Menu luk

De bedste råd til at skabe et fedt studieliv

Christian Hesselbjerg, der netop er blevet færdig med sin bachelor i erhvervsøkonomi- og projektledelse på CBS, kommer han med sine bedste tips til et fedt studieliv.

Foto: Rune Lundø

1. Brug din energi på de rigtige

Tro ikke, at du skal være gode venner med alle. Det kan man ikke - brug energien sammen med dem du svinger godt med.

2. Overvej et studiejob

Nogen advarer om at tage studiejob i de første semestre. Mærk efter i dig selv, hvad der passer til dig. For mig fungerede det fint at få et studiejob allerede fra 1.semester, for jeg kan ikke læse 12 timer hver dag.

3. Brug jobbet som et springbræt

Et studiejob giver et afbræk fra skolen, nye relationer og netværk. Nogle gange endda personer, du kan bruge som sparring i forhold til studiet.

4. Meld dig ind

Er der en studenterorganisation på din arbejdsplads, så meld dig ind. Det giver dig en masse socialt og meget bedre netværk.

5. Prioriter din undervisning

Prioriter forelæsninger og øvelseshold, også selv om du ikke har fået læst på pensum. For her kan du spørge og få ting forklaret, og det er guld værd inden eksamen.

6. Få dig en makker

Få eventuelt en læsemakker så I kan holde hinanden op på at komme til undervisning, og hvad der ellers skal nås.