker bliver 60 procent tech

Spørgsmålet er så, hvad bankerne kan gøre for at vende skuden, inden de bliver overhalet af neobanker, der har langt færre it-omkostninger og ingen filialer – for slet ikke at tale om hvis og når big tech går til angreb på banksektoren.

"Du behøver ikke længere den generelle bankmedarbejder fra 1950'erne, for verden har ændret sig. Men du har brug for mere teknologi. Banker skriger for at ansætte teknisk personale. Så du vil se en ændring i beskæftigelsen, men det er ikke bare: ’Vi sparker alle ud, og så er alt godt'", lyder det fra European Banking Federations generalsekretær, Wim Mijs, i Bruxelles.

Vil europæiske banker om 15-20 år i bund og grund være techvirksomheder? 

"Jeg tror, de fleste virksomheder vil blive 60 procent tech, 30 procent brand og 10 procent tilstedeværelse", svarer Wim Mijs og sammenligner med bilbranchen, der har etableret såkaldte ”experience stores” i midten af større byer, hvor man kan se bilerne, få rådgivning og snart ”køre en tur” med virtual reality-briller på.

"I 1950’erne var der en tankstation og en bilforhandler på hvert gadehjørne. Derefter blev bilforhandlerne store og flyttede ud af byen i en slags industrihuse, hvor de havde hundredvis af modeller. Nu ser du, at det ændrer sig igen, så du kan bestille din bil online med alt tilbehør, men de har en lille ’oplevelsesbutik’ på hovedgaden. Det er en nøjagtig parallel til bankverdenen", siger Wim Mijs.

"Du har ikke brug for 5.000 filialer for at overføre penge, for det hele er digitalt. Men hvis du for alvor har spørgsmål som: Hvad gør jeg med min pension? – så vil du tale med nogen. Enten online, eller – hvis det er virkelig svært – du vil se nogen, så måske kommer du ind i en slags butik. Banker bliver nødt til at have en eller anden form for fysisk tilstedeværelse".

Svært at gennemføre europæiske fusioner

Nogle europæiske banker har forsøgt at blive mere rentable ved at fusionere. I september annoncerede spanske Bankia og CaixaBank en fusion, der – med den spanske regerings velsignelse - vil skabe landets største bank. Også italienske banker har fusioneret, og det samme ventes at ske i Tyskland.

"Men der skal ske grænseoverskridende konsolidering, og problemet med det er, at indtil Europa har en fælles indskydergarantiordning, så vil der være megen politisk modvilje", siger Simon Samuels fra London.

"Lad os tage et tilfældigt eksempel og sige, at Société Générale i Frankrig og Commerzbank i Tyskland ville fusionere med lad os sige et fransk hovedkvarter og derfor blive reguleret af franske myndigheder. Indskydergarantiordningen ville i så fald dække hele koncernen, hvilket betyder, at skatteyderne, der skulle betale, i tilfælde af at regeringen ville skulle redde den, ville være i Frankrig, der derfor de facto ville garantere for det tyske datterselskab. Indtil du fjerner dette ansvar fra de nationale skatteydere, er grænseoverskridende fusioner et politisk problem".

Flere negative renter til kunder

Derudover er europæiske banker som bekendt begyndt at skubbe regningen fra de negative renter, de skal betale for deres indskud i eksempelvis den danske nationalbank, videre til kunderne. Indtil videre kun til virksomhedskunder eller private med indskud på flere hundrede tusinder kroner på kontoen.

Men kan man forestille sig en fremtid, hvor bankerne opkræver negative renter for indskud helt ned til 5.000 eller 10.000 kroner?

"Det kunne være en mulighed. Bankerne vil helst undgå det. Men den verden, vi lever i, har ændret sig", siger Nicholas Rohde. "Da der blev indført negative renter, så var der kritiske røster, men indtil videre ser det ikke ud til at have ført til den store kundeflugt, fordi stort set alle banker efterhånden har introduceret negative renter for deres indlånskunder. Og grænsen for, hvornår man skal betale negative renter på sit indlån, bevæger sig gradvist længere og længere ned".

Seneste nyt