Menu luk

OK 2020 - din stemme er vigtig

VIGTIG INFORMATION TIL MEDLEMMER AF FINANSFORBUNDET SYDBANK KREDS Lokal aftale om fordeling af lønpuljerne i 2021 og 2022 skal sendes til urafstemning blandt medlemmer af Finansforbundets medlemmer i Sydbank

30. mar. 2020
1 min

Med OK2020 indføres mulighed for lønpuljer i alle virksomheder. Det betyder, at ledelsen i Sydbank og Finansforbundet Sydbank Kreds aftaler principper, der skal gælde for løndannelsen i Sydbank. På baggrund af disse principper følger Finansforbundet Sydbank Kreds efterfølgende op på den faktiske fordeling af lønpuljen.

Mulighed for lokal lønpulje træder i kraft i 2021. Lønpuljen udgør 0,8% i 2021 og 1% i 2022 med ikrafttræden henholdsvis den 1.7.2021 og 1.7.2022. De generelle lønstigninger udgør 2% (2020), 1,2% (2021) og 1% (2022).

I Sydbank er både ledelsen og Finansforbundet Sydbank Kreds enige om at drøfte de muligheder, lønpuljerne giver.

MEN parterne er også enige om, at resultatet af disse lokale forhandlinger skal sendes til afstemning blandt Finansforbundets medlemmer i Sydbank.
 
Finansforbundet Sydbank Kreds er meget tilfreds med denne aftale, som gør det mere trygt for tvivlere, at stemme JA til overenskomsten. De, der tvivler på fordelene ved lønpuljemodellen, vil få mulighed for at stemme igen på et oplyst grundlag, inden lønpuljen kan blive en realitet. Såfremt lønpuljen ikke stemmes hjem, vil lønstigningen blive 2,0% til alle hvert år i de tre år.

Afstemningsfristen for OK2020 er tirsdag den 31.3.2020 kl. 12.
 
Du kan læse mere om OK2020 via dette link.


Emner

Seneste nyt