Menu luk

Sommerhilsen

Det danske vejr viser sig fra sin bedste side og lægger sig i selen for, at vi alle får en solrig og varm sommer.

 

Kære kollega,

Det danske vejr viser sig fra sin bedste side og lægger sig i selen for, at vi alle får en solrig og varm sommer.

Og sikke et forår vi har haft – alt blev vendt op og ned. Også i den periode skinnede solen på os, men vi var underlagt en masse restriktioner fra myndighedernes side i forhold til, hvordan vi skulle agere både i fritiden og på arbejdet. Meget blev anderledes, end vi har været vant til, og rigtig mange nye vaner og rutiner skulle indlæres.

Corona berører os alle sammen, og vi skal derfor tænke anderledes. Det får også indvirkning, når feriedestinationen skal vælges: Skal du blive i Danmark eller skal du udenlands?

Uanset hvad, så skal du nyde din ferie!
Sørg for at slappe af, mens du er væk. Har du hjemmeopkobling så husk stadig, at du har ferie, og at vi alle har brug for en restitutionsperiode.

Når du vender tilbage fra en dejlig ferie, så giv dig selv lov til at være bagud. Forvent ikke at være ovenpå fra dag ét. Start med de nemme og hurtige opgaver, så du oplever, at du kommer ned i bunken. Husk at sige til, hvis du har brug for hjælp – vi står alle i den situation en gang imellem.

Hvor end du vælger at holde ferie, så husk de nye gode vaner så som sprit af, vask hænder, host i ærmet og hold afstand.

Rigtig god sommerferie.

Finansforbundet Sydbank Kreds